Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror, du er nødt til at læse mit indlæg igen, Mainy.

Alternativt min aktivitet i tråden generelt. Hvis min vurdering af en given turnering var baseret på Nadals indsats, ville det harmonere ret dårligt med at være tennisfan. Han er nået meget længere end forventet og hvis der er én, jeg kan unde at vinde - især i Wimbledon - så er det da Federer.

Det ændrer bare ikke på, at den har været en ret middelmådig turnering.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Du snakker om en historisk let vej til pokalen, men hvem manglede i startfeltet?

Jeg er enig med dig i, at turnering har savnet vilde kampe, som skulle afgøres i 5. sæt. Men at Federer smadrer alle sine modstandere er jo fordi han var klart den bedste.
You'll Never Walk Alone
Jeg har ordret skrevet, at Federer formentlig havde vundet alligevel. Lad være med at tage det som et angreb på ham.

Men når Murray og Djokovic møder op på ét ben og spillere som Dimitrov, Berdych og Cilic rammer bundniveauet mod Federer, så er det da nemt.

Federer har mødt Dolgopolov (der trak sig efter halvandet sæt), Lajovic, Zverev (den gamle og mindst talentfulde), Dimitrov, Raonic, Berdych og Cilic på sin vej til pokalen. Det er en let vej, ligemeget hvordan du vender eller drejer det. Meget godt eksemplificeret ved, at det er første gang nogensinde, Federer ikke afgiver sæt på vejen til en Wimbledon-sejr.

Igen, det er intet angreb på Federer, for han har været virkelig god og det skal selvfølgelig ikke ligge ham til last, at de andre vælger at spille skadet eller ikke rammer niveau, men det har været en overkommelig turnering.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Storhed uden stort drama er stadig stort.
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way
Uhørt nem vej til finalen, hvor Berdych er den eneste, der har kunnet gøre modstand og det i halvandet sæt.

Cadeau til Federer. Det var samme situation med Nadal i French Open, hvor der heller ikke var nogen, der kunne yde modstand. Der snakkede du om en historisk præstation, og den største sportspræstation nogensinde med den 10. titel. På trods af at han havde det nemmere end Federer undervejs til titlen. Det var vel også en uhørt nem vej til finalen?
YNWA
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Federer har mødt Dolgopolov (der trak sig efter halvandet sæt), Lajovic, Zverev (den gamle og mindst talentfulde), Dimitrov, Raonic, Berdych og Cilic på sin vej til pokalen.

Nadal mødte Paire, Robin Haase, Basilashvili, Bautista Agut, Carreño Busta (der trak sig efter halvandet sæt), Thiem og Wawrinka på sin vej til pokalen.
YNWA
Klart.

Præstationen at vinde turneringen 10 gange er fantastisk, hver enkelt turneringssejr er ikke nødvendigvis.

Edit. Thiem på grus og Wawrinka er dog værre end noget af det, Federer har mødt undervejs i Wimbledon.

Nøjagtigt som Federers otte sejre i Wimbledon.

Hvor ser du mig skrive andet?
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Federer slog to tidligere finaledeltagere, Cilic der spillede sit bedste tennis på græs - og han har trods alt været i tre kvartfinaler i træk ved Wimbledon. Dimitrov kan slå de fleste, når han er bedst.

Thiem er stadig ung og uerfaren. Wawrinka er muligvis den sværeste modstander, men han kom fra en femsæts kamp mod Murray, mens Nadal havde haft en uhørt nem vej til finalen for at bruge dine term.
YNWA
Hvilket jeg fortsat har til gode at benægte, men Thiem kom altså fra turneringssejr og at have slået Nadal, så mere ung og uerfaren er han trods alt ikke.

For at bruge din formulering, så kan "han slå de fleste, når han er bedst".

Og med hensyn til den formulering, så bemærk gerne, at jeg netop skrev, de ikke ramte niveauet mod Federer, for det gjorde Dimitrov altså ikke. Det skal ikke betragtes som et angreb på Federer eller hans suverænitet - det er selvfølgelig også hans fortjeneste, at modstanderne spiller skidt. Sådan er det næsten altid.

At prøve at tale nogle af dem, Federer har mødt, op på et niveau, hvor de tåler sammenligning med Wawrinka, virker uklogt. Især i French Open-sammenhæng, hvor han har turneringssejr, semifinale og finale de sidste tre sæsoner.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Så kan man retfærdigvis også sige, at både Thiem og Wawrinka spillede under niveau - mens resten ikke er værd at nævne. Der var Federer oppe imod fire etablerede spillere.
YNWA
Annonce