Snak

Jeg har jo netop fremhævet The Wire som en af de gode serier.

Rogo, befriende naiv tilgang, du har til fiktion. Helt sinkeagtig faktisk.

Avisen, David Simon var ansat på, var vist i øvrigt Baltimore Sun, byens svar på Washington Post.

1864s elendighed er der vel bred enighed om.

@Pibe
Nej, 3. eller 4. Gang er det ikke kreativt længere. Og hvis ret skal være ret følger handlingen vel også bøgerne på det punkt, så det er måske her kreativiteten ligger.

Jeghusker ikke Psycho super friskt. Som jeg husker det, dør den formodede hovedperson omtrent et kvarter/20 minutter inde i filmen. Herefter får fortællingen et nyt omdrejningspunkt. Er det nogenlunde rigtigt?

Nå, men jeg mener fortsat at det er rimeligt kreativt at dræbe alle sine helte i slutningen af anden eller tredje sæson (red wedding). Især i lyset af, at det er dem der skal bære den producerstyrede pengemaskine af en serie videre :-)

Ikke et ondt ord om Psycho dog. Fremragende oplevelse.

Jeg har ikke set nok af GOT til at udtale mig autoritativt (er nok i det hele taget ikke så meget til fantasy), men er det ikke, hvad der sker i temmelig mange afsnit? En eller anden wow-slutning, hvor nogen bliver dræbt, evt et "episk" slag?

Janet Leigh bliver dræbt knap halvt inde i Psycho, btw. Sådan i modsætning til den lidt tvivlsomme/anløbne kvindelige hovedperson i North By Northwest, som ender med at få Cary Grant.

Walking Dead, Prison Break, LOST, Breaking Bad, GoT. Period. Ikke mere til diskussion.

Skam er the shit. Kan vi få en analyse af den? Kaffe? Steve?

Jeg har ikke set nok af GOT til at udtale mig autoritativt (er nok i det hele taget ikke så meget til fantasy), men er det ikke, hvad der sker i temmelig mange afsnit? En eller anden wow-slutning, hvor nogen bliver dræbt, evt et "episk" slag?

Ikke helt. Når en af de helt store hovedpersoner (og med de helt store hovedpersoner, menes de HELT store) dør, er det ofte en ydmygende, nedværdigende og grusom død. Jeg ved faktisk ikke om jeg kan komme i tanke om et tilfælde, hvor det er efter et episk slag. Efter min mening er dette en af seriens store styrker, da det tilfører en helt særlig uforudsigelighed, hvor ingen er fredet.

"Jeg er iøvrigt ikke enig i, at tv-serier udelukkende har plotrelateret indhold, men da jeg ikke kan komme på nogen konkrete eksempler, nytter det ikke så meget."

Olive Kitteridge er et meget godt eksempel på en tv serie der ikke er drevet frem af et plot.

@ Eskapisten

Lost in Translation, de fleste Malick-film, mange komedier (de bruger så bare fraværet af et stramt plot til sort humor), mange road movies... For nu bare at nævne noget velkendt.

Forestil dig en tv-serie på tre sæsoner, hvor Bill Murray bare vandrer rundt i japanske byer sammen med Scarlett Johansson. Det gider publikum ikke.

@ Bishop

Nu nævnte jeg selv en miniserie i går, men der er jo ikke noget i vejen for, at miniserie bare er en biograffilm. Nu har jeg ikke set Olive Kitteridge, så det kan være, den har en opbygning, der gør, at den ikke egner sig til at blive vist i sin fulde udstrækning. Men miniserier som Fire nuancer af brunt og Li´l Quinquin er blevet vist som film i biografen, og jeg tænkte ikke et øjeblik over, at de var serier.

Hvordan har folk det med Westworld?

Må sige at jeg så småt er ved at miste interessen for den, der skal godt nok ske noget i det næste afsnit eller to, ellers ryger den i glemmekassen

Jeg har det lige omvendt. Westworld bliver mere og mere interessant.

Jeg er egentlig ret bedøvende om The Wire er venstre- eller højreorienteret, om den er 1:1 virkelighedstro eller realistisk eller whatever. Det er fiktion.

Det, der gør The Wire fed er fx de små tråde, der ligges ud i tidlige sæsoner og som så pakkes helt ud senere. Det er fx den fede dialog. Men den helt store styrke ved serien er de ekstremt mange stærke karakterer og den udvikling så mange af dem gennemgår over sæsonerne. Det formår The Wire at gøre bedre end nogen anden serie.

Helten McNulty, som egentlig er et rigtig røvhul på mange måder.
Antihelten Omar, som er ghettogangster, morder med retfærdighedssans. Og så lige også homoseksuel.
Avon Barksdale
Stringer Bell, som vil lægge gangsterlivet bag sig, men som bliver tørret godt og grundigt, når han vil være forretningsmand.
Clay Davis
Prop Joe
Kæmpeklovnen Prysbylewski, som udvikler sig til en helt
Bubbles
Bodie og Wallace
Wee-bay!
Frank Sobotka
og den ekstremt uhyggelige trio Marlo, Chris og Snoop.

Listen er uendelig.