Kaffe: Generelt så er det psykologiske aspekt interessant for mig, at man oplever personerne fra forskellige sider og ser hvor meget fy-ha mennesker kan retfærdiggøre for at gavne sig selv. Sopranos er også en fantastisk mafia serie hvor dette meget godt kommer til udtryk.
Band of Brothers - Det kan ikke beskrives, 2 verdenskrig, fantastisk lavet, fantastisk historie, man kommer ind under huden på soldaterne og (alt) er baseret på virkelige hændelser.
Mad Men og Boardwalk Empire er serier hvor handlingen foregår i lidt ældre tid, personligt bilder jeg mig selv ind at verden var meget bedre dengang. Men det er serier hvor hovedpersonerne kegler rundt i et cirkus af privatliv, forretningsaftaler, druk, hor og lidt kriminalitet (mest Boardwalk Empire, Don Draper fra Mad Men er ikke en bølle). Mænd på toppen af verden, der hver især kæmper med alle deres egne problemer.
The Office er US versionen hvor Steve Carrell er sublim. Han er så pinlig at jeg skammer mig. Derudover er alle de andre personligheder så godt fundet på, at jeg næsten ville arbejde gratis på det kontor bare for at opleve det på daglig basis.
The Walking Dead - Serien er god forberedelse til når zombierne kommer (en diskussion vi kan tage en anden dag). Derudover så er den ret skræmmende, i og med at der er overraskende få zombier med. Stilheden i den serie er ikke til at bære. Der sker også en del vilde ting som man ikke lige regner med.
Californication - David Duchovny i en rolle der fuldstændig overskygger hans X-Files periode. Han er skabt til at være fuld, vælte rundt, knalde damer og ellers grave sin egen grav. Det er simpel underholdning hvor der alligevel ligger noget dybere og gemmer sig i hans rolle/personlighed (i serien).
Jeg er sådan set ligeglad med din mening.
Forkælet.