@Kaffe
Det var egentlig også mit indtryk, som nævnt i første indlæg, at man bare kunne køre de trivielle Facebook-ting ned i halsen på dem man havde tilknyttet. Således får jeg billeder af kolde pilsnere, udsigt fra Fløyen og min flæskebudding af en pap-niece i en ny og Finn Nørbygaard morsom T-Shirt. Alt sammen meget uskyldigt og irriterende. Dog ret nemt at sluge, da jeg godt kan tåle at eksempelvis svigerinden vil sende aktuelle updates med ungen, i den vildfarelse at det er lyset i en ellers mørk hverdag for os andre. Jeg ser det som en art aflad, hvor jeg kan foregive at være interesseret i hvad andre laver.
Den anden dag fik jeg så billede af et meget nøgent pigebarn, som jeg har lavet noget gruppearbejde med på Universitet, samt trænet og løbet med nogle gange. Som sagt, et ret perifert bekendskab/venskab, af den type som mest er formålsrettet, som Aristoteles ville kalde "gavnlig". I retrospekt kan jeg måske godt se at billederne har været "eskalerende" og det måske er mine sociale antenner, som ikke har fanget signalet, men det til trods finder jeg at det er en bizar praksis. Til mit forsvar er det blevet varmere i vejret, så mindre tøj var ikke så sært. Jeg fik så bekræftet af en veninde, at det tilsyneladende er sådan man gør.
Billederne kan udstyres med en timer, hvorfor jeg antager at det giver en eller anden tryghed, lever man under antagelsen, at jeg ikke kan lave et screnshot af min mobil hvis jeg ville. Stadig kan jeg ikke fange formålet. Hvis man faktisk må bevise for en pige, at man er udstyret med mandlige kønsorganer, er der sgu meget arbejde at gøre.