"Økonomiske og ressourcemæssige interesser er sekundære ift. Ruslands krig mod Ukraine."Vincent, jeg skrev igår at parternes prioriteter vil fluktuere og at det kan være vanskeligt at gøre dem eksakt op ... men der er visse forhold og hændelser, som skal iagttages iht. de energiøkonomiske interesser:
1) USA har helt fra starten modarbejdet Nordstream-etableringen ... og truet Tyskland med sanktioner, hvis Nordstream 2 blev taget i brug.
2) På besynderlig vis røg Nordstream i luften (eller i vandet) i september måned, hvilket har taget en strategisk joker ud af russernes hænder og sendt EU i mors amerikanske favn.
3) I 2018-2019 udarbejdede USA, Polen og Ukraine den trilaterale energiaftale, som havde til formål at ramme russisk energiøkonomi, integrere amerikansk frihedsgas i østeuropæisk energiøkonomi samt trække Ukraine mod det vestlige kredsløb/marked.
4) De fossile energireservoirer under Donbass/Krim er, som Pibe påpeger, ikke fuldstændigt kortlagte, men der er stærke indikationer på at der er business at lave, herunder måske særligt i fracking regi.
5) Ruslands behov for selv at udnytte forekomsterne i Ukraine er, som Pibe også påpeger, ikke umiddelbart til stede ... men det er for mig at se helt logisk at Rusland vil modarbejde de amerikanske ambitioner om at udvide eget energiøkonomiske råderum/marked og i samme moment svække det russiske. Man skal nok ikke overse at energi er en yderst væsentlig ressource i striden om det fremtidige, geopolitiske herredømme, og at den enes bestræbelse/ambition sommetider bliver den andens interesse.
Ud over dette spiller en række andre forhold naturligvis ind - hvilket vi har været omkring flere gange. Hvordan ville du selv redegøre for årsagerne/russernes motiver?
Jeg har det i øvrigt fint med uenigheder; ofte er disse mere autentiske end enigheder er - men din pointe er noteret.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8