Men det har det netop ikke.
Da Federer brød igennem, var konkurrencen ikke ret stor. Han skulle primært slås med Andy Roddick og Lleyton Hewitt og med al respekt for begge, så er det ikke værd at snakke om, i forhold til eksempelvis Nadal og Djokovic.
Jeg køber i øvrigt ikke den med, at Serena ikke har haft konkurrence. Hun havde i begyndelsen sin søster Venus, Jennifer Capriati, Martina Hingis, Justine Henin og Kim Clijsters, mens hun senere har skullet forholde sig til blandt andre Sharapova, Azarenka, (til dels) Li Na og senest Angelique Kerber.
Er det ligeså "slemt" som på herresiden? Måske ikke, men det er rigeligt. Og hun har altså 23 Grand Slam-titler i single, 14 i double (som ikke er vildt relevant her, men det lyder godt), hun har vundet samtlige Grand Slams minimum tre gange, hun har vundet Tour-finalerne fem gange, hun har vundet OL-guld og vigtigste af alt: Hun er stadig den suverænt bedste i sin sport og har domineret i stort set alle sine aktive år.
Jeg er med på, det er ilde hørt, men der kan sagtens føres argument for, at hun minimum er ligeså stor og dominerende som Federer. Ligesom det også kan påstås, at en spiller som Martina Navratilova måske er den største, som spillet nogensinde har set. Alt handler om hvad du vælger at lægge vægt på og derfor er det også - oftest - en håbløs diskussion.
Min eneste point er egentligt, at det (i min verden) ikke giver mening at ekskludere kvinder fra ligningen, når man som flere herinde, primært fører statistikargumentet i forhold til hvem der er bedst. Der er det jo netop sådan relativt nemt at sammenligne på tværs.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.