Jeg forstod skam godt hvad du mente, men det er stadig en noget voksen påstand.
Wawrinka er jo ikke verdens bedste tennisspiller, selv når han rammer topniveau. I hvert fald ikke hvis han matces med Djokovic, Murray og måske endda Nadal og Federer, der rammer deres tilsvarende niveau.
Djoko lavede et hav af uprovokerede fejl i går (det gjorde Wawrinka også, men det gør han jo altid, ikke kun når han ikke rammer dagen) og vandt kun 52% i egen serv. Det skal Wawrinka selvfølgelig krediteres for, men Djokovic var et pænt stykke fra at ramme det niveau han netop har spillet på i år. Havde han ramt det (som han eksempelvis gjorde mod Nadal og 2 sæt mod Murray), kunne Wawrinka have spillet nok så godt.
At Djokovic "kun" vinder 1/3 af de point, hvor han modtog serv, fortæller også en historie om hvordan han spillede. Ukoncentreret, nøjagtigt som i 2 1/2 sæt mod Murray og 3/4 sæt mod Nadal.
Nu er det ikke fordi vi skal diskutere det til dommedag, men det er bare en lidt voldsom påstand, især baseret på én kamp. Jeg kunne jo eksempelvis også påstå, at hvis Lukas Rosol kan ramme det niveau, som han ramte mod Nadal i 2. runde af Wimbledon 2012, er han verdens bedste tennisspiller og umulig at slå. For det var han i den ene kamp, hvor Nadal endda magtede at tvinge den i fem sæt.
Humlen: Jeg kan sagtens se hvorfor man kunne foranlediges til at synes, at Wawrinka på baggrund af niveauet i går, er usårlig. Men tag lige og se Djokovic på absolut top af sit spil - der kan ingen være med.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.