Snak

Hvad får dig til at skrive det?

At det er sandt. Dialogen er udsøgt pinligt dilettantisk, historien ender med at være ekstremt banal (man bruger altså ikke krimirammen til at fortælle en større social eller allegorisk historie, hvilket jeg mener, at man lidt lover i starten), McConahonahonahs letkøbt misantropiske karakter reddes kun hjem af, at han spiller godt, men samtidig er jeg forbeholden overfor den slags roller, der lissom er konstrueret med henblik på at få Den Store Skuespiller til lissom at SPILLE, Harrelson spiller jo ikke godt, og hans karakter er direkte latterligt karikeret (fx er hans modtagelighed overfor noget så himmelråbende pornopjattet som "I want you to fuck me in the ass!" jo grinagtigt ringe håndværk). Den afsluttende samtale er noget af det mest pinlige, jeg nogensinde har bevidnet.

Al indpakningen er dog voldsomt lækker, men det ændrer ikke på, at der under den kulørte cellofan gemmer sig et stort, stinkende fækalie.

Prøv lige at se den igen, og fokusér på dialogen. Jeg lover dig, at du vil se lyset.

@kemo, men de vil jo bare være helt vildt innovations-agtige modsat de andre banker. Sonja Richter på snitter er sgu også godt ramt. Særligt scenen til NA-møde. "Jeg har lyst til en bane coke. Jeg har lyst til 10! Er der nogen, der skal have noget med?"

Jeg ved ikke, hvad manuskriptforfatteren har tænkt. Vedkommende må være på crack.

Jeg synes netop dialogerne i TT var sjove, MMs flashbacks, Sherlock-Watson pingpong mellem MM og WH osv. Man skal jo heller ikke tage MMs rolle (Rust) for mere end han er: En semibegavet, semilitterær drukkenbolt.

Slutningen havde jeg så vidt jeg husker ikke det store imod, trods det den blev kritiseret. Anyway, afsnit 10 var ikke vigtigere for mig end afsnit 3 eller 7 et hvilketsomhelst andet.

Haha!

Jeg har nedtur over at Bimse fylder så lidt. Der var virkelig plads til noget karakterudvikling.

Nu er Tommy Kenter så til gengæld trådt ind på scenen.

Jeg synes også at dialogen i True Detective er glimrende, og en af de store forskelle på sæson 1 og 2. I sæson 2 er der ingen pimpong imellem karakterene og ingen humor.
Jeg finder heller ikke nogen af hovedpersonerne karrikerede, og så var afslutningen helt fin selvom den fik meget kritik.

I får mig til at tvivle på min tillid til vores art.

Kaffe Modsat.

Det er jo i høj grad dét, der udgør rygraden i min selvforståelse.

Kaffe:

OK. Jeg kommer ikke til at se den igen, cucksucker. Ikke lige foreløbigt ihvertfald.

Som du ved er jeg et simpelt menneske, så det meste af din kritik flyver over roen på mig.

Indpakningen er rigeligt til, at jeg er underholdt!

Okay popcornserie.