Snak

Hold da ferie. Jeg troede ikke, det var så længe siden.

Han var ikke elegant, men jeg nød hans monsterserver, og så kunne han også godt lide at diskutere med dommeren.

Fordi der er flere udøvere og derfor flere faktorer at måle ud i forhold til.

Det virker godt nok konstrueret til lejligheden. Man kan da sagtens sammenligne enkelte fodboldspillere samt holds dominans over en periode på tværs af holdsport, hvis man virkelig ønsker det.

Det er vel lidt ligesom, at andre konstruerer dopinganklager til bestemte lejligheder, repos. Vi har alle vores særheder.

Ja, det er nogle dage siden, Roddick er holdt op. Han var meget skadet i sin karriere, så det har formentlig også spillet ind.

Han var - fordi han var en servekanon - aldrig rigtig mig, især ikke fordi Federer jo var på toppen samtidig. Faktisk har jeg kun kastet min kærlighed på én, der har haft serven som sit primære våben, men han var så også den første tennisspiller, jeg sådan rigtig fulgte med i (meget apropos snakken i går) : Mark Philippoussis.

Han vandt aldrig en Grand Slam, men jeg husker hans Wimbledon-finale i 2003, som var det i går. Overmagten i Roger Federer var for stor, men to af tre sæt var virkelig tætte. Og i guder, han kunne serve. Han lagde også grund for min spillestil i de unge juniorår (talentet berettigede ikke til så meget andet end serv- og baglinjespil).

Wimbledon 2003 var også året, hvor Nadal spillede sin første Grand Slam, så måske den også derfor står lidt ekstra frem.

Det er vel lidt ligesom, at andre konstruerer dopinganklager til bestemte lejligheder, repos. Vi har alle vores særheder.

Haha, nej, det er det nu ikke. Nadal har da vist arbejdet sammen med Fuentes, men lad nu det ligge.
Som Halil skriver, så giver det ringe mening at sammenligne på tværs af køn i sportsgrene, der netop er kønsopdelte.

Men det har han jo så netop ikke. Noget jeg vist også har forklaret dig et par gange, efterhånden.

Men lad nu det ligge.

Følgende artikel The Wall Street Journal kan i øvrigt også anbefales:

http://www.wsj.com/articles/thank-you-roger-federer-thank-you-rafael-nadal-1485703989?mod=e2fb

Og ikke et ondt ord om dem, der gerne vil afskaffe femsætskampene i Grand Slams. Men de er bare mere dramatiske. Altid.

jeg sådan rigtig fulgte med i (meget apropos snakken i går) : Mark Philippoussis.

Hvor spøjst. Ham kunne jeg netop ikke lide, da jeg holdt med Pistol Pete, og australierens serv altid voldt Sampras problemer.

Jeg havde en onkel, som bedst kunne lide Agassi, så når vi spillede lidt hyggetennis, var der heldigvis ingen diskussion om, hvem der var hvem.

http://www.espn.com/tennis/story/_/id/18579346/pat-cash-slams-roger-federer-medical-legal-cheating

Pat Cash er sur.

Lidt mærkeligt at han kæfter op nu over Federer.

edit:

Rafter - Ivanisevich Wimbledon finalen var noget af det mest medrivende jeg nogensinde har set.

Det var en skøn kamp.

Jeg kunne godt lide Jim Courier. Han var ikke specielt elegant, men husker hans slag som voldsomt tunge. Desuden virkede han temmelig uimponeret, og mest af alt som lidt af en bonderøv, der egentlig bare ville slå hårdt.

Var det forøvrigt ikke Courier, der havde et meget specielt greb på ketcheren, når han slog forhånd? Eller var det Bruguera?

Og endnu længere tilbage, så fulgte jeg Ivan Lendls forgæves forsøg på at vinde Wimbledon, som han jo manglede i samlingen. Desværre var han for defensiv anlagt til græs.

Couriers forhånd var fed. Ret akavet teknik.

Og hvem har ikke forsøgt sig med en Berasategui-lignende forhånd ude på banerne? Dét var en helt tosset forhånd, han havde. Måske ham du tænker på, repos.