Snak

Det jeg fører sagen på, er bare den tegning, der har stået på i flere år nu, nemlig at Federer i Grand Slam-sammenhæng mangler det sidste. Og det er som oftest mentalt, den er gal.

Ikke uenig i analysen. Min konklusion er bare mindre entydig/skråsikker. Omvendt tør jeg ikke helt smide en plovmand på, at Federer napper en GS i 2016.

P.S. Begge spillere kan ikke have break points i ét parti.

Det er selvfølgeligt rigtigt. Mente de begge fik "Advance" på skift en del gange.

Angående GOAT diskussionen, så minder den mest af alt om en Maradona-Pele eller Messi-Ronaldo diskussion. Alle der bliver nævnt er fantastiske sportsmænd, og i sidste ende handler det om præference eller tilhørsforhold.

Jeg hæfter mig stadig ved, at det er imponerende, at Federer nåede to GS finaler når han så småt er ved at miste niveauet.

Jeg er skam heller ikke interesseret i at smide 500kr efter, at Federer ikke vinder en Grand Slam næste år, ligesom jeg eksempelvis heller ikke tør spille imod, at Nadal skulle vinde French Open igen. Der er trods alt sket mere vanvittige ting i tennissporten, end at en 17-dobbelt Grand Slam-vinder, vinder en, ja, Grand Slam.

Så længe tennisboldene er gule og alt det er.

Men jeg kan ikke rigtig se tegningen til, at han skulle tage det sidste skridt op igen. Desværre.

Nå, i ly af al fodboldmiseren lykkedes det lige Federer at nappe Djokovic ganske overlegent i to sæt i sæsonfinalen. Mildest talt overraskende, må man sige. Djokovic har jo været af en anden verden på det seneste, hvor han ikke har tabt siden nederlaget til Federer i Cincinnati i august - 23 sejre i træk. I tilgift havde han inden kampen vundet 16 kampe i træk i sæsonfinalen! Og Federer bringer sig foran indbyrdes og fører nu 22-21.

De to må være de absolut største favoritter til at vinde titlen.

Og i dag var rollerne så byttet om. Siden nederlaget har Djoko lignet sig selv. Først ekspederede han Nadal i går og i dag var der heller aldrig tvivl.

Djoko slutter på 82-6 for sæsonen. 11 titler, heraf tre Grand Slams og syv Masters. Seks nederlag er så sindssygt, at man ikke kan sætte ord på det.

"Seks nederlag er så sindssygt, at man ikke kan sætte ord på det."

Bestemt imponerende, men Federer var vist nede på hhv. 4 og 5 nederlag i sæsonerne 2005 og 2006.

Men da var modstanden virkelig heller ikke den samme, som den er nu.

Det skal jeg ikke kunne afvise, men, mens vi afventer udregninger af sæsonspecifikke modstandskoefficienter, må vi vel nøjes med at sammenligne sejre og nederlag.

Edit.

Nåh ja, for det er jo fuldstændig umuligt at tage højde for, at der i nutiden er spillere som Federer (der vel næsten er ligeså god som dengang), Nadal (der selvfølgelig ikke har været sit sædvanlige jeg i denne sæson), Murray og Wawrinka, der begge er dobbelte Grand Slam-vindere (vel at mærke i turneringer, hvor de har skullet besejre flere af de tre førnævnte spillere) versus at der i fortiden som primære rivaler til Federer var Roddick, Hewitt, Safin og selvfølgelig Nadal, der dog i de pågældende år kun var en trussel på grus.

Topfeltet i tennis i nutiden har et så usandsynligt højt niveau, at det på ingen måde er urimeligt at postulere, at det er en hel del sværere kun at have seks nederlag nu end henholdsvis fire og fem i 2005 og 2006. Det der selvfølgelig taler til Federers fordel i den diskussion er, at han præsterede sådanne tal over to sæsoner, så på den måde kan man sagtens anføre, at Federers præstation er bedre end Djokovic´, men hvis serberen eksempelvis kun taber fem kampe næste sæson, så er det en større præstation han vil have leveret end Federers tilsvarende.