Snak

I øvrigt mener jeg, at Grønland er amerikansk interessessfære og naturligt hører til USA/Nordamerika, og at de løbende eksempler på Arktisk Kommandos og den danske stats uvilje til at lade NATO operere frit i Grønland, bør foranledige en specialoperation, hvor USA overtager højhedsretten over Grønland. USA kan evt. starte med at gå efter de områder, hvor der er lovende forekomster af strategiske råstoffer. I min optik vil operationen - i hvert fald primært - være Danmarks og nok også NATOs skyld. Til det sidste skal jeg dog bruge lidt tid på at udvikle et nogenlunde gangbart narrativ. Evt. baseret på nogle af Lars Emils gode, gamle travere om “Luskemarks” NATO-rabatter o.l. konfliktstof frit fra fantasien.

Grønland bliver også det nye Qatar.

Vores gode ven fra the Rules-Based Order og Den Frie Verdens Forsvarsalliance, Erdogan, som holder det nordlige Cypern og en del af Syrien besat, som bar brænde til bålet under Muhammedkrisen og beskyttede Lars Hedegaards attentatmand (den ISIS-terrorist, som Martin Krasnik mente, Hedegaard selv havde fundet på).... vil ikke have Sverige med i Forsvarsalliancen, for Palludan har sat ild til en bog.

Men mon ikke han alligevel siger ja, når vi tilbyder at slække yderligere på Schengen-retriktionerne for hans borgere.

"Mener du at der er en risiko for at Leoparden skal tabe ansigt i konflikten og at de så på sigt vil miste markedsandele?"

Kentucky, nej - Leoparden er en tank i topklasse og vil næppe tabe ansigt, men det er uforudsigeligt hvor stor en tabsrate som vil opstå (over tid) - og så vidt jeg forstod på disse spekulationer gik det mere i retning af om hele resupply-manøvren, som vil opstå rundt omkring, kan udfordre den tyske leveringskapacitet, som formentligt vil være påvirket af at landets energiøkonomiske base er udsat, hvilket kan få konsekvenser for den industrielle kraft m.m.. Andre velrenommerede vestlige tank-producenter (franske, britiske, amerikanske, sydkoreanske, israelske) kunne i konsekvens af noget sådant - eller alene via nye udbudsrunder, evt. vinde markedsandele fra tyskerne.

Hvis Leoparden anvendes forkert, eller mindre hensigtsmæssigt, af ukrainerne kan dette naturligvis også give falsk negativ reklameværdi, og det er selvfølgelig muligt at (nogle i) Tyskland ikke har den store lyst til at løbe en sådan risiko.

Pibe, man kan mene meget om dine skriverier, men du leverer altså til tider en udmærket og ofte berettiget satire.

"Motivationsmæssigt har de hellere ikke det samme som Ukraine landet er ikke i fare. Men Rusland som imperium er, og for russerne betyder det desværre virkelig meget at de er et imperium."

Noget lignende kan vi sige om amerikanerne, eller ihvertfald dominerende kræfter over there. Hvis vi er flinke og dannede ved begge parter, kan vi også sige at Rusland ser sin status som (regional) stormagt udfordret af Vesten, mens USA ser sin status som (verdens førende) supermagt udfordret af Østen.

Oveni kan vi sige at betydelige dele af begge landes befolkninger ikke hæger synderligt om landets geopolitiske status, og egentligt helst vil leve fredeligt og samarbejdende - men ingen af stederne har de almindelige befolkninger megen, hvis overhovedet nogen som helst, reel indflydelse på økonomiske magthaveres og politiske eliters mere eller mindre psykotiske, magtfuldkomne, jævnligt kriminelle og typisk kyniske, geopolitiske excesser og pikmålinger.

@wanks, der er omtrent 2000 leopardkampvogne i EU for nuværende og der bliver produceret omkring 3 millioner biler i Tyskland årligt - et land der udover biler også har et forholdsvis bredt funderet industriel produktion af stort set alt - hvor stort et indhug i Tysklands "energiøkonomiske base" forestiller du dig at udbygning og vedligehold af en kampvognspark på 2000 enheder kommer til at koste?

Biomand, jeg refererede andres forestillinger, ikke mine egne - og hvilke langsigtede konsekvenser, de ændrede energiøkonomiske konditioner får for den tyske industrikraft, er nok vanskeligt at forudse - men en del bekymring er fremsat i bl.a. erhvervslivet og af tyske toppolitikere.

Vincent, hvad tror du konkret ligger bag tyskernes stramme og alligevel slingrende meldinger iht. indsættelse af Leoparder? Enig i at de før eller siden må give los, presset er for tungt - og Tysklands politiske muskler er, som forventet, blevet meget mindre qua den samlede menageriudvikling.

Der er givet nogle gode vurderinger i tråden - både nu og længere tilbage, da Tyskland første gang var fodslæbende ift. leverancer.

Men for at opsummere. Helt fra start var Tyskland og regeringens største frygt/mareridt - at krigen ville eskalere, trække ud i langdrag - og involvere de europæiske stormagter mere og mere. Årsagerne herfor er flere

1) Der er jo først og fremmeste den historiske skygge og åg. I store dele af det politiske liv - og samfund generelt - vækker det nogle grimme historiske konnotationer med den aktivtiske udenrigspolitik, vi p.t. ser - ISÆR på tidligere nazistisk Lebensraum. Det bidrager til den tysk ambivalens - som kan være svært for os at forstå.

2) Den tunge tyske industri samt erhvervsliv håber på forsoning med Rusland i en overskuelig fremtid. Bosserne i den tunge industri har rigtig meget at sige i Tyskland - selv om det ikke er så udtalt. De største virksomheder og industrier har strikket deres forretningsmodeller efter billig energi fra Rusland. Kemiproducenterne, bilindustrien og andre branchers bundlinier er presset uden den billige russiske naturgas. Jeg er helt sikker på, at erhvervsbosserne presser Scholz til ikke at køre en for hård linje over for Rusland. Merkel oplevede det samme ift. kursen over de syriske flygtninge.

3) Markedsandele ift. tankproduktionen - som du og flere nævner samt flere tysksprogede aviser i sidste uge. Påstanden går på, at USA´s long game er, at flere lande tømmer deres depoter af Leoparder, der depleter i mudderet - og nationerne i fremtiden fylder lagerene op igen med fx amerikanske Abrams i stedet for.

4) Sidst men ikke mindst skal Tyskland og Rusland tætte forbindelse qua den fælles fortid i DDR ikke negligeres. Der bor rigtig mange mennesker med russisk ophav samt borgere med pro-russiske følelser i Tyskland. En for hård linje over for Rusland kan hurtigt udvikle sig til et indenrigspolitisk sikkerhedsspørgsmål.
Og indenrigspolitiske sikkerhedsspørgsmål er der en del af i Tyskland p.t. - se bare kupforsøget (der havde russiske tråde).
I sidste ende har Scholz måske ikke den udprægede brede folkelige opbakning til at støtte Ukraine hele vejen.

Noget lignende kan vi sige om amerikanerne, eller ihvertfald dominerende kræfter over there. Hvis vi er flinke og dannede ved begge parter, kan vi også sige at Rusland ser sin status som (regional) stormagt udfordret af Vesten, mens USA ser sin status som (verdens førende) supermagt udfordret af Østen.

Oveni kan vi sige at betydelige dele af begge landes befolkninger ikke hæger synderligt om landets geopolitiske status, og egentligt helst vil leve fredeligt og samarbejdende - men ingen af stederne har de almindelige befolkninger megen, hvis overhovedet nogen som helst, reel indflydelse på økonomiske magthaveres og politiske eliters mere eller mindre psykotiske, magtfuldkomne, jævnligt kriminelle og typisk kyniske, geopolitiske excesser og pikmålinger.

1) Ja USA har også en interesse i at forblive den stærkeste magt, men her er det Kina, der er lige nu er truslen ikke Rusland.
Jeg vil mene at Ukraine er langt langt vigtigere for Rusland mulighed for at være et imperium end USAs mulighed for at være den stærkest magt eller hvad tænker du?

2) Mener du virkeligt at den amerikanske befolkning har ligeså lille indflydelse på USA geopolitik som den russiske? Jeg siger ikke USA er et fantastisk demokrati, eller at udenrigspolitik altid er den afgørende faktor i politik derover, men amerikanerne kan demosterer langt nemmere og langt nemmere fjerne politikker de ikke er enige i.
Hvordan tror du del vil se ud i USA, hvis tabene i Irak havde været 200-250k døde, som vil være tilsvarende de russiske tab befolkningsmæssigt?

MUSSEN,
1) både Rusland og Kina udfordrer amerikanernes ambitioner om at dominere geopolitikken - men selvfølgelig anses Kina for at være den største faktor i Øst. Enig i at Rusland nationalt og regionalt har langt mere på spil i Ukraine end USA har - men pointen er at USA (som supermagt) udstrækker egen interesse- og sikkerhedsfære til et globalt niveau (jvf. f.eks. at lande i Mellemøsten, Afrika og Oceanien m.m. iagttages og tilgås som dele af den amerikanske/vestlige sikkerhedssfære).

2) Ja, det mener jeg, når vi ser på praksis - magtdistancerne er cirka de samme ... og jeg har ikke kendskab til at større demonstrationer i USA i de seneste 30 år har haft nogen reel virkning på lovgivning og magtforvaltningen i landet. Forudsætter du iht. tabstal i øvrigt at mere end 100 k russiske soldater er døde i Ukraine? Jeg er bekendt med at dette, af bl.a. ukrainerne selv, påstås - men dækningen for disse tal er stærkt begrænset, for ikke at sige fraværende ... men hvis det er korrekt, vil en sådan udvikling blive problematisk i Rusland og før eller siden få indenrigspolitiske konsekvenser - ligesom de amerikanske tabstal i Vietnam for mere end 50 år siden, og den offentlige reaktion herpå, over tid blev en væsentlig faktor i Washingtons opgivelse af denne krig. Hvis Rusland lider meget voldsomme tab i Ukraine, så vil dette provokere voksende folkelige protester - mere totalitært er landets befolkning altså heller ikke opdraget (jvf. bl.a. satiren fra Common Sense hér til morgen). Putin et al kan derfor ikke, selvom det sadomasochistiske ønske skulle være til stede, se stort på tabstallene - nøjagtigt som enhver anden krigsførende nation.

Vincent, tak for en udfoldet redegørelse.
Mht. frygten for tab af markedsandele, så gik jeg lige tilbage ... og det var bl.a. denne artikel, jeg havde læst: https://www.nzz.ch/international/kampfpanzer-leopard-2-us-ruestungsinteressen-lassen-scholz-zoegern-ld.1722377
Artiklen berører også et muligt tab af sikkerhedspolitisk indflydelse - og har vakt en del furore, herunder voldsomme udskældninger af tyskerne på flere sociale medier. Med til diskussionerne hører dog også, som nævnt længere tilbage, forlydender om at andre tankproducenter end de amerikanske kan komme i spil.

"En for hård linje over for Rusland kan hurtigt udvikle sig til et indenrigspolitisk sikkerhedsspørgsmål."

Samt indebære risici for regeringens bevarelse af magten/skred blandt vælgere og folkelige protester over konfrontationspolitikkens øvrige virkninger.