Snak

https://sport.tv2.dk/tennis/2023-07-10-wimbledon-kamp-endte-i-buhraab

Selvfølgelig gider Belarus-pigen ikke give hånd til én, der ´konsekvent ikke giver hånd til modspillere fra hverken Belarus eller Rusland´.
Hvorfor skulle hun dog det.
(..... Selvom den lidt forvirrende artikel faktisk anfører, at hviderusseren rakte hånden frem).

Djokovic lidt i problemer mod superserveren Hurkacz! Over 30 esser på foreløbig godt 3 sæt!!

Dejlig Runekamp i går. Meget mere offensiv og de længere dueller gav pote.

Onsdagen bliver spændende og vanskelig.

Jeg forstår ikke det med sportsentusiasme (som jeg deler) & nationalisme.
Det er fair nok, at hvis man nu synes, at Holger Rune er alle tiders figur/sportsperson, så holder man med ham. Men at man gør det, (alene) fordi han tilfældigvis er født i samme land som man selv er, - det trænger ikke ind hos mig.
Holde-med-tingen er altovervejende en identifikations-ting.
Så hvis jeg konstaterer - med det jeg har læst og hørt mig til om den unge mand, og det jeg kan se på min skærm – at på alle de parametre, jeg kan komme i tanker om, … alder, personlighed, geografi, temperament, attitude (ikke mindst) og stort set alt andet …. der adskiller han sig fra dét jeg normalt identificerer mig med, så får hans pas-påskrift (læs: nationalitet) altså ikke mig til at heppe på ham.
Slet ikke i de(t) tilfælde, hvor personen på den anden side af nettet evt. - for mig - er langt nemmere at identificere sig med.
For igen: Holde-med-tingen er vel altovervejende en identifikations-ting. Og vi lever trods alt i en massivt internationaliseret verden, hvor sammenfaldende nationalitet / samme slags pas ikke turde være den primære identifikations-markør.

Kort sagt, jeg forstår ikke sports-nationalismen.

Fair nok du ikke forstår det, det behøver du heller ikke.
Det ændrer dog ikke på at både ham og Vingegaard har det meste af DK´s opbakning, selvom de som personer skiller sig væsentligt ud fra en gns. dansker så handler nok ikke om identifikation.

Personligt kan jeg ikke udstå Runes attitude og ADHD tendenser, men han spiller noget interessant tennis og ja hans nationalitet gør at jeg holder med ham. Jeg kan derimod slet ikke klare Alcaraz wannabe nice guy attitude, mens han samtidig er utrolig usportslig - ved at hans kæmpe støn altid kommer ét sekund efter han har slået til bolden...

Nu skal jeg slet ikke gøre mig klog på (moderne) tennis, - det er årtier siden, at jeg+ungerne en gang om året rev en dag ud af kalenderen og kørte til Hamborg og så deres Masters-turnering. Hvem har vi da ikke set dernede: Edberg, Stich, Ivanisevic, Michael Chang, Medvedev (en anden M.) osv osv.
Har selv spillet en (ynkelig) anelse.
Nu følger jeg stort set ikke med mere, .... slår øjnene ned, og må bekende, at jeg reelt ikke ved, hvem Alcaraz er.
Vil dog egentlig bare sige, at ´det forsinkede støn´ vel indeholder en vis logik: Det er selvfølgelig af gode grunde ikke kraftanstrengelsen i slaget, men nærmere den mentale ´efter-udstødning´ ved udført slag, - det giver en slags mening for mig, og er ikke nødvendigvis bare krukkeri ... og vel på ingen måde ´chikane´ (...sagt af én (= mig), der iøvrigt ganske har mistet følingen med tennis).

https://www.reddit.com/r/tennis/comments/132hn4z/my_man_is_grunting_1_hour_after_hitting_the_ball/

Alcaraz gør det tydeligvis uden forbindelse med selve kraftanstrengelsen.

ForzaJfc

Interessant betragtning. Jeg må nok erkende, at mit hjerte banker ekstra meget når sportsdanskere klarer sig godt. Jeg kan ikke forklare det, og ekstremerne er bizarre. Jeg når hele paletten rundt, og selv da curlingpigerne for en del år tilbage klarede sig godt, så begyndte jeg at læse om dem og fulgte med, når de spillede.

På samme måde når danskere på andre måder klarer sig bravt, så rykker det også lidt i min glæde.

Men hvorfor? Med Rune har du jo en pointe. Jeg har stort set intet tilfælles med ham udover kønnet og passet, og at jeg engang har spillet hyggetennis.

National identifikation må være en faktor, og den har jeg altid plejet og blevet præget af. Jeg er lærer og elsker danskfaget, hvor jeg hvert år høvler mine elever igennem alskens litterære perioder, forfatterskaber og andet, og på den private front læser jeg kun danske forfattere. Jeg ved godt, at det er snotåndssvagt, da jeg mister en masse vidunderlige læseoplevelser, og på sigt bliver forblændet af det danske, men jeg kan overskue at læse på denne måde, og så er der også lidt vanetænkning inde over.

Jeg har aldrig dyrket cykling ud over motionscykling, og et par enkelte cykelferier da jeg var yngre. Alligevel svælger jeg nærmest også i Vingegaard og andre danske, som klarer sig godt på to hjul.

Eneste undtagelse i min danskerdyrkelse, og det er jo paradoksalt, er indenfor motorsport, hvor jeg næppe ville genkende Kevin Magnussen, hvis jeg mødte ham på torvet.

Tilbage til tennis. Jeg finder Runes måde at tale på herlig og gyselig på én og samme gang. Lidt affekteret og lidt fisefornem, sådan lidt Gentoftefin, hvis jeg lige skal lufte en fordom (eller mit mindreværd). Men også med energi og lyst til at tale.

Spændende indlæg, du skrev. Tak.

Forzajfc@

Er en smule i samme båd. Har også til tider svært ved at kapere som folk går helt over gevind vedr alt dansk.

Der er lidt noget nationalistisk over det (folk i andre lande gør sandsynligvis meget det samme), men også lidt snævertsynet og forskrækkethed over andre kulturer.

Jeg har rejst meget, alle mulige steder, mest da jeg var yngre. Det der tit slog mig når jeg kom hjem, var de pytte små problemer folk kunne bitche over i dejlige velfærdsdanmark. Til tider ikke til at holde ud!

Men også ofte den nedladenhed nogle folk har overfor andre lande og deres skikke, normer og værdier. Uden at ane noget som helst om folket eller landet!

Patriotisme er fint, men når der går hardcore nationalisme i den, står jeg af

I touren holder jeg med Pogacar, fordi han er en herlig og unik rytter. Hvis Vingegaard vinder, har jeg det også fint med det. Men det der hysteri over danskerne. Aaaah det bliver for meget.

Ift det med stønnen. For en del år siden, hørte jeg en ekspert nævne, at de nogle steder (tennisskoler etc) lærte de helt unge spillere at sætte lyd på, for ligesom at peppe sig selv op. En form for gejst-boost eller lignende. Det skulle ikke have noget at gøre med selve den energi der bliver lagt i slaget.
Med tiden blev det så simpelthen en rutine man bare gjorde. Som Seles, Sharapova mfl

Jeg forstår så slet ikke at nogen kan hidse sig op over at danskere holder med danskere og det jeg slet ikke kan klare er den frelste nedladende tone det bliver skrevet med! Det er som om I tror I har set lyset og I er dem med det brede perspektiv - i stedet fremstår I mere snæversynet end gennemsnittet. Hvis I kan hidse jer op og dansk nationalisme, så er det godt nok ikke mange andre lande/kulturer I kan have mødt på jeres dannelsesrejser, for den er vand ved siden af de fleste andre lande og ikke noget unikt eller navlepillende som I gerne vil gøre den til.