"Imponerende mangel på format."
På sæt og vis enig. I en diskussion af de demokratiske muligheder for at ukrainske borgere, som var kritiske eller i direkte opposition til Maidan-kuppet/Værdighedens Revolution, kunne komme nogen vegne med fredelige demonstrationer (hvilket der faktisk forekom en del af), lykkes det flere debatdeltagere at ignorere bl.a. følgende forhold:
1) Kupregeringen/den provisoriske regering (februar-maj 2014) slog hårdt ned på kritikere - og endnu hårdere slog grupperinger af højreradikal/ultranationalistisk observans ned på folk som var i opposition til omvæltningerne.
2) Det russiske sprogs status blev intimideret og journalister/dokumentarister med russiske sympatier/relationer blev forfulgt, forbrydelser blev ignoreret og helte som Banderas blev hyldet. Russofobien var en integreret del af argumentationen for det nye Ukraine.
3) Politiske oppositionspartier er blevet forbudt og rebellerne i Donbass set som terrorister, mens Rusland/Putin sås som ansvarlig for terroren, der havde til formål at udslette Ukraine og den nyvundne frihed - for derpå at udvide imperialt med angreb på bl.a. NATO-lande i det øvrige Europa.
Samme debatdeltagere synes og mener at rebellerne selv gjorde sig fortjent til ignorering og militær intervention, og at
de havde skabt det giftige miljø. På trods af at det er veldokumenteret at højreradikale ultranationalister fra diverse grupperinger længe
før kuppet/revolutionen havde gjort en voldsom russofobi og fjendtlighed meget tydelig - og på trods af dokumentationer af bl.a. Tornados, Højre Sektors, Azovs, og Aidars forfølgelser, trusler, tortur, voldtægter, drab o.a. mod civile ukrainere og politiske aktivister. Der er i indeværende debat lagt adskillige henvisninger til lødig journalistik og dokumentarisme, som viser ovenstående - men de ignoreres ... eller tolkes helt efter egen ideologiske lyst. Russerne er værre, russerne startede, russerne er farlige, russernes sovjetiske fortid må bruges imod dem - og alt andet er whataboutery.
Selvom det anerkendes at ekstremister blandt Donbass-militserne også har begået voldsomme forbrydelser, at russerne fører en kriminel krig og at Putins et als politikker har medvirket til konfliktoptrapning og i øvrigt konserverer Rusland i en svært problematisk og kritisabel tilstand, så er det russisk propaganda og misinformation at føje andre betydningsfulde, måske endda afgørende, narrativer end de Rusland-defamerende til sagen.