Snak

Det tager lige et par afsnit at vende sig til universet i Dexter, men derefter er det så også uudslukkelig spænding resten af vejen. Specielt sæsonfinalerne er i særklasse nervepirrende.
Som allerede nævnt går det desværre ned ad bakke efter sæson 4, men indtil da er serien helt fantastisk.

I mit hoved er du midaldrende og rødhåret. Og bærer det pragtfuldt.

Forbliv gerne i din fantasi. Selvom jeg har postet mere end 1 billede af mig selv herinde.

Bishop.

Du har ikke helt så god smag som mig, kan jeg se.
Det glæder mig, at du har forstået, at Matador er godt, men at kalde Twin Peaks forældet er i min bog utilgiveligt. Og fuck dog krimigåden; det er jo ikke den, der gør serien til en af de bedste i historien.

Jeg ser til min store glæde at Twin Peaks er på Netflix.

Så er spørgsmålet bare, om jeg tør at se den igen. Bob jog mig en skræk i livet da den blev sendt i 1990(?), som jeg stadig ikke er kommet mig over.

Har efterfølgende arbejdet sammen med en lette, Ugis Praulins, og jeg fryser hver gang vi mødes. Han ser således ud:

http://userserve-ak.last…raulins.jpg

Uffff ...

Wow, Frank Silvas genganger.

Jeg husker stadig tydeligt gruen ved fornemmelsen af at trække trøjen over hovedet og se Bob sidde for fodenden af min seng. Jeg havde nok skreget værre end Sarah Palmer, var det sket.

Edit: og ja, fuck krimisporet. Det er ikke Forbrydelsen.

Første glimt ved fodenden er stadig det værste.

Frank Silva var ikke engang skuespiller. Han var en kameramand (mener jeg), som Lynch pludselig udså sig som perfekt til rollen.

Edit: Silva var så åbenbart skuespiller, men ikke i den rolle, han oprindelig var tilknyttet Twin Peaks.

http://en.wikipedia.org/wiki/Frank_Silva

Historien går på at han blev fanget i et spejlbillede under et take.

Jeg har det som Jussi. En gang imellem finder jeg billedet for at fryde mig over gruen. Det og så sekvensen med airconditioneren, som drejer rundt. Ildevarslende.

Mindes at have set den optagelse, hvor han fanges i spejlet.

Om muligt endnu værre. Får da ikke lukket et øje i nat.

Godt jeg har Ungarn-DK 2008 på VHS.

Jeg er netop blevet færdig med 13. afsnit af House of Cards. Den blev bedre, synes jeg, da der kom lidt menneskelighed i spil, men jeg er stadig ikke på røven.

Hvis man i dén grad lider af politikerlede og ikke kan skelne menneskets kedelige narcissisme fra ´spændende politisk skakspil´ - er det så - alligevel - en serie for mig?