Snak

Jeg mangler også en emoji for til fulde at forstå Bosse.

Aubergine og den som ligner din mor, Jussi. Måske med lorte-emoji i midten. Lolz!

Jeg har faktisk fået et brev fra det offentlige hvor der var en smiley. Det var et meget underligt øjeblik. Måske jeg skulle printe det ud og ramme det ind, så man altid kan finde tilbage til datoen hvor menneskeheden måtte give fortabt.

Mails sendt om fredagen kan godt indeholde en emoji, i Norge sidder folk jo alligevel på deres hytte og drikker vin, så er tonen ligesom allerede lagt på forhånd.

Personligt har jeg selv gået langt for at undgå dem, både privat på nettet og i særdeleshed i professionelle sammenhæng. Men som leder så synes jeg faktisk at det giver mening at differentiere mit sprog i henhold til modtageren og hvordan den enkelte er i stand til at tyde beskeden.

Naturligvis giver det mening at se på hvem modtageren er, hvordan ting kan tolkes mv.

Men for himlens skyld, aldrig en smiley/emoji i arbejdsrelaterede henvendelser.
I særdeleshed når man sider med rådgiveransvar, skal det helt enkelt være så høfligt og korrekt formuleret som overhovedet muligt.

Ligesom, at der aldrig må indgå bandeord. Dette i såvel skrift som på tale. Især når der er tale om dialog med både potentielle og aktuelle kunder.

Selv om at en omgangstone kan være lidt mere fri internt på arbejdspladsen synes jeg stadig diverse smileys og emojis er en uskik, og at man også internt bør holde en ordentlig korrekt tone. Måske mere, end hvad flertallet vil synes om, nu om dage.

Jeg bruger nogen gange en smiley, når jeg skriver med en engelsk kollega.

Ofte har de følt, at jeg var hård / uforskammet overfor dem.

Fandt ud af, at det skyldtes mine korte svar, som brugte nogle vendinger, de ikke selv ville bruge.

Englænderne er "eksperter" i at indlede en email med ét meget høfligt ansnit om "vejr og vind", ét omkring selve problemet, som bliver beskrevet i mange vage linier (med gradbøjninger som vi ikke har på dansk) og slutter af med ét afsnit, der har endnu nogle høflighedsfraser.

På trods af, at vi er nabolande er der stadigvæk nogle kultur-/sproglige forskelle, der skal tages hensyn til. Danskere er kendt for at gå direkte til sagen, hvor englændere elsker at smalltalke.

Mit engelske ordforråd bliver nok aldrig bedre (og nok heller ikke deres danske), så jeg/de finder ikke et problem i, at vi gensidigt bruger smilies for at understrege en pointe.

Ligesom, at der aldrig må indgå bandeord. Dette i såvel skrift som på tale. Især når der er tale om dialog med både potentielle og aktuelle kunder.

Arh, pis, det forklarer en del.

Jeg ser nu heller ikke det store problem i det hvis jeg skal være ærlig.

Jeg kunne aldrig selv drømme om, at klaske en smiley i et skriv eller en mail til en jeg ikke kender godt, men jeg har da en række kunder som jeg har et rigtig fint forhold til, som godt kan få en smiley i ny og næ. Men aldrig før de har sendt en/flere først.

Stemningen er jo sjældent så formel på et reelt møde, at man ikke kan sidde og grine sammen, eller over telefonen, så det er vel det samme pr. SMS, mail eller lign.

Det kan være nogen gange være svært at aflæse tonen på skrift. Her synes jeg godt en smiley kan hjælpe på det. Så den emoji kan jeg godt finde på bruge, men ikke mere end den.
Før de blive visualiseret kunne jeg også finde på at bruge en :-)

Jeg har en historie om smileys ..
Jeg skrev med en journalist for et par somre siden som var i start 20´erne og som skulle interviewe moi .. Da vi mødtes fortalte hun mig at hun havde været lidt smånervøs for at møde mig da jeg virkede småsur i mine beskeder, eftersom jeg aldrig brugte smileys ..
Den dag i dag penetrerer vi på daglig basis ;) ..