Snak

Men er det erhvervsforberedende at snyde? Og skal gymnasiet ikke nærmere være universitetsforberende? Så kan handelsskolerne være erhvervsforberende.

På universitetet er opgaver afholdt på universitetet (6 timers opgaver ie) uden internet.

Det er fint med internetadgang hvor det er relevant. Men det lader til at være meget fristende at misbruge internettet.

Hvordan gør du på din arbejdsplads hvis du er i tvivl om noget?

Betaler en anden for at gøre det for dig?

Det er vel fair nok at man forsøger på at nedbringe snyd. Om et forbud så er det rigtige, er vel reelt spørgsmålet. Og nej, en eksamen handler ikke om at løse en given opgave med alverdens tilgang af hjælpemidler. Det primære formål er at studenten viser forståelse for de centrale temaer som er i læringskravet til det enkelte emne. Det kan gøres med og uden hjælpemidler, men behøver bestemt ikke indbefatte Google. Pensum og tillægslitteratur i det enkelte fag er egentlig nok, hvis ikke det er en hjemmeeksamen.

Jo flere kilder du stiller til rådighed, jo flere ressourcer kræver det også at kontrollere disse. På gymnasieniveau er det nok begrænset med energi der bruges på den slags, hvilket oplagt øger muligheden for plagiat og generelt ulødig omgang med den slags.

Pensum og tillægslitteratur i det enkelte fag er egentlig nok, hvis ikke det er en hjemmeeksamen.

Præcis.

Idéen med at lade elever bruge internettet til eksaminerne er vel at skabe selvtænkende individer der ikke kun er afhængig af det tildelte materiale for at løse en opgave. Der er plusser og minusser ved brug af internet til eksaminer, men igen er det enkelt tilfælde der kommer til at ødelægge udviklingen hos de fleste - dem som ikke bliver fristet til at snyde fordi muligheden er der.

Nogle uddannelser viderefrem kræver at elever kan tænke selvstændigt for, at løse en opgave på universitet. Matematik og mange naturvidenskabelige uddannelser hvor facit ikke ændres behøver ikke internetadgang. Men samfundsvidenskabelige spørgsmål har brug for en anden og mere opdateret tilgang. Hvordan man løser problemer med kontrol af opgaver må løses, men det er en forkert udvikling at fjerne muligheden for at give forskellige svar til opgavespørgsmål.

Det bør vel desuden være mulig at give studerende tilgang til et defineret antal hjemmesider. Der hvor jeg underviser har man en "låst" browser som man må logge ind på, når det er på computer. Den kan vel udvides til et par domæner.
Eksempelvis på min revisoreksamen og på diverse jura-relaterede, havde det jo været glimrende at have tilgang til diverse retsafgørelser, hvis man har behov for en pegepind når det gælder tolkning. Revisor-prøven var 6 timer med lovsamling, papir, kuglepen og lommeregner. Her løses opgaver i case-format. Det kan fint gøres på basis af pensum som sådan, men i forhold til at være erhvervsforberedende, kunne man godt have givet tilgang til enkelte databaser, samt lade folk skrive i word og excel, med henblik på overskuelighed for censor, samt effektivitet hos studenten.

Men samfundsvidenskabelige spørgsmål har brug for en anden og mere opdateret tilgang. Hvordan man løser problemer med kontrol af opgaver må løses, men det er en forkert udvikling at fjerne muligheden for at give forskellige svar til opgavespørgsmål.

Ja, men pensum og læringsmål er stadig defineret. Det er umulig at sidde som censor, hvis du ikke har nogle faste rammer for hvordan en opgave kan løses. Helt enkelt. Du kan ikke både have specifikke læringsmål og sparke døren helt op for friheden omkring dit svar. Det gavner ikke de som skal bedømme opgaven, og det gavner bestemt ikke studenten som kommer uden for boksen.
Der kan ikke allokeres ressourcer til at den type anarki kan bedømmes korrekt. Det er ganske enkelt. Du går "desværre" på gymnasiet og dels universitetet, for at lære nogle specifikke ting på bachelor op til masterniveau. Hvis du vil gribe til våben for et paradigmeskifte, er din Ph.D det bedste valg, men din bachelor og din masteropgave fungerer også som selvstændige "facitløse" opgaver. Alt andet er stort set reguleret.

Det forholder sig vel sådan for langt de fleste teenagere, at de altid vælger den lettest mulige vej? Det er der som sådan ikke noget i vejen med og man kan sagtens maskere det som at "tænke selvstændigt" og "udvikle sig individuelt" - det ændrer bare ikke på, at det ikke er specielt lærerigt at søge på google. Slet ikke for en teenager der skal ud og forestille at være veluddannet gymnasiast.

På universiteterne søger man i øvrigt i litteratur, sædvanligvis på bibliotekernes egne søgedatabaser, der holder sig fri fra googles ækle algoritmer. Google smadrer alt der bare minder om selvstændig, kritisk tænkning. Det er jo ligegyldigt hvad man selv synes - man må forholde sig til velvalgt (og selvvalgt) teori/litteratur og dernæst kan man så diskutere - gerne med andet relevant litteratur - hvad der fungerer og ikke fungerer i det første man har valgt. Og så kan man - det ved jeg ikke om det overhovedet er ok på gymnasieniveau - fortælle lidt om hvad man selv synes og konkludere noget der. Der skal man dog træde ekstremt varsomt.

Langt de fleste samfundsteorier ændrer sig i øvrigt ikke mærkbart, hvorfor google blot forplumrer en egentlig debat og følgelig sund læring gennem god litteratur og formålstjenstlige eksempler.

Nu er Google jo ikke eneste tilgængelige søgemulighed man har som gymnasieelev. Gymnasier, handelsskoler, HF, HTX er alle en mellemstation inden man skal ud og læse videre. Derfor er det også vigtigt at man kan tænke selvstændigt inden man tager skridtet videre. Derfor er det vigtigt at man selv kan finde, udvælge og sammenstykke relevant materiale til et svar på spørgsmålet stillet.

Men hvordan kan du argumentere for at Google smadrer alt hvad der hedder selvstændig kritisk tænkning Simon? Bliver man mere kritisk tænkende ved at få udleveret det materiale som man skal basere sin opgavebesvarelse på?

Og jeg stiller mig forresten yderst kritisk i forhold til kategorisering af næsten alle gymnasieelever som værende personer som helst bare vil snyde hvis de kan komme til det.

@Bosse

Det er jo op til eleven at bevise at personen kan besvare det stillede spørgsmål indenfor de læringsrammer der er opstillet centralt. Det er derefter lærer og censor der skal vurdere om eleven har evnet dette. Et spørgsmål lægger oftest op til at man skal bruge enten bestemte teorier eller modeller, og hvis eleven ikke formår at inddrage trækker dette selvfølgelig ned. Om man henter sin viden om fx en virksomhed i afsætning på internettet eller fra det udleverede til eksamen er som sådan ligegyldigt, dog er der chancer for flere nuancer hvis eleven ikke kun skal læne sig op af et materiale udleveret fra central hold. Anarki vil det aldrig blive og er det heller ikke nu, hvis man ikke evner at besvare spørgsmålet er den naturlige løsning jo en dumpekarakter.

Hvordan gør du på din arbejdsplads hvis du er i tvivl om noget?

Betaler en anden for at gøre det for dig?

Vild nok arbejdsplads, hvis du bare outsourcer, hver gang du er i tvivl om småting.