Er det bare mig, der synes det er ret fjollet, at man ikke bruger Hawkeye-systemet på grus, når man alligevel har installeret det på banerne? Jovist, der er en lille fejlmargin ved Hawkeye, men den giver dog et facit, man kan forholde sig til. Det har jeg ikke indtryk af, at aftrykkene fra boldene altid gør, og det giver også potentielt langt mere brok fra spillerne, når det er en menneskelig vurdering, der skal være den dømmende instans.
Er grunden, at det ville vække endnu mere furore, når spillerne selv kan se mærket og på den måde blive uenig med Hawkeye ved en tæt kendelse? Eller er det bare tennissportens desperate, konservative forsøg på at klamre sig til spillet, som det altid har været?