Ja, når Djokovic ikke kan levere, kan man selvfølgelig altid hive Federer ind i de halvhjertede argumenter.
Den diskussion til side, så var dagens kamp meget underlig. Nadal var i særklasse i første sæt og hamrede det første æg, Djokovic nogensinde har modtaget i en Grand Slam-finale afsted. Han var fuldstændig fejlfri og den bedste spiller i det seneste årti kunne intet stille op.
Andet sæt var noget rod fra Djokovic´ side. En pæn stak uprovokerede fejl, en serv der brød sammen et par gange og en strategi med at spille stopbolde (som han også prøvede tidligt i første sæt), der blev straffet hårdt - som det også blev bemærket i kommentatorboksen: Det ser rigtig godt ud, men man vinder ikke finaler på den slags.
Tredje sæt var godt og der bed Djokovic pludselig fra sig med godt baglinjespil, som han ellers havde forsøgt at gemme sig fra indtil da. Det var dog desværre (for kampen) for sent og der var stadig mindre udfald, som blev afgørende, for Nadal spillede på konstant højt niveau. Og når han gør det i French Open, skal man være virkelig (!) god, hvis man skal have noget med hjem.
13 titler i samme Grand Slam er absurd og noget, der giver genlyd udenfor tennissporten også. Den rekord bliver aldrig slået og det kræver den dybeste respekt, at den samtidig er bygget i den konkurrencemæssigt hårdeste periode i sportens historie.
Det er lige dele fantastisk og voldsomt at tænke på, at Federer, Nadal og Djokovic har tilhørt den samme æra og at de er lykkedes med at dominere i så udtalt grad. Det er næsten skræmmende at tænke på hvad Federer kunne have udrettet uden Nadal, eller hvad Nadal kunne have udrettet uden Djokovic og så videre og så videre.
Fabelagtige atleter og ambassadører (mestendels for Djokovic, anyway).
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.