Snak

Men Bornedal har lidt for travlt med at putte simple moralske pointer ind i historien istedet for bare at fortælle den. Og personerne er gjort lidt rigeligt ensidet og det gør den lidt utroværdig.

Jeg tror, at det er et bevidst valg, at personerne er gjort ensidige. Bornedal vil gerne skildre personer i krig under krigen og samtidig vil han også gerne skildre de politiske bevæggrunde for at gå i krig på dansk og tysk side samt tilsyneladende fredsforhandlingerne med engelsk deltagelse.

Det efterlader en masse forskellige karakterer og meget lidt tid til at dvæle ved karakterudviklingen. Jeg tror derfor, det er et specifikt valg at arbejde med ensidige og karikerede karakterer for derved at fortælle historien på flere niveauer.

Det ligger iøvrigt i forlængelse af den tradition DR har, når de laver dramaserier. Karaktererne i serier som Borgen og Krøniken er også stærk karikerede og reflekterer ideologier og de forventninger vi har til ideologier. Det er en fordel fordi vi som seere let kan afkode karaktererne og relatere til deres handlinger, hvorfor vi har en intuitiv forståelse af serien.

I min optik er problemet ikke så meget de unuancerede karakterer. Det er et vilkår ved at fortælle så stor en historie på så få afsnit. Problemet er snarere, at dialogen er dårlig og at skuespillerne overspiller i en grad, så det fremhæver ensidigheden unødvendigt meget.

Bornedal skulle aldrig have fyret sine manuskriptforfattere i forsøget på at blive en rigtig auteur.

Så så rolig nu. Når nu at The Wire er 10+ år gammel, så er det vel ikke helt utænkeligt at man har set den på daværende tidspunkt? Og i det øjemed er det da heller ikke svært at forstå at ens bedømmelse også kan være influeret af oplevelsen af at have set noget helt unikt på daværende tidspunkt. Men hvis det ikke var tilfældet så fred være med det.

"The Wire er flere niveauer over Breaking Bad, og er enig med Kaffe i hans pointer. Breaking Bad er fin underholdning, medens The Wire bare har så mange flere lag at spille på."

Det kommer jo i høj grad an på hvad man vægter højest, der findes jo ikke en facitliste for hvad der gør en serie god og eller dårlig. Der er selvfølgelig elementer som gode skuespillere, og generelt godt manuskript osv, der er med til højne det generelle niveau, men f.eks. fordi er humor i BB og det ikke (bevidst) holder samme realistiske niveau, gør jo ikke at den automatisk er dårligere end The Wire.

Jeg er i øvrigt enig i at de ikke umiddelbart er sammenlignelige, det var så heller ikke mig der oprindeligt lavede sammenligningen.

Jeg personligt var rigtig godt underholdt at BB, og synes den på mange måder fortjener at være i blandt de bedste serier der er produceret.

Og hey, jeg er stort set også 100% enig i Kaffes indlæg.

"BB er, hvis jeg har forstået det rigtigt, en underholdende, sjov, cool, actionpacked, noir-agtig spændingsserie om en mand, der presset af ydre omstændigheder slår sig på narkoproduktion og langsomt vokser ind i rollen som hårdkogt forbrydertype, mens han samtidig gør, hvad han kan for at opretholde et almindeligt familieliv"

Hvori består det diskvalificerende i ovenstående?

Min kæreste og jeg har netop set Modern Family til ende (altså, det der er produceret) og mangler nu en god, fælles komedieserie med afsnit af 20-25 min. varighed. Er der nogle gode serier, som jeg ikke selv har overvejet?

The Office

@ Bishop

Hehe, helt ok. Min oplevelse af begge serier er af nyere dato, så det har intet tidsaspekt over sig.
Jeg var fint underholdt af begge serier, men The Wire står for mig som et mesterværk, medens BB er en fin serie med solid underholdning, men stadig i den "lettere" genre.

Men lige netop med serier, så er 10 år vel gammelt, jeg anser i hvert fald både The Sopranos Og The Wire som koryfæer inden for dramaserier. De var med til forny og demonstrere hvor fantastisk et medie en serie kan være.

@Mrdemus

Bobs Burgers (det er godt nok en tegnefilm, men det er en virkeligt sjov tegnefilm)

Hvor mange gange har jer der har set The Wire set den?

Lige siden jeg blev færdig med sidste sæson. har jeg haft lyst til at starte forfra og se den igen. Jeg har på fornemmelsen at det er en serie der vokser på en.

Hvori består det diskvalificerende i ovenstående?

Det var ikke ment som en diskvalifikation. Men et forsøg på at påpege det absurde i at sammenligne et litterært mesterværk, der tilfældigvis er en tv-serie, med et kompetent komponeret stykke underholdning, der slet ikke har de samme åndelige ambitioner.