Poor, beklager at min opremsning, som gjaldt hele det sjove selskabs samlede produktion af pænheder, blev så ringe formuleret at du kunne føle dig taget til indtægt for det hele.
Mht. vold og overgreb, herunder børnevoldtægter, så har jeg hverken benægtet at russerne er skyldige i sligt - eller undladt at kalde det til retsforfølgelse. Om Rusland ser
fuldstændigt gennem fingre med dén slags ved jeg ikke - men sandsynligheden er høj ... og udtryk for en kynisk forråelse som præger russisk politik - og som jeg har advaret mod vil stige i takt med at krigen bliver alvorstung for den russiske ledelse. Der er mange årsager til at vi skal undgå krigsudviklinger for stort set enhver pris - og én af disse er selvindlysende at lande som fører krig, forrås yderligere end tilfældet allerede var inden krigsudbruddet. Se på Ukraine, som allerede tidligt i krigen løslod voldtægtsforbrydere, børnekrænkere, mordere og andre ekstreme fætre - som skulle ud at kæmpe for fædrelandet. Og se på Rusland, som via Wagnergruppen har rekrutteret hårde kriminelle med muskler mellem ørerne til at agere frontrunners mod de ukrainske stillinger - og se på hvordan begge lande totalitariseres mere og mere; censuren er ekstrem og presset mod tvivlere voldsomt. Landsforræderierne ligger lige om hjørnet, og folk forsvinder i begge lande. Derfor vil vi med krigens udvikling få bl.a. et Rusland, som bliver værre og værre ... og da man ikke kan forvente en kvik afslutning på krigen uden kompromisser, skal vi være helt indforståede med at vi med fortsat krig anskaffer os en mere og mere desperat, forrået, totalitær og kynisk modstander. Dette følger af en alment kendt dynamik, som vi har set udspille sig i alverdens langvarige krige.
Med krigen får vi mange andre følger, herunder et Vesten som militariseres og udvikler censurtilstande/statslig informationsstyring - og vi får en række økonomiske følgevirkninger som vil komme civilbefolkningerne rundt omkring til skade, mens Ukraine bliver smadret i frihedens navn. For du har da ret i at vi i Vesten har højere personlig frihed og en bedre levestandard, men disse ting begynder også at hælde på skrå i takt med krigstilstanden og de militære investeringer, energiproblemerne, inflationen og flere andre følger af bl.a. vore konfrontations- og sanktionspolitikker.
"Jeg er helt med på, at USA har lavet en masse lort rundt omkring. Det ved vi en hel del om, fordi vi har trykke- og pressefrihed samt frihed til at kritisere og protestere i Vesten."
Hvis vi ser på flere sager om trykkefriheden i Vesten, så kan denne diskuteres - jeg går ud fra at du er bekendt med sådanne (hvoraf Julian Assange nok er den mest navnkundige). Og pointen omkring USAs lort er jo at ingen øvre beslutningstagere er draget til ansvar - og dette stiller unægteligt dine påstande om at man i Vesten har et retssamfund hvor der pådrages ansvar ganske utroværdigt. For det er jo direkte løgn.
Kan du forstå at jeg ikke nærer så høj tiltro til dine meninger og krav når jeg kan se at du direkte lyver - og at du ikke vil vedgå at Vesten legitimerer og eksekverer ekstrem kriminalitet i form af ulovlige krige, besættelser, statskup o.a.? Du remonstrerer ikke din påstand om at Vesten står til ansvar og at Vesten har moralen til at pådømme Ruslands pariakarakter osv. USA har lavet noget lort, der er begået fejl osv. - men vi har fået nogle høringer og til tider straffet enkelte små fisk. Såe, klart skib hér du - og lad os så få Blair, Bush og Fogh m.fl. på i prime time, så de kan rådgive os om den nødvendige politik og vore fjenders frygtelige fajance.
USA, UK, Frankrig og andre vestlige lande har i øvrigt ofte støttet stater og såkaldte frihedsbevægelser som har masser af børnevoldtægter o.a. på samvittigheden, ligesom man har støttet stater som hyrer børnesoldater, foretager tortur og begår krigsforbrydelser en masse. Jeg er enig i at det helst ikke skal se for slemt ud, så tolerancen er højest når udførerne er ´nogle andre´ og i øvrigt tjener de rigtige interesser.
Jeg håber at du forstår at min empati ikke er helt smadret, selvom jeg kritiserer bl.a. nogle af dine og andres opulente formaninger om den russiske trussel mod menneskeheden - men håbet er jo ofte skidengrønt, så jeg overlever hvis du fastholder at den er rygende gal.
Tror du i øvrigt at bl.a. NYT´s skriverier om at russerne i det stille er ved at reparere på Nordstream indvarsler at de har planer om endnu en omgang selv-sabotage?