Snak

Det kan jeg altså ikke bruge til så meget. Selv om du skulle have ret i, at modstanden nu er stærkere, bringer det ikke mig nærmere et svar på, hvor mange kampe Federer ville have tabt i sin mest suveræne periode, om modstanden havde været 2015-stærk.

Procentuelt er Federers sæsoner selvfølgelig de bedste, men det er i samme moment også en selvfølgelighed, at man kan sammenligne på tværs af perioder. Det er jo trods alt det fremmeste argument mod, at Federer ikke er den ubestridte GOAT.

Den modstand Djokovic møder i disse sæsoner er langt mere voldsom, end den Federer mødte ditto. Ikke kun fordi det burde være åbenlyst for enhver, at top 5 er langt, langt bedre end den var i 2005 og 06, men også fordi top 10 og måske endda top 20, er fyldt med talent og spillerne i laget efter de absolut bedste (de fem til syv bedste i verden), er uhørt stabile.

Med til historien om de respektive sæsoner, hører også hvilke turneringer de har stillet op i (uden at forholde sig til hvilke muligheder Federer havde i det regi for 10 år siden). Djoko har ikke spillet én turnering udenfor Master 500-regi (jo, sæsonfinalen, men der vil de fleste nok påstå at niveauet ikke fås ret meget højere). Han har vundet 11 turneringer, heraf tre Grand Slams. De resterende otte er seks (!!) Master 1000-turneringer, én Master 500 og så sæsonfinalen i går.

Til sammenligning vandt Federer 12 turneringer i 05, men hele fem af dem var Master 500- og 250-turneringer. 06-sæsonen vil jeg acceptere, er meget tæt på Djokovic´ præstation i indeværende kalenderår. Federer vandt 16 turneringer, heraf tre Grand Slams. Igen var der dog hele tre Master 250-turneringer med indover og der har modstanden altså bare ikke været ligeså skrap. Når man taler om især 2006, er det dog vigtigt at forholde sig til, at Federer kun mødte modstand, når han mødte en på det tidspunkt 19-årig spanier (derfor lykkedes det heller ikke Federer at vinde en eneste grusturnering i 2006).

Djoko er i tenniskalenderåret 2015 (der begyndte 30 dec. 2014) 31-5 mod de resterende spillere i top 10. Det er fuldstændig absurd, når man tænker på niveauet. Lægger man dertil, at det kun er Murray (1), Federer (3) og Wawrinka (1), der har slået ham, så bliver det næsten helt ufatteligt.
Dertil kommer, at han er 25-1 mod spillerne fra placeringerne 11-50. Det eneste nederlag er mod Ivo Karlovic (der i øvrigt som den eneste spiller på Touren, kan prale af at have positiv statistik - faktisk 100% - mod Djoko i år). Spillere udenfor top 50 taber han selvfølgelig ikke til (26-0).

Forhåbentligt tager han alle 4 GS næste år! Go Nole!

Omvendt er det jo sådan, at spillet udvikler sig - og derfor vil nutidige spillere altid fremstå stærkere end gårsdagens. For nu at sætte det på spidsen: At Tysklands 2014-verdensmestre i fodbold har mødt stærkere modstandere end 1974-holdet (tempomæssigt, fysisk og taktisk), gør ikke i sig selv det ene mesterskab en større bedrift end det andet. I mine øjne.

Så er det også dejligt omkostningsfrit at kaste rundt med alle Federers gudestats. Især når du sammenligner fodbold på tværs af to turneringsformater.

Det er et ubestrideligt faktum, at Federer havde en fænomenal periode, mens herresiden af tennissporten var svag. Alene det at Nadal, Djokovic og Murray i deres unge år, var i stand til at sparke døren ind til tennisscenen, understreger det. De har - fra omkring 06-07 - hævet tennissportens niveau og har i de efterfølgende år været med til at udvikle det endnu mere.

Du ser jo ikke spillere som Dimitrov, Nishikori og Raonic skovle turneringssejre ind i denne periode. Så kan du anfægte talenternes respektive størrelse, men det må du ikke ud fra den præsenterede devise.

Nægter man at sammenligne på tværs af generationer og perioder, kan man jo heller ikke udpege tidernes bedste spillere. Og det plejer præcis du da ellers gerne at ville deltage i, IB.

Jeg synes nu godt man kan snakke om en "weak era" tilbage i midten af 00´erne, alene ved at kigge lidt på ranglisterne nu ift. dengang.

Så kan man selvfølgelig snakke om udvikling ift. ketchere, strenge, bolde etc., men spillere som Hewitt, Roddick, Blake og Davydenko ser jeg som relativlt begrænsede spillere sat op imod Djokovic, Nadal, Murray og Wawrinka.

Det er jo ikke fordi, jeg er uenig i, at nutidens scene forekommer markant stærkere. Man skal bare være bevidst om, at med spillets udvikling kommer den aktuelle elite altid til at overskygge gårsdagens. Og var vi (ikke bare jeg!) ikke mindst lige så imponerede over Federer dengang,som vi er over Djokovic nu?

Det Federer præsterede var fantastisk. Det kan man ikke komme udenom. Det samme gælder med Djokovic. Hvilke præstationer der var bedst, er vel mere eller mindre op til den ene. Det er Maradona/Messi om igen. Hvem er den bedste nogensinde? osv...

Dog er det overhovedet ingen tvivl om, hvem der har mødt de hårdeste modstandere i deres 10 første GS sejre:

Federer:
Philippoussis
Marat Safin
Andy Roddick
Lleyton Hewitt
Andy Roddick
Andre Agassi
Marcos Baghdatis
Rafael Nadal
Andy Roddick
Fernando Gonzalez

Djokovic:
Jo-Wilfired Tsonga
Andy Murray
Rafael Nadal
Rafael Nadal
Rafael Nadal
Andy Murray
Roger Federer
Andy Murray
Roger Federer
Roger Federer

Konkurrencen er klart sværere i dag, men 17 GS titler taler også for sig selv. Det er imponerende uanset hvad.
De sidste 7 GS titler kom imod finalesejre over: Nadal, Djokovic, Murray, Söderling, Roddick, Murray og Murray.Efter den 10. GS titel har han ligeledes tabt 9 GS finaler imod: Nadal, Nadal, Nadal, Nadal, Del Potro, Nadal, Djokovic, Djokovic og Djokovic.

I forhold til om Djokovic kan indhente Federer og Nadals GS antal, så SKAL han blive ved sådan her. I 2011 vandt han også 3 GS titler, men de tre efterfølgende år vandt han kun 3 GS titler og tabte 5 finaler. Så var der 2015, hvor han vandt tre og tabte en. Næste år må blive hans French Open år!

Djokovic er jo sindssyg. 6-1, 6-2 i Qatar-finalen over Nadal, der egentlig spillede fint.

Det bliver vist en sæson à la den sidste.

Djoko er fuldstændig vanvittig,ja. Så godt spillede Rafa heller ikke - han slog eksempelvis kun ni vindere og servede som sædvanligt tæt på frygteligt - men Djokovic er i en liga for sig,især på hard court.

Australian Open er hans at tabe. Sindssygt niveau.

Men sejren er han i øvrigt den første top 4-spiller,der har positiv statistik mod Rafa (24-23).