Snak

nvm

Jeg så første afsnit af ´The League´, lidt ved et tilfældige i går, men den kan umiddelbart anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til at skulle se næste afsnit ved lejlighed!

The League er fantastisk underholdende, særligt Taco og Ruxen har nogle rigtigt sjove øjeblikke.

Jeg læste på et tidspunkt at 90% af optagelserne er improviserede, og at stortset kun grundhandlingen var forudbestemt.

TimE@

Nogen herinde der ser ´The Mentalist´?
Har lige set første sæson færdig, og er helt bidt af den serie. Han er virkelig en personlighed der gør at hele serien er sjov at se.

Har dog lige et spørgsmål, hvis der da er nogen der ser den, fanger han nogensinde "Red John"?
Jeg sidder nemlig og er lidt bange for at de trækker det med ´red john´ meget langt ud. Som i at han kun er tæt på at fange ham, men aldrig helt får ham fanget før til aller sidst - om mange sæsoner. Dette ville nemlig være.. ret så irriterende.

Jeg har set alle sæsonerne, men mangler nogle af de sidste episoder. Han har ikke fanget ham, hvor jeg er kommet til. Jeg gider ikke at sige for meget, fordi det vil måske ødelægge spændingen for dig og eventuelt andre. Men serien fastholder hele tiden spændingen, og jeg kan kun anbefale dig at se videre.

Jeg tror heller ikke, at Red John bliver fanget lige med det samme, fordi han er sådan en essentiel figur/person for serien.

Det er i mine øjne den største svaghed ved mange amerikanske serier. For successerierne bliver muligheden for at lave mange afsnit ofte vægtet højere end evnen til at fortælle en god historie. Det ses tydeligt i f.eks. The Mentalist, Lost, How I met your mother, Prison Break, etc... Alle serier, hvor en af deres forcer i den første sæson er en vis fremdrift i en god spændende fortælling, men hvor den bærende fortælling bliver sat på standby, fordi afklaring omkring hovedfortællingen ville betyde en afslutning af serien. Resultatet er at man i stedet for at lave et par fantastiske sæsoner med en spændende historie i konstant fremdrift, laver en masse lidt mere middelmådige sæsoner hvor løftet om afklaring på den bærende historie aldrig bliver andet end en gulerod dinglende foran næsen.

Det er i mine øjne den største svaghed ved mange amerikanske serier. For successerierne bliver muligheden for at lave mange afsnit ofte vægtet højere end evnen til at fortælle en god historie. Det ses tydeligt i f.eks. The Mentalist, Lost, How I met your mother, Prison Break, etc

Jeg er ikke helt enig i den udmelding. I mine øjne er "historien" ikke det centrale element i The Mentalist eller How I met your mother, så derfor klarer serierne sig fint med en masse enkeltafsnit, der ikke har direkte relation til hovedhistorien.

Det er muligvis ikke det decideret bærende element i de to nævnte serier. Synes dog ikke man kan benægte at HIMYM fungerede bedre i de første sæsoner, hvor der var en vis udvikling og fremdrift i tingene, noget der til en vis grad er vendt tilbage i seneste sæson. I The Mentalist er historien i endnu mindre grad det bærende element, men til gengæld er afsnittene, der involverer Red John de klart mest interessante. Fælles for begge serier er stadig at man med mere fokus på kernehistorien havde produceret bedre afsnit, men givetvis også færre sæsoner, hvorfor jeg synes de skulle inkluderes.

Grunden til at HIMYM (og alle andre serier ever) fungerede bedre i starten er fordi de (klogt) gjorde "will-they-wont-they" forholdet mellem Ted og Robin centralt. Det gør af en eller anden grund alle serier bedre.

Efter et godt stykke tid fandt de endelig sammen, og så ryger noget af den spænding.

Lige nu er der ikke rigtig noget lignende forhold (selvom de lidt prøver at holde Robin levende for Ted), og så skal de fokusere på andre ting.

Jeg erhvervede mig for nylig alle sæsonerne af Frasier for en slik. Det er endnu sjovere end jeg huskede - det kan virkelig anbefales, hvis man som mig ikke bliver fanget af de komedieserier der kører på tv (mit meget begrænsede udvalgt af tv vel og mærke).
Jeg kunne til gengæld godt tænke mig gode råd til en mere seriøs eller spændingspræget serie. Jeg prøvede med Lost og blev fuldstændig grebet, men jeg nåede aldrig længere end 2. sæson, der skete som nogen har været inde på for stort et skift væk fra den oprindelige bærende fortælling til at jeg orkede det. Og derudover blev det lidt for surrealistisk til min smag, noget der kun tager til i de senere sæsoner så vidt jeg har ladet mig fortælle.

@ gorillapik

prøv "sons of anarchy" - den kan anbefales