Efter at vesten nu et år har stille og roligt kunnet hjælpe Ukraine mere, og Rusland er blevet mere og mere presset, kan man heldigvis også se at frygten for krigen spreder sig bliver mindre.
Fra DR
Mens krigen i Ukraine fortsætter med at udvikle sig, så mener Natos generalsekretær Jens Stoltenberg ikke, at Nato-lande bør være nervøse for at blive angrebet af Rusland.
Det siger han i dag til en svensk sikkerhedskonferece. Det skriver det norske medie VG.
- Rusland har lige nu det meste af sin militære kapacitet bundet op i Ukraine. Vi ser umiddelbart ikke nogen fare for angreb mod noget andet Nato-land.
Han påpeger dog, at Nato-lande stadig skal være opmærksomme på andre former for angreb.
- Der er en vis fare for hybride angreb, cyberangreb, sabotage og kampagner med falske informationer, siger Jens Stoltenberg.
og
Men Jacob Kaarsbo deler ikke opfattelsen af, at der er en rød linje, hvor Rusland vil sige, at Vesten er en aktiv deltager i krigen, hvis den overskrides.
- For nu at tone rent flag: Jeg deler den ikke. Dybest set synes jeg, at det er noget vås, fordi Rusland har valgt at invadere et land, og hvis vi donerer våben til dem, så er det vores ansvar at sørge for, at de våben for eksempel ikke bliver brugt til at bombe Moskva. Men det er en aftale, vi må have med ukrainerne, siger han.
Peter Viggo Jakobsen er også af den holdning, at Vesten kan donere så mange konventionelle våben til Ukraine, som de vil.
- Man er nødt til at forstå, at den her røde streg er noget, vi hele tiden snakker med os selv om. Vi ved sådan set ikke, hvor russernes røde streg går. Det er en rød streg, vi har sat for os selv, og derfor kan vi også godt skubbe den hen ad vejen.
- Jeg tror, at vi kan give Ukraine de konventionelle systemer, som vi har lyst til, men vi kan ikke begynde at deltage aktivt i kampene side om side med ukrainerne, vi kan ikke sende vores egne fly ind over Ukraine og agere luftvåben, for så er vi jo i direkte krig med Rusland, og så vil Rusland begynde at angribe mål ind på Natos territorium, siger Peter Viggo Jakobsen.
Det er dejligt at frygten er blevet mindre, forhåbentlig betyder det at der snart sendes Leopard og Abrams kampvogne til Ukraine også som Polen bl.a. presser på for.
Yderligere så bør der gives flere langtrækkende våben som missiler og Ukraine skal kunne ramme forsyningslinjerne inde i Rusland med vestlige våben. Med krigen godt begrænset til Ukraine er det vigtigt at overbevise Rusland om at krigen vil tabe jo før jo bedre.
En af de træk der spekuleres i Rusland kan gøre i januar er at lave endnu en moblisering. Men når man tænker på hvor upopulær den sidste var, og næste vil ramme flere i byerne er det ikke politisk ufarligt. Derudover var den et shitshow sidst og det er bestemt ikke sikkert russer hverken vil kunne træne eller udstyre dem tilstrækkeligt, med andre ord vil mand for mand kvaliteten af den russiske hær nok falde, og antal tab vil nok stige endnu hurtigere hvilket igen er politisk farligt med en upopulær krig og mobilisering
Fra DR
Mens krigen i Ukraine fortsætter med at udvikle sig, så mener Natos generalsekretær Jens Stoltenberg ikke, at Nato-lande bør være nervøse for at blive angrebet af Rusland.
Det siger han i dag til en svensk sikkerhedskonferece. Det skriver det norske medie VG.
- Rusland har lige nu det meste af sin militære kapacitet bundet op i Ukraine. Vi ser umiddelbart ikke nogen fare for angreb mod noget andet Nato-land.
Han påpeger dog, at Nato-lande stadig skal være opmærksomme på andre former for angreb.
- Der er en vis fare for hybride angreb, cyberangreb, sabotage og kampagner med falske informationer, siger Jens Stoltenberg.
og
Men Jacob Kaarsbo deler ikke opfattelsen af, at der er en rød linje, hvor Rusland vil sige, at Vesten er en aktiv deltager i krigen, hvis den overskrides.
- For nu at tone rent flag: Jeg deler den ikke. Dybest set synes jeg, at det er noget vås, fordi Rusland har valgt at invadere et land, og hvis vi donerer våben til dem, så er det vores ansvar at sørge for, at de våben for eksempel ikke bliver brugt til at bombe Moskva. Men det er en aftale, vi må have med ukrainerne, siger han.
Peter Viggo Jakobsen er også af den holdning, at Vesten kan donere så mange konventionelle våben til Ukraine, som de vil.
- Man er nødt til at forstå, at den her røde streg er noget, vi hele tiden snakker med os selv om. Vi ved sådan set ikke, hvor russernes røde streg går. Det er en rød streg, vi har sat for os selv, og derfor kan vi også godt skubbe den hen ad vejen.
- Jeg tror, at vi kan give Ukraine de konventionelle systemer, som vi har lyst til, men vi kan ikke begynde at deltage aktivt i kampene side om side med ukrainerne, vi kan ikke sende vores egne fly ind over Ukraine og agere luftvåben, for så er vi jo i direkte krig med Rusland, og så vil Rusland begynde at angribe mål ind på Natos territorium, siger Peter Viggo Jakobsen.
Det er dejligt at frygten er blevet mindre, forhåbentlig betyder det at der snart sendes Leopard og Abrams kampvogne til Ukraine også som Polen bl.a. presser på for.
Yderligere så bør der gives flere langtrækkende våben som missiler og Ukraine skal kunne ramme forsyningslinjerne inde i Rusland med vestlige våben. Med krigen godt begrænset til Ukraine er det vigtigt at overbevise Rusland om at krigen vil tabe jo før jo bedre.
En af de træk der spekuleres i Rusland kan gøre i januar er at lave endnu en moblisering. Men når man tænker på hvor upopulær den sidste var, og næste vil ramme flere i byerne er det ikke politisk ufarligt. Derudover var den et shitshow sidst og det er bestemt ikke sikkert russer hverken vil kunne træne eller udstyre dem tilstrækkeligt, med andre ord vil mand for mand kvaliteten af den russiske hær nok falde, og antal tab vil nok stige endnu hurtigere hvilket igen er politisk farligt med en upopulær krig og mobilisering