"Du har negligeret og tilbagevist Ruslands brug af voldtægter under 2. verdenskrig."
Narh, jeg har påpeget at du taler mod bedre vidende når du hævder at ALLE vestlige historikere mener det samme som Beevor og Sander - og jeg har henvist til fagkilder som forklarer de sovjetiske soldaters voldtægtsadfærd noget mere nuanceret end forestillingerne om en etnisk formørket mentalitet - og understreger at vurderingerne af omfanget er til diskussion i også vestlige kredse.
Og hvis du skulle være blot det mindste Rusland-kyndig, ville du da også være helt klar over at en betydelig del af den røde/sovjetiske hær bestod af ikke-russiske soldater, og at Rusland idag er forandret i forhold til Sovjetunionen, hvorfor en lineær sammenkobling af +70 år gamle historiske forhold med nutidige slet ikke holder.
Jeg mener at Ukraines politiske ledelse pyntede Bucha op til folkemord, ja. Jeg mener også at ukrainernes manglende implementering af Minsk-protokollen spillede en rolle for russernes beslutning om invasion, ligesom nylige offentliggørelser af europæiske elitepolitikeres ønske om at Minsk ikke skulle afslutte konflikten, men derimod give Ukraine tid/rum til at lægge muskelmasse på, idag spiller en negativ rolle for russernes tillid til Vesten.
Og ja, jeg har givet flere kilder på at Zelensky gik til valg på at gennemføre Minsk-protokollen, men vendte 180 grader efter at hans forsøg på at få Ukraines ultranationalistiske militser i Donbass til at nedlægge våbnene kom i klemme. Ingen, bortset vist fra Vincent Gigande, har i indeværende debat interesseret sig for Zelenskys politiske kovending i efteråret 2019, men naturligvis har denne
spillet en rolle for udviklingen - og gør det fortsat.
Ovenstående var blot et par eksempler på hvor frit postulerende du atter gengiver sammenhænge, du udbreder dig om; som nævnt må du have en munter mandag - selvom du evt. fortsat hænger i Coronakarantænen og andet besvær.
MUSSEN, jvf. ovenfor, så ville Ukraine ikke ophøre med at bekrige Donbass-militserne, selvom landet iht. Minsk-protokollen skulle nedlægge våbnene og tilbyde Donbass-rebellerne dialog om fremtiden. Ukraine besluttede også i 2021 at intensivere den politiske (og af Vesten opbakkede) kamp for at få Krim tilbage, og de fleste ved at noget sådant kun ville kunne realiseres via en økonomisk/diplomatisk og formentligt i sidste instans militær indsats ... så i denne sammenhæng var det åbenbart for russerne at Minsk ville falde omkuld og Ukraine fortsætte med at nedkæmpe Donbass-rebellerne. Ifølge OSCE intensiveredes artillerikampene i området i perioden op til Ruslands angreb i februar i år.
Den globale ligning refererede til den øvre globale magtsfære, som USA, Kina og delvist Rusland befinder sig i. Jeg har i øvrigt flere gange redegjort for hvorfor Rusland både er og anser sig selv for at være en stormagt, så landets selvforståelse som sådan er i mine øjne ikke psykotisk. Men paranoia er der, ligesom der råder noget lignende hos USA, som jævnligt har postuleret egne sikkerhedsinteresser truet tusinde kilometer fra eget territorium, og gået i krig på sådanne grundlag. Kan vi stole på aftaler med USA? Mit bud er at vi ikke har nogle gode alternativer til at forsøge at lave fornuftige og bæredygtige samarbejdsaftaler med også store lande, som er både utilregnelige, kriminelle og upålidelige - og ad denne vej forsøge at præge i retning af fred, samarbejde og demokratiudvikling; herunder at international lov gælder
alle.
I øvrigt - MUSSEN og Jennerdrengen (og for så vidt alle andre); kan vi få et bud på hvornår Ukraine og Vesten har vundet over Rusland? Hvor længe hérfra skal vi fortsætte krigen, før den er vundet - sådan cirka?