"Karakterne i The Wire holder hele vejen hjem. Jeg har svært efterfølgende haft svært stødt på både Omar og D´Angelo Barksdale i film og serier, og jeg har haft svært ved rive dem ud af The Wire.
Selv om der er mange karakterer i The Wire, så er seriens store styrke, at den kommer godt rundt om alle. Dermed sidder man ikke med en følelse af, at der er good guys og bad guys, for der er vel stort set ingen en-dimensionelle karakterer serien.
Jeg var fuldstændig solgt hele vejen igennem, og har efterfølgende haft svært ved at gå igang med en ny serie, da jeg konsekvent bruger The Wire som sammenligningsgrundlag."
Fuldstændig enig i ovenstående. Desuden er det vildt hvordan en serie kan gengive en "virkelighed" så detaljeret og overbevisende, noget som hverken politikere, aviser, nyhedsudsendelser på samme måde kan give et så klart indblik i. Det er svært at "komme videre" efter The Wire, da man hurtigt finder ud af hvor lidt alle andre serier gør ud af person galleriet, dybden og de realistiske træk. Mange andre serier kan jo have et vildt fedt plot, skabe stor spænding og underholdning, men de mangler alle de dybere lag som The Wire har, hvilket er drøn ærgerligt når nu de rent faktisk har de overordnede ting på plads.
Tag en serie som Homeland, fedt emne med terrorisme, meget aktuelt med hele overvågningsdebattten, droneangreb i mellemøsten osv. Den har så meget potentiale på overfladen, men det handler bare mere om lidt spænding og hvornår en eller anden bombe måske springer og hvem er skyldig eller uskyldig, i stedet for at fokusere på alle de interessante ting der er i og omkring krigen mod terror, lige fra manden på gaden, til store terror netværk rundt omkring i verden.