Snak

Okocha, ja, naturligvis. Der findes også de kunstfilm, der går i kødet på plotfilmene.

Yndlings The Wire-karakter:

Frank Sobotka.

Jeg kan huske, at jeg da jeg så serien første gang, var sådan lidt loren omkring det der med havnen. Nu havde man lige leget politi og røvere i en hel sæson, og pludselig skal man forholde sig til the docks, fagforeninger og kvinder i containere. Men for helvede hvor er det velskrevet, og for helvede hvor er Frank Sobotka dog en fuldstændig fantastisk karakter. De bedste intentioner pakket ind i desperation og polsk machostil. Fremragende, intet mindre.

Nå ja, Rawls er også herlig. Den der detalje hvor man kort ser ham på den homo-klub, hvor Brother Mouzone har sendt sin assistent ind. Genial nuance.

Okocha.

Den er ellers sikkert så dårlig, at den er fed, og så lader den til ikke at være direkte båret af et plot - skal man tro anmeldelserne.

https://en.wikipedia.org/wiki/Boom!_(film)
https://www.rottentomatoes.com/m/1098812-boom/reviews/

Edit: Men det var nu ikke det, jeg mente, må jeg tilstå. Jeg ville faktisk bare bakke Borger Louis op, fordi vi har aftalt, at vi skal være buddies på bold.dk. Buddies, der har hinandens ryg, lissom.

Buddies, der har hinandens ryg, lissom.

Du kunne ikke have valgt en mindre belastet betegnelse?

http://kortlink.dk/nsbu

@Genne

Havde 100% samme oplevelse med sæson 2, halvvejs igennem forstod jeg ikke hvorfor der var så meget hype om The Wire,12 afsnit senere var jeg overbevist om at det er den bedste serie nogensinde. Den måde havnefolkenes fortællinger folder sig ud på er helt eminent, der bliver lånt kraftigt fra de klassiske tragedier, med stor succes.

Der findes naturligvis også mere radikale plotløse film af den eksperimenterende art; allegoriske eller metaforiske og diverse ikke-lineære film. Ja, kunstfilm i det hele taget er sjældent "plottede". Tarkovskis "Spejlet"/"The Mirror" eksempelvis.

Det er klart. Men det er lidt en unfair sammenligning at forholde kunstfilm - som har et helt andet formål end at generere indtægter - til tv-serier, som i vidt muligt omfang kun overlever på grund af deres evne til at tjene penge (hvilket jeg er med på, er en del af pointen).

I min bog er der nu heller ikke noget galt med plotstyring, som trods alt er et værktøk, der styrker langt størstedelen af både film og tv-serier.

Er du bøsseangst, Borger (eller Vorherre, som mit tastatur foreslår at kalde dig)?

Nej, overhovedet ikke, men det er sygt vigtigt for mig, at folk ikke mistænker mig for at have aids.

Det er jo ellers intet rigtigt stigma længere. Men du vil måske ikke slås i hartkorn med Thomas Buttenschøn? Er dine motiver i virkeligheden racistiske?

Er Buttenschøn med i The Wire? Stop dit whataboutery, Kaffe.