Redigeretlør 14. jan 2023
MUSSEN
Det der er farligt ved Wagner, er at de jo ikke står direkte under Kremls kontrol.
Det var helt sikkert godt for Kreml, at man kunne sende Wagner (og andre PMC) til Donbass i 2014, så de små grønne mænd, kunne være en aktiv del af kampen, uden at Rusland var en officiel del af borgerkrigen i Donbass. Det store spørgsmål er bare, hvad og hvor meget Prigozjin (og andre) kræver for indsatsen.
Det er tankevækkende, at Prigozjin, der længe var anonym om sin rolle i forhold til Wagner, nu pludselig er meget tydelig omkring lederskabet og samtidig er det også tydeligt at se, at både Wagner og Prigozjin, er kritiske overfor den russiske hærledelse og dermed i sidste ende Putin. Det er selvfølgelig en stor sejr for Prigozjin, at få Forsvarsministeriet til at indrømme, at Wagner deltog i angrebet på Soledar, men det stopper jo ikke der, for ifølge Prigozjin, var det kun Wagner der angreb byen og det giver jo Prigozjin intern politisk magt, at han og hans folk, i modsætning til hæren, er i stand til at skabe resultater ved fronten.
Som krigen har udviklet sig, så er det svært ikke at se, at Prigozjin hurtigt kan udvikle sig til et problem for Putin.