Dumt spørgsmål måske, men alt efter hvor du arbejder, kunne det så tænkes, at I allerede havde en godkendt løsning på hylden i biksen? Hvis det er tilfældet, slipper du jo for bekymringer om tredjelandsoverførsler, kompatibilitet og begrænsning som følge af device management og lignende.
Hvis ikke, kan du kigge på de to følgende forslag, som jeg foreslår ud fra hensynet til at holde data lokalt og sikre den mest fleksible løsning, der også kan bruges til andre formål.
Hvis du har nogle programmer på din computer, der kan løse tegneopgaven, kan du jo eventuelt bruge din iPad som en sekundær skærm med Duet, da du så kan bruge de programmer, du nu har på din PC til at tegne i med din iPad. Det skulle holde oplysningerne lokalt.
https://da.duetdisplay.com/Hvis du, mod forventning, skulle arbejde på Mac, så har de efterhånden fået bagt funktionen ind i deres økosystem, så man med Sidecar kan forbinde sin iPad til sin Mac som sekundær skærm med native funktioner.
https://support.apple.com/en-us/HT210380Ved at bruge de applikationer, der er på din computer til at klare tegneopgaven, sikrer du, at programmet er godkendt af eventuelle sikkerhedsfolk og behandlingen sker lokalt, medmindre I da bruger cloudløsninger til den type behandling.