Snak

Mere indhold efter annoncen
Hej, jeg har et spørgsmål som er meget ligetil, men samtidig også genstand for diskussion samt subjektive holdninger. Hvem ser i som den bedste tennisspiller i historien? I nyere tid har vi jo tre spillere der har domineret toppen. Det er Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic. Lidt tidligere dominerede Pete Sampras og før det kan nævnes spillere som Ivan Lendl, Bjørn Borg og Roy Emerson.
Forza Napoli Sempre!
Roger er den bedste nogensinde
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Det står imellem Roger, Rafa og Djokovic. Jeg har fulgt med siden stsrt80erne. Og set kampe fra før det. Der er ikke noget der rigtig tåler sammenligning med de 3.

Jeg synes det mest ærlige er at se på Grand Slams. Når de 3 karrierer er slut kan vi kåre “den bedste”

Ellers bliver det noget med at nogen synes Federer spiller “flottere”, men det er ikke rigtig en parameter for mig i den snak
Det er også et spørgsmål om stil. Græs mod grus.

Bjørn mestrede både grus og græs omend han ikke var god til at gå til nettet. Der er nutidens stjerner mere ensidige.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
jeg vil hellere sige spillet er blevet ensidigt - det ærgrer mig at serv-flugt er næsten uddød.
De her 3 spillere har vundet på alle GS-underlagene
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er ikke ekspert, men er spillet ikke blevet lidt langsommere, dvs. bolde og underlag. Det kan jo forklare det.

Synes nu stadig der er en tendens blandt de 3 til hvem der er bedst på græs og grus. At Federer ikke rigtigt dur på grus og Nadal ikke på græs. Der var Bjørn anderledes. Men jeg indrømmer jeg er biased.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
Federer har én sejr, yderligere fire finaleoptrædener og yderligere tre semifinaler i French Open, mens Nadal har to sejre, yderligere tre finalpladser og yderligere to semifinaler i Wimbledon.

Du har en bred definition af "ikke rigtigt dur".

Og jo, spillet er blevet langsommere i de senere år.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
En tendens skrev jeg. Herfølge vandt også DM i fodbold.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
Nå, den ene semifinale i Australian Open er fundet, og den ene deltager er Djokovic, som har trodset en skade/fortstrækning/Djokovic-ting i maveregionen og heldigvis hældte Zverev ud af turneringen i dag.

Men mon ikke det stopper nu for Djokovic?

I semifinalen skal han nemlig møde en spiller, der aldrig nogensinde har tabt en Grand Slam-kamp. Den 27-årige russer, Aslan Karatsev, debuterer i en Grand Slam her ved Australian Open. Han har vundet tre kampe i sin karriere på ATP-Touren og rangerer som nummer 114 på ATP-ranglisten (fordi han havde ret stor succes ved nogle Challenger-turneringer i efteråret). Det er altså helt sygt. Han blev selvfølgelig hjulpet af, at Dimitrov, som han mødte i kvartfinalen, pludselig fik så ondt i ryggen, at han dårligt kunne løbe. Det kom efter, at Dimitrov selv havde avanceret på lignende vis mod Dominic Thiem i fjerde runde.

En anden fjerderundekamp blev en walkover, fordi Matteo Berrettini måtte trække sig med en maveskade, hvilket norske Casper Ruud også havde gjort under sin fjerderundekamp.

Det er ret markant med alle de skader. Det kan nok til dels tilskrives den specielle forberedelse, der har været til den australske turnering, hvor en del spiller blev spærret inde på et hotelværelse i fjorten dage efter ankomsten til Australien.

Skulle Djokovic lykkes med at bryde Karatsevs stime, kan han stå over for Nadal i en Grand Slam-finale for 117. (niende) gang, men jeg tror, Nadal får det svært. Først møder han Tsitsipas i kvartfinalen, og derefter vil Daniil Medvedev sandsynligvis vente i semifinalen. De to er stille og roligt ved at vokse sig til større og større mundfulde, og når det ikke er på grus, tænker jeg ikke, Nadal har en overvældende favoritværdighed.
Jeg er også glad for at tyskeren er ude. Der er ingen af de resterende jeg ikke under en triumf, men jeg håber mest på Nadal, selvom han har utrolig meget sværere vej end eks ‘Djokovic fra nu af.
Annonce