Snak

Om kampvognene kan man sige, at 420 gamle kampvogne er bedre end ingen kampvogne, men T-72 var allerede forældet for 30 år siden. Derudover er der det problem, at den bruger 125 mm ammunition. I dette tilfælde skal man dog nok blive ved med at producere den. Logistisk bliver det dog noget lort, når man står med en kampvognsflåde, hvor halvdelen bruger 120 mm, og den anden halvdel bruger 125 mm.

Det er sikkert et voldsomt dumt spørgsmål, men nu bevæger jeg mig heller ikke i militærbranchen, men blot i byggebranchen.

Når jeg læser at én type anvender 120 og en anden 125mm ammunition, så kan jeg ikke undgå at tænke, om ikke man kan (læs: er noget nemmere og langsigtet) at omdanne affyringsrøret så de er ensrettet til 120 allesammen? Jeg tænker ikke at der sidder en slagstift med en præcision på under 2,5mm i en tank, som der gør i en riffel - og hvis der er tale om selve rørets indvendige diameter, kan jeg ikke helt undgå at tænke, at man burde kunne klare temmelig meget med forzinkning eller galvanisering. Det er noget sjovere at gøre en diameter mindre, end større, hvis man da ikke skal risikere at der går brud på stålet fordi man har været igang med at bore diameteren ud.

Hvis det er så komplekst at divergere i ammunitionstypen, kunne man så ikke galvanisere røret iht. ovenfor, uden at skulle ændre mekanikken til affyring?

Sådan rent teknisk ville man kunne gøre diameteren på 50 stål rør 5mm mindre på 2 døgn herhjemme.

Ifølge Putin (og flere russiske topfolk) havde russerne indsat omkring halvdelen af de mobiliserede (150k) i december - hvoraf knap en tredjedel af disse befandt sig i kampzoner.

OK - ikke så langt fra de tal som jeg har fundet. Jeg går rimelig sikkert ud fra, at ovennævnte tal så ikke omfatter Wagner?

Altså 150.000 indsat i Ukraine hvoraf 50.000 i kampzoner - formentlig lappe huller i fronten. 100.000 bag fronten hvoraf en del uddannes el. holdes i reserve, hvis man tager udgangspunkt i dine tal. De kilder jeg har set anslår så, at der er ca. 200.000 som trænes udenfor kampzoner, hvilket ikke er langt fra dine tal - hvis altså man kan sige at +/- 50.000 ikke er den store forskel.

Det ligner altså, at 50.000 soldater + 50.000 Wagner allerede er indsat i kampzoner i Ukraine. Omkring 50. - 100.000 er tæt på at kunne indsættes og 150. - 200.000 befinder sig væk fra Ukraine og er ved at have afsluttet deres uddannelse. Det er et spørgsmål hvor hurtigt disse 150. - 200.000 inkl. materiel kan transporteres til Ukraine men, mon ikke de kan være på plads til forsommeren hvor man kan gætte på at Rusland vil forsøge at sætte det afgørende stød ind?

Jeg har så set nogle russiske menneskerettighedgrupper, soldatermødre o.l. anslå at helt op imod 40.000 af de indsatte Wagnerfanger skulle være enten dræbt el. sårede. Det forekommer mig dog et meget højt tal. Derudover oplyser samme grupper, at Wagnerfangerne ikke bliver hjemsendt efter ½ års tjeneste men, i stedet får 45 dages orlov hvorefter de skal stille i Ukraine igen. Jeg skal understrege, at der er tale få kilder hvis databaggrund jeg ikke kender, der oplyser dette.

Jennerdrengen, udenfor de 300/150 k, ja - men luften er så tyk af rygter og mulige fakta at jeg heller ikke tør gætte på hvordan Wagner-mobiliseringer/rekrutteringer evt. indgår i øvrige opgørelser. Muligvis skal tal for disse regnes helt udenfor russernes officielle meldinger - men som vi tidligere har været inde på; det er sgu nok ikke til at vide. Der under- og overrapporteres fra begge sider - og samtidig må det indregnes at mange meldinger først gives når tingene er iværksat, eller tæt på gennemført - ligesom andre gives af propaganderende/slørende/afledende årsager.

Tak i øvrigt for supplementerne vedr. Wagner-soldaternes ´rotation´; dén havde jeg ikke hørt om før.

Dit regnestykke iht. indsættelser af russiske styrker tror jeg holder nogenlunde, måske med dén tilføjelse af de muligvis kan ske hurtigere. Hvis man tror på en rimelig logik i russernes aktiviteter (for så vidt at disse kan bekræftes eller sandsynliggøres), så vil det være i deres interesse indenfor 1-2 mdr. at få anvendt frosne vinduer til at foretage mindre offensiver, som fra både nord og syd (angiveligt rører de p.t. på sig ved Vuhledar) rammer Donbass mest muligt ind, hvormed ukrainerne kan komme i en situation hvor mange af de ca. 100-120 k, som de aktuelt skulle have ved fronterne i Donbass, ryger alvorligt i klemme og/eller må foretage retræter. Enig i at russerne må/bør have en form for positioneringsplan, som kan tvinge ukrainerne ind i fredsforhandlinger før et evt. kraftigt gennemslag fra den ukrainske realisering af forstærkninger kan finde sted; alternativt stiller dem bedst muligt for den videre krigsførsel mod disse.

Indtil videre er der meget lidt der har vist at russerne kan lave offensive fremstød imod andet end tomme byer eller civile. De har brugt store mængder tanks, missiler, artilleri og deres Sortehavs-flåde er ligeledes kraftigt decimeret. Alt i alt skal den russiske offensiv ske fra et relativt dårligere udgangspunkt imod et relativt stærkere ukrainsk forsvar.

Der har været problemer med forsyningen af de nuværende tropper, så hvis størrelsen på hæren fordobles betyder det ikke nødvendigvis at de får dobbelt så meget offensiv kapacitet. Det kan i nogle tilfælde vise sig at skabe endnu større problemer.

Jeg tror ikke på en russisk offensiv, som kan gøre stor skade på Ukraine, men der er selvfølgelig en hel del ønsketænkning her.

Jeg tror ikke på en russisk offensiv, som kan gøre stor skade på Ukraine, men der er selvfølgelig en hel del ønsketænkning her.

Altså 300.000 mobiliserede hvoraf omkring de 200.000 oven i deres tidligere 12 mdrs. værnepligt har fået 4 mdrs. genoptræning + 50.000 Wagner straffefanger. Jeg frygter at det kan få alvorlige konsekvenser for Ukraine. Det er en lidt større styrke end den Rusland oprindelig angreb med, som nu tilføjes.

Når Rusland har lagt sig fast på netop dette antal, må det vel være fordi at man mener, at med en sådan styrke kan opnå sine mål. Så må man jo bare håbe at de tager fejl og ikke har lært af deres tidligere fejl - men for mig at se ligner det at styrkeforholdet bliver alvorligt rykket.

"Altså 300.000 mobiliserede hvoraf omkring de 200.000 oven i deres tidligere 12 mdrs. værnepligt har fået 4 mdrs. genoptræning + 50.000 Wagner straffefanger. Jeg frygter at det kan få alvorlige konsekvenser for Ukraine. Det er en lidt større styrke end den Rusland oprindelig angreb med, som nu tilføjes."

Enig - og det bør indregnes at chancerne for at russerne skifter position før de har smidt alt, hvad de kan, ind, er små - og at allehånde tænkelige brutaliteter kan komme på bordet. Af samme årsag har det af mange været påpeget at selvom russerne mangler kvalitet på flere områder, har begrænsede infrastrukturelle/logistiske ressourcer, begår bommerter og kan få brug for hjælp udefra, så vil de kunne flippe ud på Ukraine i flere år - alt afhængigt af hvad Vesten på distancen kan tilføje dem af slemme slag på både for og bag.

Flere har påpeget at russerne kun kan blive trynet i Ukraine, hvis en NATO-koalition selv går ind - fordi en stedfortræderkrig bliver alt for vanskelig at vinde for Ukraine/Vesten. Men hvis målet med en sådan derimod er at vedligeholde en krigstilstand - og ad denne vej bringe/fastholde russerne i en årelang, omfattende (og potentielt nedslidende) quakmire, så er det straks mere realistisk. Undervejs vil Ukraine dog få klippet alting alvorligt ned i eget land - men strategiske valg i både øst og vest indebærer som bekendt ofte at flere må lide for sagen.

Adskillige geoanalytikere i Vesten - herunder bl.a. Farkas fra McCain Institute, der bestemt ikke ønsketænker om nogetsomhelst i retning af russisk succés - har i flere måneder gjort opmærksom på at nedbrydningen af Ruslands resiliens er en langvarig affære, som på mange parametre vil kræve en betydelig (militær) indsats.

Man går måske efter en Brest-Litovsk-aftale

Her taler vi om afslutningen på krigen. Aftalen vil være en afvejning af sikkerhedspolitiske hensyn, og Ukraine får meget lidt at skulle have sagt, for de kommer til at sige det, som amerikanerne siger, at de skal sige. Desværre bliver dette indlæg langt og mangelfuldt, for skal det skrives korrekt, bliver det alt for langt.

Det er vigtigt for os (Vesten, EU og NATO red.), at Putin bliver ved magten, og at Rusland ikke kollapser.

Det er vigtigt for Rusland at få sikkerhedspolitiske indrømmelser. Hvis de kommer til at vinde land og sejre på slagmarken, vil det også komme til udtryk i en aftale, der er mere fordelagtig for dem. Det samme gør sig gældende for Ukraine, men ellers er ukrainernes ønsker af mindre betydning.

NATO er ikke interesseret i, at Rusland skal vinde noget som helst; Rusland skal IKKE erfare, at det i et eller andet omfang godt kunne betale sig at invadere Ukraine. Sagen er nemlig den at efter Ukraine, så er Baltikum næste punkt på dagsordenen, og så er der altså tale om angreb på et NATO-land, og så SKAL der altså komme en reaktion.

Heldigvis har nok europæiske beslutningstagere forstået dette, selvom de har vendt ryggen til problemet i årevis. Derfor er det godt, at de fik reageret forholdsvis hurtigt, da man opdagede, at Ukraine ikke bare tabte det hele på en halv uge, og at de faktisk klarede at overleve og stabilisere efter den første måned.

Står det til Rusland, så skal de have kontrollen over hele Ukraine, og faktisk skal de også have kontrol med Polen, Baltikum, Finland, Moldova og Rumænien, og det er i øvrigt bare i Europa. Det får de dog ikke, men det er stadig vigtigt for os, at Rusland består og ikke kollapser.

Selv hvis Ukraine ender med at tage det hele tilbage, så har de det problem, at der inden for deres grænser - især øst på - bor mange millioner etniske russere, og hvad gør de med dem? For ikke specielt mange år siden var det acceptabelt at foretage etniske udrensninger, såfremt de ikke involverede massedrab. Man deporterede/forflyttede ganske enkelt hele befolkninger. Den slags er blevet for meget i dag, så hvad gør man med med de landområder, hvor flertallet er etniske russere, der helst ville være under Rusland? Det kan derfor ikke udelukkes, at ukrainerne får at vide, at de er nødt til at afstå disse områder. Det farlige ved dette er dog, at der bor store russiske mindretal i især Baltikum. Baltikum havde derudover sandsynligvis været næste område på listen, der skulle under russisk flag, hvis det var gået godt i Ukraine.

Det er disse overvejelser, der finder sted.

3/4 enig, Jeppe Tandrup. Uagtet dette bør forhandlinger med Rusland ske med direkte involvering af USA - suppleret af EU, Kina og Indien (evt. Brasillien) ... så der kan bringes perspektiver for en geopolitisk fælles forpligtende sikkerhedsstruktur til live. Alternativt løber vi en høj risiko for at andre brændpunkter erstatter Ukraine, foruden naturligvis diverse genopblusninger m.m.

(...) så er sandheden vil snarere, at der overhovedet ikke var nogen som helst form for modstand.

Præcis, de fik så mange bank, at de ikke nåede at gøre noget. Det var lidt som Danmark mod Tyskland i 1940. Vi nåede nærmest ikke at gøre noget, og selv hvis vi havde været klar, så havde det sgu ikke gjort den store forskel.

Jeg tror ikke, at der i hele verdenshistorien findes en tilsvarende opvisning i uduelighed, afmagt og galskab end den, Rusland har udvist gennem de sidste 11 måneder.

Rusland i 1930´erne var meget værre uanset, hvordan du korrigerer for det.

Og resten af indlægget kommer jeg ikke til at svare på, for det handler ikke om Ruslands invasion af Ukraine. Jeg vil dog mene, at man overordnet set godt kan tale om Rusland i den sammenhæng.

hvad hvis ukrainerne ikke får den lovede mængde materiel i tide ... og/eller ikke får anvendt det hensigstmæssigt?

Så bliver de slidt ned før eller siden. Det kan ske på eksempelvis disse måder

1. Hvis de ikke har noget luftværnsartilleri, så får russerne luftherredømmet, og så er det slut.

2. Ukrainerne har ikke en specielt stor lokal produktionskapacitet af de basale militære nødvendigheder som almindelig ammunition. Det har russerne, og selvom det tager lang tid at få frem pga. dårlig logistik, så sker det før eller siden.

3. Begge parter bruger primært forældede kampvogne, men russerne har mange flere af dem. Selvom ukrainerne klarer sig en smule bedre en forventet i form af tab, så er det ukrainerne, der løber tør for kampvogne først, og har du ingen kampvogne, så har du ingen reel offensiv kapacitet.

Jeg skrev, at russerne ikke kan tabe, fordi de har a-våben; de kan i værste fald for dem kun "ikke vinde krigen". De kan dog sagtens - isoleret set - vinde krigen, hvis de bruger deres a-våben. Som det ser ud nu, kan de også vinde, hvis Vesten stopper med at forsyne Ukraine.