Nå, jeg fandt den anbefalede "Line of Duty" på youtube, hvor jeg her i ferien har pløjet mig igennem sæson 1-4.
Jeg har visse kritikpunkter, men var bestemt godt underholdt. Seriens styrke er, at den med moderne tempo, spor,vildspor og twists en masse formår at fange og fastholde seerens opmærksomhed fra start til slut. (Hvis man er til dens slags krimi, kan jeg anbefale Netflix-serien Luther.) Meget af spændingen handler - uden at afsløre deltajer - om, at vi som seere aldrig helt kan vide os helt sikre på, hvilke karakterer som er hhv. "straight" og "bent". Og her synes jeg til tider, at serien kammer over og bliver urealitisk og overdreven. Mere en én gang tænkte jeg "arh, come on...". Jeg savner desuden dybde, rød tråd/kongruens og realisme i personskildringen og i de mellemmenneskelige relationer. Så længe seerene fraholdes sikker fornemmelse omkring de enkelte karakterers personhistorie og psykologi (og de hermed forbundne motivationer og bevæggrunde), ja så har manuskriptforfattere jo frie hænder til at finde på hvad som helt. Det er både styrken og svagheden hos serier som "Line of Duty". Her må jeg endnu en gang fremhæve Happy Valley som mønstereksempel på, at spænding og realisme KAN gå hånd i hånd (bær dog over med dens urealistiske åbningsscene!).
Jeg har visse kritikpunkter, men var bestemt godt underholdt. Seriens styrke er, at den med moderne tempo, spor,vildspor og twists en masse formår at fange og fastholde seerens opmærksomhed fra start til slut. (Hvis man er til dens slags krimi, kan jeg anbefale Netflix-serien Luther.) Meget af spændingen handler - uden at afsløre deltajer - om, at vi som seere aldrig helt kan vide os helt sikre på, hvilke karakterer som er hhv. "straight" og "bent". Og her synes jeg til tider, at serien kammer over og bliver urealitisk og overdreven. Mere en én gang tænkte jeg "arh, come on...". Jeg savner desuden dybde, rød tråd/kongruens og realisme i personskildringen og i de mellemmenneskelige relationer. Så længe seerene fraholdes sikker fornemmelse omkring de enkelte karakterers personhistorie og psykologi (og de hermed forbundne motivationer og bevæggrunde), ja så har manuskriptforfattere jo frie hænder til at finde på hvad som helt. Det er både styrken og svagheden hos serier som "Line of Duty". Her må jeg endnu en gang fremhæve Happy Valley som mønstereksempel på, at spænding og realisme KAN gå hånd i hånd (bær dog over med dens urealistiske åbningsscene!).
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way