Du er altså et ædelt menneske, Merc, sådan at gøre det rigtige, som også er det svære, nemlig at fortælle en god ven, at han er på vej et helt forkert sted hen. Det taler altså til din ære, synes jeg. Jeg føler intentionen, og den varmer, og det skal man ikke kimse ad i en verden, der er så fuld af kulde og selvtilstrækkelighed.
Når det er sagt, har jeg følgende anker til dine påstande:
1) Mit raseri har fucking altid været nuttetere end nuttet.
2) Jeg læser din vurdering af min effekt på andre brugere som en antagelse af, at min stil er blevet, som den er, fordi jeg gerne vil have, at folk skal elske mig. Det er sgu meget godt lavet, sådan retorisk, synes jeg. Jeg synes dog, at du, når du nu har gennemskuet mine motiver og har forstået, hvor følsom jeg er, burde være den store og simpelthen drukne mig i kærlighed i stedet for at forsøge at såre mine følelser.
3) Jeg forstår og anerkender, at du er blevet lidt træt af Kaffe. Skal sandheden frem, er jeg faktisk med jævne mellemrum selv ret ubegejstret for det pikhoved. Så vi er altså i hvert fald 2.
Men hvordan er det kommet i stand, at du er blevet repræsentant for andre end Mercenary?
Niddets arkivar