Bedre til mode, og ellers var det jo uden indhold, som man efterhånden har vænnet sig til.
Hvis vi skal tilbage på sporet, så er der herretennis i morgen fra kl. 13, hvor Djokovic og Gulbis åbner.
Djokovic, der kun har afgivet et sæt indtil videre i turneringen, er storfavorit, men der er noget lækker x-faktor over Gulbis. Forhåbentlig er det den Gulbis der indtil videre har været i Paris, der også møder op på Chatrier i morgen.
Djokovic´ dobbelte baghånd har fungeret upåklageligt indtil videre, og det er den Gulbis skal prøve at stoppe, eller i hvert fald undgå mest muligt. I kampen mod Berdych servede letten faktisk ikke vanvittig godt, som man ellers godt kunne have forventet, når cifrene var så entydige("kun" 59% af 1. serverne i spil), men vandt så omvendt 81% af pointene i sin 1. serv - Det er pænt, og det bliver der behov for i morgen.
Djoko spillede en flot og tålmodig kamp mod Raonic, hvor han i flere dueller "bare" sørgede for at holde bolden i spil, og ventede på at canadieren lavede fejlene(og det gjorde han så). 7-5, 7-6 og 6-4 lyder tæt, men det var det egentligt ikke. Djokovic var aldrig i rigtig store problemer i egen serv(Raonic havde kun 2 break-muligheder i hele kampen), og hvis den fortsætter af samme spor i morgen, så får Gulbis problemer - Også selvom han rammer sit topniveau.
Jeg tror det bliver en relativt hurtig 3-0´er.
I den anden semifinale lugter det lidt mere af spænding, men stadig med Nadal som klar favorit. Han fik en lille forskrækkelse mod Ferrer i går, men da han meldte ind efter en times tid, var der ingen vej tilbage. Nadals serv er vokset og vokset, også selvom han klager over småproblemer med ryggen, ligesom den dobbelt baghånd(som han i høj grad for brug for mod Djokovic, hvis det lykkes ham at sende Murray ud)har fungeret rigtig fint. I går var den helt store forskel på 1. og de 3 andre sæt, dog at han kom et pænt stykke tættere på baglinjen, når han skulle returnere Ferrers serv, og det gjorde forskellen. En af nøglerne til at slå Nadal på grus(og generelt), er at man skal være modig nok til at komme ind og tage boldene tidligt, så han har mindre tid til at komme rundt til forhånden, som han nogle gange er lidt for forelsket i - Det mod får Murray brug for i morgen.
Murray har sådan set været klassisk Murray i denne turnering. Drømmetennis i nogle situationer, for så at slukke helt i lange perioder. I sin 3. runde mod Kohlschreiber mødte han slet ikke ind i 1. sæt, spillede helt suveræn tennis i 2. og 3.(han vandt 90% i egen serv i 3.!), for så at slukke i 4., hvilket gav den unødvendige gyserafslutning, der endte med 12-10 sejr. 4. rundekampen mod Verdasco er nok hans bedste i turneringen, ligesom 1. og 2. sæt i går eftersigende også skulle have været på virkelig højt niveau. Men den gik altså - helt unødvendigt - alligevel i 5 sæt.
Nøglerne for Murray bliver - ud over den beskrevet i det lille skriv om Nadal - at holde de uprovokerede fejl nede(for dem laver han mange af) og at få forhånden til at fungere. Hvordan slår man en mand der er 64-1 i FO? Man skal starte med at spille som man gjorde i 1. sæt i sidste møde i Rom.
Jeg tror på 3-1 sejr til Nadal, men det bliver nok en lang kamp.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.