Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvem ligger foran ham, og er der nogen nuværende som kan forventes at matche Federer når karrieren lakker mod enden? Nadal f.eks?
Silkeborg IF
Dovenlars.

Ivan Lendl er nr. 2 med 1071 sejre. Den bliver svær nok at nå for Federer, men ville godt turde spille på han når derop.

Jimmy Connors er nr. 1 med 1253 og det når Federer med statsgaranti ikke.

Med til historien hører selvfølgelig at Connors var aktiv i et kvart århundrede, hvor Lendl "kun" var aktiv i godt 16 år. Federer kører på 17. professionelle sæson, hvis jeg ikke husker helt forkert.

Nadal når aldrig 1000 sejre. Han har 706 og ville med sin skadeshistorik, nok skulle være aktiv til engang midt i 40´erne, hvis han skulle nå det.

Djokovic har præcis 100 færre end Nadal, og han når det heller ikke, hvis vi skal være realistiske.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Årets første Grand Slam begynder i morgen i solrige Melbourne.

Herrernes turnering har i mine øjne 2 favoritter og et par store spørgsmålstegn.

Favoritterne først.

Når man er firedobbelt mester, må man acceptere at være favorit, også selvom man måske ikke er helt på toppen. Novak Djokovic har bøvlet med sygdom og lidt småskavanker - han måtte blandt andet aflyse en træning og et efterfølgende pressemøde forleden - og måtte højst overraskende forlade opvarmningsturneringen i Doha allerede i kvarten, efter han mødte servekanon Ivo Karlovic. Han er dog som oftest ganske suveræn på den hurtige bane i Australien og med tanke på, at han "kun" vandt én Grand Slam sidste år, må sulten være der. Han virker stadig meget forhippet på at vinde French Open og det forstyrrer eftersigende optakten en smule. På banen er udbrudene også blevet hyppige igen, men vi taler trods alt om verdens bedste tennisspiller, især på hardcourt.
Han fjerdedel ser på papiret ganske overkommelig ud, selvom en 3. runde mod Fernando Verdasco potentielt er hård kost. Dernæst en kvartfinale mod Raonic og en semi mod Wawrinka eller Nishikori - Det bør Djokovic veksle til en finaleplads (også selvom Wawrinka har ok fat i ham).

I den nederste halvdel finder vi turneringens anden favorit, Roger Federer. Han har allerede vundet Down Under i år, da han tog Brisbane - blandt andet efter at have udraderet Baby Fed, Grigor Dimitrov, i semifinalen. Federer er godt kørende og hans fjerdedel er nok den letteste. 4. runde mod 15. seedede Tommy Robredo og en potentiel kvartfinale mod Andy Murray. I semifinalen kan der så blive tale om at den meget onde ånd venter, men mere om ham om lidt. Jeg har før sagt, at Federer ikke vinder en Grand Slam igen - med tanke på hvordan Federer og konkurrenterne kommer ind i turneringen, burde den nok revurderes.

De to spørgsmålstegn er så meget passende de to resterende medlemmer af den såkaldte "Big Four".

Rafael Nadal kommer ind i turneringen efter 8 måneders mareridt, senest efter åbningsnederlaget til upåagtede Michael Berrer i Qatar Open. Nadal vandt godt nok doubleturneringen med makkeren Juan Monaco, men han er meget (meget) langt fra at være i topform. Serven fungerer nogenlunde, men bevægelsen og timingen er rusten og kombineres det med en noget hård lodtrækning, så er tegningen der til, at Nadal forlader Australien hurtigt. I første runde venter veteranen Mikhail Youzhny, og i 3. runde kan det potentielt blive til endnu et møde med dæmonen Lukas Rosol. Skulle Nadal mod forventning gå langt, er en kvartfinale mod Berdych og en semi mod Federer nok noget nær drømmelodtrækning, hvis han havde været i topform. Han tvivler dog selv på niveauet og jeg bliver ikke overrasket, hvis han er ude før turneringen rigtigt kommer i gang.

Andy Murray slog Rafael Nadal ganske klart ved en opvisningsturnering i Abu Dhabi tidligt på året, men efter det har der været stille om det iltre skotte. Det er svært at blive klog på formen og niveauet, men kan han spille som mod Nadal i den kamp, bliver han farlig. Kvarten indeholder et par giftige modstandere i David Goffin og Grigor Dimitrov (de skal dog eliminere hinanden for at nå frem til Murray), men ellers er den ganske spiselig frem til en eventuel kvartfinale mod Roger Federer.

For første gang i mange år, er det svært at forudsige niveauet og formen hos flere af de normalt tunge folk, så skal der lande en overraskelse, skal det nok være Australien der leverer den i år. Det kunne være fedt, at sige at Nishikori vinder, men han er i kvart med den forsvarende mester, The Stanimal, så den bliver hård. Tør vi tro på Wawrinka genvinder? Stranger things have happened og han virker til at være i god form. I min bog er han i hvert fald større favorit end 50% af Big Four.

Men i år aner jeg virkelig ikke hvad jeg skal forvente.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Djokovic har en forholdsvis nem lodtraekning. Hvor ser du Wawrinka henne?? Min fornemmelse siger mig i oevrigt, at en af de unge australiere vil naa langt. Konkurrencen er nu benhaard mellem dem.
Månedens MACHO: DANILO SOARES Månedens TUDER: RACISMUS PALUDANUS
Jo, jeg tror også han når langt, men semien mod netop Wawrinka kunne godt blive giftig, hvis rygterne om dårlig form har noget på sig.

Og det er sjovt med Wawrinka, for min forventning er at han som minimum går i semien, men alligevel brugte jeg nærmest ikke plads på at tale om ham. Meget som medierne, i øvrigt. Han virker til at være i god form, han vandt - som han altid gør - Chennai Open for en måneds tid siden og så har han ellers forberedt sig.

Sidste år tror jeg sejren i Australien lidt tog pippet fra ham og det påvirkede resten af sæsonen. Jeg håber han kommer frisk, for han er en fornøjelse, når det hele bare spiller. Ligesom træneren Magnus Norman også er, i øvrigt.

Når det så er sagt, så synes jeg ikke han er langt foran spillere som Raonic, Dimitrov og Nishikori. Og de har alderen med sig.

De unge australiere virker rigtig nok til at slås lidt om at være "the next big thing". Først var det Tomic, der siden har været meget påvirket af skader og sin noget skæve personlighed. Nu er det så Nick Kyrgios og Thanasi Kokkinakis (vanvittigt navn), som alle regner med. Sidstnævnte tror jeg bliver "en og ud", for han har Gulbis i 1. runde. Skulle han gå videre, kan han faktisk få en 3. runde mod netop Tomic. Kyrgios, som er den største medie-darling af de 3, har en overkommelig 1. og så er der ellers raketservekonkurrence mod Ivo Karlovic i 2.

De er spændende alle 3, det er helt sikkert.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg fik parkeret unge Kokkinakis lige hurtigt nok. 5-4 i 5., Gulbis server for at blive i kampen.

I de tidlige timer gjorde Rafa Nadal den indledende bekymring til skamme, efter han let fejede Mikhail Youzhny ud i 3 sæt. Fodarbejdet, serven og især baghånden var helt på plads. Og forhånden fungerede som den plejer.

Federer er også kommet videre i 3 lette sæt mod Lu. Han ser skarp ud, den gamle.

Hos kvinderne falder de seedede spiller til højre og venstre. Den trend må gerne fortsætte i Wozniackis halvdel.

Edit. The Kokk has some balls on him. 8-6 i 5. og farvel til 11. seedede Gulbis.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Som forventet er Nadal ikke i nærheden af det normale niveau, og i dag dansede han på grænsen mod upåagtede Tim Smyczek, der tvang verdensstjernen ud i 5 nervepirrende sæt.

Nadal klagede undervejs over at være svimmel og kastede blandt andet op et par gange. I interviewet efter kampen fortalte han, at den fugtige luft og kramper flere steder i kroppen, havde været hård ved ham. Især pga. den lange pause.

6-2, 3-6, 6-7, 6-3, 7-5 - Det er dage som i dag, der gør at jeg er fan. Sikke en kriger.

I samme halvdel fik Roger Federer sig også en lille forskrækkelse, da han smed 1. sæt mod Bolelli og eftersigende blev stukket af en bi efterfølgende. De - efter eget udsagn - store smerter forhindrede dog ikke legenden i at tage de næste 3 sæt og gøre sig klar til 3. runde.
Andy Murray skilte Marinko Matosevic totalt ad og ser rigtig skarp ud. Det er spændende.

Dagens overraskelse var at unge Bernard Tomic magtede at sende 22. seedede Philipp Kohlschreiber ud. Desværre måtte landsmanden Kokkinakis lade livet og derfor får vi ikke 3. runde møde mellem to af de tre spændende australiere, selvom Kyrgios gik videre mod Karlovic.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Jeg sad ved ringside og saa Nadal slide sig til en sejr. Han kan ryge ud naar som helst.

Månedens MACHO: DANILO SOARES Månedens TUDER: RACISMUS PALUDANUS
Jeg sad ved ringside og saa Nadal slide sig til en sejr. Han kan ryge ud naar som helst.

Månedens MACHO: DANILO SOARES Månedens TUDER: RACISMUS PALUDANUS
Må have været en herlig kamp at overvære, macho. Jeg er pænt misundelig.

Men ikke uenig. Han får problemer igen allerede i morgen mod Sela. Forhåbentlig har han rystet den værste sygdom af sig inden. Arrangørerne har formentlig lyttet til Nadal-lejrens ønsker og placeret ham sidst på Rod Laver i morgen. Det hjælper forhåbentlig også bare lidt på både restitutionsmuligheder og varmen.

Wozniacki er i øvrigt i gang på Eurosport 2 lige nu. Og er netop kommet ned med break i allerførste parti.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Annonce