Snak

Jeg tør slet ikke bevæge mig derind.

Piv piv. Jeg læste en spoiler fra en serie, som jeg alligevel aldrig har tænkt mig at se, nu er mit liv ødelagt.

Utroligt at folk kan pive så meget over en spoiler, som rent faktisk er ligegyldig for seriens udfald, da Ritas død var yderst forventet. Som om Dexter får lov til at leve lykkeligt til sine dages ende med Rita.

Seje fyr.

Wow! Dét var sgu dejligt.
På trods af et trykket ribben, der forvolder mig en del ubehag, har jeg været i et utilstedeligt behageligt lune i dag.
Men så læste jeg lige et par sider her i tråden, og et kondensat af alt, hvad jeg hader, kaskaderede mig i fjæset, så nu er alt normalt igen.
Jeg takker, hjerteligst.

Hold da kæft hvor er det dumt, selv på bold.dk, hvor grænserne ellers ofte strækkes. Hvordan i alverden skal folk der ikke har set den, er i gang med at se den eller bare overvejer det, kunne tage stilling til om det har betydning for serien og således om det er en væsentlig spoiler?

Fra fæhovedet som har set Ritas død til fæhovedet som har set det hele før. Storartet. Hold nu bare jeres lort for jer selv, lav en alert eller brug tråden som er indrettet til det. Vanskeligere er det vel for helvede ikke, selv for de som ikke fatter hvorfor.

Du er nødt til at uddybe lidt, Kaffe. Som trådpoliti er det vel mig, der er i skudlinjen?

Merc.
Nej, da. Jeg holder med dig, og jeg kan lide at se dig irriteret.

Tjasper, III og ham den tredje får mig til at overveje, om ikke den navnkundige professor Nyborg alligevel havde fat i noget, sidst den store racehygiejniske debat rasede.

Og så er kælenheden og det til det absurde opskruede sprog hos Mr. altid en kilde til dyb lede. Jeg ved godt, at det at ytre den slags mishag er det samme som at bede om raseri rettet min vej, og at en gammel mand eller en hund vil komme til at bøde for det i form af omsorgssvigt, men det måtte bare ud.

Hehe, jeg var ellers ved at tage skjorten af og hente bæltet.

Jeg står til din disposition.

Jeg er klar over, at jeg efter tre afsnit udtrykte voldsom begejstring for True Detective. Jeg har nu set hele sæsonen og ønsker at trække min begejstring tilbage.
Efter min mening dykker den jævnt fra netop afsnit tre og frem til slutningen, der står for så brat et styrtdyk, at jeg var tæt ved at slukke før tid.

Hvorfor var den så fin i starten?
Det var den, fordi man brugte mere tid på at udpensle den der lækre, halvdeprimerede noir-bayoustemning og på at rulle hele præmissen ud end på at fortælle en kriminalhistorie, der i grunden er ret banal.
Og fordi især Matthew McConahonahonahona er gået hen og blevet en yderst overbevisende skuespiller.
Og fordi T-Bone Burnett som altid har haft en fucking sikker hånd på lydsiden. Sangen fra introen er fandeme fin.

Hvad er der så galt med resten?
De to bærende karakterer bliver i længden for karikerede. Altså, for fanden: macho-idiot med simple livsanskuelser på den ene side og plaget sjæl, der bare totalt har indset, at vi alle skal dø, og at det jo gør fucking alt meningsløst på den anden.
Kriminalgåden ender med at fylde alt, alt for meget. Ikke kun fordi den ikke er videre original; selve genren har en grim tendens til at sætte et meget skematisk præg på udfoldelsen af historien om karaktererne.
Slutningen var uværdig. Og pinlig. Og burde have resulteret i en eller flere henrettelser.
Og til sidst: tak til Okocha for at gøre mig opmærksom på, at dialogen er UTROLIGT dårligt skrevet. Det ødelagde lige det hele endnu mere. Men det er sandt. Klichéerne falder som skidt fra en spædekalv, og det hele reddes vel egentlig kun af skuespilspræstationerne og det generelt høje lækkerhedsniveau.

Summa summarum: Lort pakket uhørt lækkert ind.