Snak

Mere indhold efter annoncen

eg tror nu ikke Rusland har de store problemer med at komme af med deres olie. Det samme så vi med Iran, som blot styrkede andre markeder samt stadigvæk forsynede Vesten/oil majors via blending.


Det er jo der det store spørgsmål ligger. Man fjerner trods alt over 50% af eksporten og indtægter for op imod 3 mia DKK om dagen, hvilket nok ikke lige er så nemt at eratatte. Der er umiddelbart ikke rørledninger til at eksportere den mængde til andre dele af verden og man kan heller ikke transportere så meget med skib. Jeg er ikke ekspert men, de kilder jeg har set mener at det vil gøre et meget stort indhug i Ruslands olieeksport..


Rusland har en olieledning til Baku. Derfra med VLCCere til Iran, som fra Bandar Abbas sejler det til Khor Fakkan, hvor det blendes og sælges til eksempelvis Shell, BP, Statoil, Total, Chevron, Exxon, ENI m.fl. (så vi køber og forbruger det alligevel på trods af vores gode intentioner).

Desuden sendes masser af olie til Kina, hvor der er store opbevaringsmuligheder for den olie kineserne ikke selv aftager.
Igen - uden at være ekspert - kører olieledningen til Baku ikke på max. kapacitet, så der ikke kan sendes mere den vej?

Jeg faldt for nogle måneder siden over en artikel der nævnte noget i stil med at det ville tage omkring 15 år at omdirigere den russiske olie og gas til Østen og, at det formentlig ville være til så reducerede priser at det ikke ville kunne betale sig.

Men måske nogle med mere indsigt kan forklare det.
Igen - uden at være ekspert - kører olieledningen til Baku ikke på max. kapacitet, så der ikke kan sendes mere den vej?

Jeg faldt for nogle måneder siden over en artikel der nævnte noget i stil med at det ville tage omkring 15 år at omdirigere den russiske olie og gas til Østen og, at det formentlig ville være til så reducerede priser at det ikke ville kunne betale sig.

Men måske nogle med mere indsigt kan forklare det.


Jo, de fleste kører mere eller mindre på maksimum og derfor de er i gang med nye ledninger.

Så er stor del af transporten foregår med skibe, der ligger i fast rutefart (ligesom situationen med Iran).

Indien, Kina m.fl. startede med en meget reduceret pris, men den har mere eller mindre normaliseret sig, da ingen af lande kan undvære olien fra Rusland samt har indgået langvarige kontrakter med dem (ESPO Blend og Urals, som er specielle olieblandinger) pga. øget forbrug i deres produktionsmiljøer.... hvem taler om klimaforandringer på de kanter... *host* *host*

Ovenstående er kun omkring olie, da jeg ikke har arbejdet med gas.
Interessant udvikling i Ukraine omkring Ruslands luftvåben, det britiske forsvarministerium beskriver Ruslands luftvåben er gået fra at gennemføre 300 luftangreb dagligt i marts, til det tælles i 10er nu så en kraftigt fald der har været vedvarende. Det skyldte bl.a. de mindst har mistet 60 fly i Ukraine. (og nogle i Rusland som tidligere beskrevet).

Det ligner et meget amputeret russisk luftvåben der lige nu ikke virker til at kunne spille en vigtigt rolle i resten af krigen.

Omkring missilregnen i Ukraine efter nu 13 dage uden angreb ser det ud til de er startet igen.

Wiki beskriver de dage der har været angreb som
10-12/10
21-22/10
31/10
15/11
17/11
23/11
og nu 5/12

De kommer altså med 1-2 ugers mellemrum, med den hastighed er det svært at forestille sig at Rusland løber tør i 2022 i hvertfaldt og desværre nok hellere ikke i vinteren da det kun vil være en 8/9 angreb, detsamme gør sig gældende for det ukrainske luftforsvar.
Yderligere kommer angreb lige som strømmen er fuldt genoptaget igen:
"Ukraine had only just returned to scheduled power outages from Monday rather than the emergency blackouts it has suffered since widespread Russian strikes on Nov. 23, the worst of the attacks on energy infrastructure that began in early October."
https://www.reuters.com/world/europe/zelenskiy-urges-residents-be-strong-ukraine-races-restore-power-2022-12-05/?utm_source=reddit.com

Forhåbentligt bliver dette angreb ikke så slemt og Ukraine kan øge nedskydningsraten fra de 70%-80% op til 80%-90%.
I november var det ifølge Ukraine 72% for missiler og 80% for droner
"I denne uge offentliggjorde det ukrainske forsvarsministerium, at Rusland har affyret 239 krydsermissiler og sendt 80 Shahed-136 dræberdroner mod Ukraine i november måned. Forsvarsministeriet fortæller samtidig, at det lykkedes Ukraine at nedskyde 72 procent af de russiske missiler og omkring 80 procent af dronerne."
Men vi ved mere om både nedskydningen og konsekvenserne imorgen





Der tros, håbes på og regnes med at løsninger er fundet og/eller vil findes - mens krigsførslen, militariseringen og konfliktudviklingen fortsat næres af utallige dynamikker.

Iht. bestræbelserne på at reparere, erstatte og styrke Ukraines luftforsvar ser det ud til at amerikanerne har lagt sig fast på at NASAM systemer, som Ratheon tidligere har offentliggjort tanker om, skal redeployeres fra Mellemøsten til Ukraine (det vil tage for lang tid at bygge nyt op).

Avril Haines udtalte i lørdags ved Reagan National Defense Forum at USA forventer en nedgang i krigens tempo de kommende mdr., mens begge parter på bl.a. ammunitionssiden ruster sig til offensiver i foråret. Hun lufter dog skepsis ift. russernes forudsætninger i så henseende. https://www.theguardian.com/world/video/2022/dec/04/us-expects-reduced-tempo-in-ukraine-conflict-to-continue-says-top-intelligence-official-video

Haines har helt ret i at krigens tempo fsva. den territoriale side af sagen er gået ned ovenpå russernes retræter og nederlag i Kharkiv og øvre Kherson. Men hvis vi ser på tempoet i tabstallene på begge sider, så ser det unægteligt ud til at dette er for opadgående; der meldes om tusinder faldne på begge sider ved Bakhmut gennem de seneste ugers kampe, hvor russerne har haft svag fremgang - og der meldes om hundreder faldne på russisk side ved Luhansk-fronten, hvor ukrainerne i den seneste uge har haft fremgang. Der meldes samtidig om forstærkninger fra begge sider på vej til disse brændpunkter, mens mudder og vand fylder skyttegravene, reducerer mobiliteten kraftigt og afstedkommer ulykker, som øger kampenes uforudsigelige gang. Der ses frem mod at jorden fryser til i den kommende tid, så man kan bytte pløret og regnen ud med kulde og andre tvivlsomme variabler. Fra begge sider meldes der om et stigende antal skader og dødsfald i konsekvens af kulde, tilfælde af trenchfoot og andre hyggelige langtidsskader - og på begge sider er lazaretter/hospitaler overbelastede.

Ved Avdiivka-, Marienka- og Vuhledar-fronterne meldes der om mindre forsøg på offensiver fra begge sider, uden at fronterne umiddelbart bevæger sig væsentligt - men der kan sagtens udvikles optrapninger også disse steder i den kommende tid.

Noget kunne tyde på at Haines mere udtrykker et (efterretningsbaseret?) håb end hun leverer et militært realistisk prospekt for den nære fremtid - bl.a. fordi det vil tage måneder at bringe det ukrainske luftforsvar op til det ønskede niveau. De russiske missilangreb på den ukrainske logistik og dual use-infrastruktur har givet betydet problemer for den ukrainske hær, men indtil videre primært reduceret dens mobilitet. Samtidig er der tilbagevendende rygter fra flere sider om at russerne planlægger større missilangreb på infrastrukturen i nær fremtid. Men indtil videre har russiske missiler ikke hindret ukrainerne i at overføre store styrker til især Bakhmut-området, som bliver uhyre vanskeligt for russerne at få kontrol over. Ukrainernes fortsatte angreb på russisk logistik/baser og ressoucer i både Rusland og de besatte områder har desuden voldt betydelige problemer - og sammen med sabotage, nye langtrækkende droner etc. bag russernes linjer kan dette umiddelbart være ukrainernes bedste våben mod russernes fortsatte tilførsel af tropper og materiel til fronterne - men med til denne ligning hører naturligvis at ukrainerne kan opretholde tilstrækkelig ammunition og artilleri m.m. Haines har derfor en pointe, når hun henviser til bl.a. ammunitionsbeholdningernes betydning for kampudviklingen på begge sider, men indtil videre tyder en del på at flere militære analyseinstitutters prospekter om en fortsat krigsudvikling henover vinteren stadig kan tages seriøst. Om ukrainerne, som de fleste vestlige analytikere vurderer er tilfældet, kan fortsætte de ønskede offensiver, er indtil videre et åbent spørgsmål - ligesom den fulde effekt af russernes mobilisering endnu er uvis. Så vidt jeg kan lytte mig på de (pro)russiske lejre, er forventningen at dens fulde gennemslag vil ske ultimo december - og at antallet af tilførte tropper (iført tynde trusser og træningsdragte fra Magnit) til dén tid vil udgøre omkring 300-400.000. Hvor mange af disse forventede fætre, som i mellemtiden er uskadeliggjort eller døde, vides ikke (og mange gætter som sindssyge) - men tallet kan blive betragteligt ... og bandet vil alligevel spille videre.

Iht. EU´s price cap på olie, så reagerede OPEC+ hverken lørdag eller søndag med andet end afventen. Der er planlagt en opfølgning på udviklingen primo februar 2023, og det forlyder at EUs beslutning af flere medlemslande anses som et politisk indgreb i det (såkaldt) frie marked. Omvendt kritiserer Zelensky EUs tiltag for at være utilstrækkeligt mod et Rusland, han hævder har destabiliseret energimarkedet - og betoner at mere drastiske værktøjer skal på bordet i nær fremtid. Samtidig fastholder Rusland udmeldingen om at man ikke vil handle med lande som tilslutter sig price cap-mekanismen.

Tak til alle de såkaldt kompetente og progressive, fremsynede og ædle beslutningstagere på alle sider af det voksende fedtefad. Tak til Putin et al., tak til Zelensky et al., tak til von der Leyen et al., tak til Stoltenberg et al., tak til Biden et al. Må I alle mene nogen det vel.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Der har været eksplosioner på flybaser i Rusland op til 400 km. fra Ukraine. Den slags får selvfølgelig Twitter til at gå i selvsving.

Det viser sig at Ukraine er i den afsluttende testfase af droner med 600 km rækkevidde med et 75kg sprænghoved (dem Rusland bruger har et 30 kg sprænghoved). Derudover arbejdes på droner med 1000 km rækkevidde. Twitterbrugere refererer fra russiske TV-kanaler at der var tale om droneangreb på de russiske baser. https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/12/4/7379229/
https://twitter.com/nukestrat/status/1599719427544522752

Igen - ifølge Twitter - Rusland har netop affyret i alt 104 missiler, hvilket Twitter tager som en reaktion på eksplosionerne/angrebene på de to/tre flybaser. Missilerne skulle ramme Kiev omkring kl. 14.15 dansk tid. Der er landsdækkende luftalarm i Ukraine https://twitter.com/julianborger/status/1599729970284216323
"Det ligner et meget amputeret russisk luftvåben der lige nu ikke virker til at kunne spille en vigtigt rolle i resten af krigen."
Det russiske luftvåben har lidt flere tab end ventet fra alle sider, men ifølge bl.a. Bronk fra RUSI (og russerne selv) holder de meget af det tilbage, fordi luftkontrollen er for usikker til at de vil risikere flere tab. Jeg henviste til et indspark fra Bronk fornyligt, hvor han gjorde opmærksom på at det russiske luftvåben vil komme ind, specielt i frontzonerne, så snart det ukrainske luftforsvar er tilstrækkeligt svækket - hvilket bl.a. afspejles i de mangfoldige bestræbelser, som aktuelt udfoldes mhp. at tilvejebringe sufficient luftforsvar (og kampfly) til Ukraine. Et kapløb med stor betydning.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
"Det russiske luftvåben har lidt flere tab end ventet fra alle sider, men ifølge bl.a. Bronk fra RUSI (og russerne selv) holder de meget af det tilbage, fordi luftkontrollen er for usikker til at de vil risikere flere tab. Jeg henviste til et indspark fra Bronk fornyligt, hvor han gjorde opmærksom på at det russiske luftvåben vil komme ind, specielt i frontzonerne, så snart det ukrainske luftforsvar er tilstrækkeligt svækket - hvilket bl.a. afspejles i de mangfoldige bestræbelser, som aktuelt udfoldes mhp. at tilvejebringe sufficient luftforsvar til Ukraine. Et mindre kapløb med stor betydning."

Hvad er begrundelsen for at tro de Ukrainske luftforsvar er blevet svækket de sidste måneders tid?
Mig bekendt så sender vesten mere og mere luftforsvar til Ukraine og russerne har ikke de af hvad jeg ved af gennemført SEAD eller DEAD missioner.?
Med andre ord så forstærkes det Ukrainske luftforsvar som tiden går, hvilket er grunden til jeg mener det russiske luftvåben som er svagere og svagere og nu også rammes hundredvis af kilometer inde i Rusland ikke får en stor indflydelse.

Er det denne du henviser til?
https://rusi.org/explore-our-research/publications/special-resources/russian-air-war-and-ukrainian-requirements-air-defence

Enig i det er et race. Men hvis og det er meget tvivlsom at ukrainerne kommer i problemer så kan vesten som analysen også beskriver relativt hurtigt sende forstærkninger enten Patriot-missiler eller jagerfly hvor selv få vil have en stor afskrækkende indflydelse på de teknologiske, massivt underlegne russiske luftvåben.

Derudover så som du beskriver har Ukraine igen fremgang i Luhansk hvor Svatove-Kremina vejen ser ud til at været skåret over for russerne, og russerne er i gang med at bygge nye forsvarslinjer længere tilbage.
Potentielt kan vi se befrielsen af disse to vigtige byer i december og et massivt tilbageslag for den russiske logistik er allerede sket.
MUSSEN, jeg henviste til et interview af Bronk, omend din henvisning er inde på noget tilsvarende.

Russernes missil- og droneangreb er gået efter militær og dual use civil infrastruktur, som over tid vil kunne hjælpe dem til at ramme de SAMS, de har haft store problemer med, og det forudses at det ukrainske luftforsvar (som indimellem træffes, foruden radarsystemer o.a.), dels vil svækkes og dels vil kunne få ammunitionsproblemer o.a. - og derfor er man i fuld gang med at skabe en erstatning. Om ukrainerne vil få større eller mindre problemer i kampen om luftrummet er mig bekendt endnu uvist - men jeg har læst flere gange at du og mange andre ingen bekymringer nærer. Vi må se hvad fremtiden har i posen, og du har helt ret i at de nylige angreb (om det var droner eller sabotage etc.) repræsenterer en optrapning og en demonstreret risikofaktor for russerne, som ukrainerne vel kun får mere blod på tænderne af. Om russernes igangværende missilangreb er et umiddelbart svar på disse angreb vides mig bekendt ikke; de kan også være starten på endnu en planlagt (og rygtet) bølge af angreb over flere dage.

Tilføjet; DW o.a. melder at det bl.a. er to Tupolev-bombere som er blevet ramt på baserne v. Engelsk og Ryazan - og at de efterfølgende russiske missilangreb er så omfattende og specifikt rettede mod infrastruktur at de formentligt er planlagt i forvejen (der spekuleres tillige i at de skulle være et symbolsk svar på price cap-manøvren).
"Potentielt kan vi se befrielsen af disse to vigtige byer i december og et massivt tilbageslag for den russiske logistik er allerede sket."
Enig - jvf. min kommentar længere oppe om at krigshandlingerne næppe går ned i tempo. Som jeg for nogen tid siden gjorde opmærksom på, vil ukrainerne også længere inde i Luhansk kunne få fat i bl.a. gasforsyningen til nedre Donbass, som i specielt Donetsk i forvejen står med alvorligt nedbrudte civile forhold og infrastrukturelle problemer, der har sendt mange på flugt.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Tom Wanks

"Russernes missil- og droneangreb er gået efter militær og dual use civil infrastruktur"

Russernes angreb har primært ramt civile mål som energiinfrastruktur, det er dual use fordi militæret også bruger energi og el, på samme måde som hvis de bombede fødevarer vil de kunne hævde det var dual use.
Det er som Danske Røde Kors Ukraine chef udtalt udbredt angreb mod civil befolkningen.

"Om ukrainerne vil få større eller mindre problemer i kampen om luftrummet er mig bekendt endnu uvist - men jeg har læst flere gange at du og mange andre ingen bekymringer nærer. Vi må se hvad fremtiden har i posen, og du har helt ret i at de nylige angreb (om det var droner eller sabotage etc.) repræsenterer en optrapning og en demonstreret risikofaktor for russerne, som ukrainerne vel kun får mere blod på tænderne af."

Jeg er ikke bekymret for det Ukrainske luftforsvar fordi angreb med missiler er voldsomt dyre og antallet af missilangreb er små i forhold til hvis man kunne smide bomber fra fly som er væsentlig billigere. Derudover så sender vesten for tiden mere og mere udstyr. Jeg er dog bekymret for energisituationen.

Ukrainernes angreb på det russiske luftvåbens baser er ikke en optrapning men et proportionalt svar for at forsvare civilbefolkningen og militæret.

"Om russernes igangværende missilangreb er et umiddelbart svar på disse angreb vides mig bekendt ikke; de kan også være starten på endnu en planlagt (og rygtet) bølge af angreb over flere dage.

Tilføjet; DW o.a. melder at det bl.a. er to Tupolev-bombere som er blevet ramt på baserne v. Engelsk og Ryazan - og at de efterfølgende russiske missilangreb er så omfattende og specifikt rettede mod infrastruktur at de formentligt er planlagt i forvejen (der spekuleres tillige i at de skulle være et symbolsk svar på price cap-manøvren)."

Hvorfor tror du hele tiden russernes missilangreb er et svar?
De har nu sendt i hvertfaldt 6 bølger ind over Ukraine siden 10. oktober er alle blot et svar på Ukraines/EU/USA handlinger eller er det mon en strategi uagtet hvad Vesten og Ukraine gør?

Annonce