Snak

Dark er et mesterværk. Hold op, hvor jeg nød det, selvom min hjerne stadig bearbejder sæson 2.
Sæson 1 var god, men sæson 2 var virkelig spændende.

Serier kan ofte noget helt andet, når det ikke er typisk Hollywood.

Kan ikke vente til sæson 3

Nogen der har set sæson 3 af Stranger Things? Fin underholdning, hvis man spørger mig. Man kan, som anmeldere har gjort, sikkert kritisere ting som flade karakterer, uoriginalt plot og pastiche galore, men bedømt ud fra underholdningspræmissen, synes jeg serien var værd at se.

Stranger Things har jo hele vejen igennem været pastiche galore. Det er oprigtigt en af de mærkeligste ting at holde op imod den nu, med mindre anmelderne bare har set Terminator, Close Encounters, Red Dawn og Invasion of the Body Snatchers, og ikke har fanget de dusinvis andre 80´er-filmreferencer der har fyldt de første to sæsoner. Altså, sæson 1 var jo ren E.T. ned til enkelte scener der var gengivet.

Jeg synes sæson 3 er ganske fin. Personligt havde jeg egentlig regnet en overraskende stor del af hvad der skete ud på forhånd, og jeg har også nogle problemer med den. Men helt generelt god underholdning, højt tempo og fuld fart på 80´erne!

Jeg har den nok lige omkring sæson 2 i niveau, med første sæson som min klare favorit.

Det er oprigtigt en af de mærkeligste ting at holde op imod den nu,

Pointen er vist, at nu er pladen ved at være slidt:

Derfor er attraktionen ved den muntre 80’er-æstetik falmet en del, og det rammer i den grad tredje sæson af Stranger Things. De to første afsnit, der gør klar til endnu en monsterjagt, overdoserer med referencer til Reagans Amerika og kommer til at hænge som et anker om halsen på resten af sæsonen.

Der går således ikke ét minut mellem de flødede poprock-sange, og den charmerende hyldest bliver lynhurtigt til kedsommelige stereotyper fra en svunden tid.

https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/stranger-things-saeson-3/

Men i sæson 3 er de billeder, der refererer til andre film, ikke længere styrken, men svagheden, fordi der refereres for meget og for uambitiøst. Det føles, som om Stranger Things i sin tredje sæson ikke længere tager sig selv alvorligt. Det er ikke særlig sjovt at se på.

https://www.weekendavisen.dk/2019-28/kultur/ung-kaerlighed-og-telekinese

Men som nævnt synes jeg stadig, det er fin underholdning.

Og min pointe er at det i langt, langt højere grad er anmelderne der er blevet træt af 80´er nostalgi, end det er Stranger Things der har ændret sig.

Stranger Things er ikke, og har jo aldrig været en særlig original idé.

Hawkins er bygget over Montauk, og hele første sæson er jo stort set én til én E.T., krydret med Alien.
Godt nok var den overjordiske kraft ond, og rollen som uskyldig E.T. - short for Extra-Terrestrial byttet ud med El - short for Eleven, men original har serien altså aldrig for alvor været.

Jeg synes det er en fremragende serie, fordi jeg er kæmpefan af 80´er-film a la Spielberg, Donner, Reiner osv.

Men at brokke sig over at Stranger Things 3 er pastiche galore og mangler originalitet, er et fjollet sted at angribe den nu.
Det er helt fair at anmelderne er blevet trætte af 80´er nostalgi, og de kan jo så glæde sig over at den slags kører i 30 års intervaller, så næste år starter vi på 90´er nostalgien, med mystiske sequels til, og genindspilninger af gode 90´er-klassikere.

Første sæson af stranger things var fantastisk.

Man havde det her ene monster og det her udside-down miljø var mega uhyggeligt. Plottet var også “troværdigt” (man købte præmissen)og den fik 80’er stemningen ind på en fed måde.

Sæson 2 var desværre en fuser. Det var masser af monstre og dermed faktisk ikke rigtig uhyggeligt. Og sæson 3 fortsætter med at blive lidt for useriøst til min smag. Al telekinesen som der pjattes med gør også bare at jeg står af.

Det er ærgerligt, men det var nok et univers, der var svær at bevare på den måde som det skete i sæson 1.

Oprindeligt var ideen vist at det skulle have været en antologiserie, og det er også derfor sæson 1 grundlæggende bare er en lang film i måden den er skrevet og instrueret, men Duffers blev for glade for skuespillerne (det er også virkelig godt castet), så de valgte at ændre det.
De gik så i gang med at se på vellykkede sequels, og tog inspiration derfra, til at skrive ST2, og en af de mest vellykkede er Aliens .... hvilket jo forklarer meget godt hvorfor ét stort, nærmest udødeligt, monster, bliver til mange svagere monstre - og én enkelt stor badass der står bag alle de andre.

Det har jo været næsten umuligt at følge op på en så stor succes som sæson 1, men jeg synes egentlig de er sluppet nogenlunde fra det. Der er ikke helt samme mystik og uhygge som der var omkring monstret i sæson 1, men de er nu stadig ret godt med, min kæreste holder sig i hvert fald jævnligt for øjnene.

Min største anke her halvvejs igennem sæson 3, er hvor irrationelt dumme flere af karaktererne ofte er, samt den til tider voldsomt dårlige replikskrivning. (og Winona Ryder, gud hvor måtte hun da gerne blive spist af en demogorgon.)

Jeg er stået af nu - nu må de så heller ikke ryge mere, jvf Netflix latterlige nye påfund. En 80’er serie uden rygning... så vil man jo ikke have autencitet.

I det hele taget er det altid ærgerligt med gysere, der rammes af begrænsninger - pg13, eller 14, som vist er seriernes pendant.(behøvede Netflix jo egentlig ikke) Men det tænkte jeg nu ikke meget over i den sæson 1.

Og jeg vil altid huske sæson 1 som noget fantastisk. Sæson 2 løb for mig især af sporet, da de indførte en ny pige som også kunne noget overnaturligt og brugte et helt afsnit på hun kom ind til byen, uden vi rigtig fandt ud af en dybere mening med det eller hende. Det var i hvert fald meget uforløst og lagde også for meget vægt på superkræfter for min smag. Ligesom det voldsomme antal monstre blot gjorde det hele mindre farligt.

Jeg synes også det er blevet lidt for humoristisk og det tager mig væk fra alvoren.

Men det er fint at andre hygger sig med den - den er jo populær nok. Jeg kunne langt bedre lide en serie som Dark, der også til en vis grad har nostalgi over sig, men som er noget mere kompleks.

Mangler lidt en ny serie at kaste mig over.

Jeg er også vilde med de konstante 80´er referencer og de forskellige soundtracks, som de benytter derfra. Fællessangen af Limahl´s "Never ending story" var genial midt i hele dramaet i indkøbscenteret. Og mon ikke at der kommer en 4.sæson. Kommunister og farlige eksperimenter er dømt til at gå galt.

SPOILER SPOILER SPOILER!







Og så tror jeg heller ikke, at Jim Hopper døde. Det virkede ret bevidst, at man ikke viste, at han blev blæst til atomer. Så mit gæt er, at russerne tog ham og smed ham ini fængsel. Referencen kommer til ham midt under credits, hvor den russiske vagt i fængslet siger "No, not the american" og vælger i stedet en russisk fange til at blive føde for The Demogorgon. Det vil i hvert fald være ærgerligt at undvære ham i en ny sæson.