Snak

Sammenlign lige med en Zelinsky, der insisterede på at blive i Kyiv, da russerne invaderede, selv om det var med livet med indsats.

Ikke ti vilde heste kunne forhindre ham (og konen) i at stille op til interview i Vogue Magazine.

Klykke

I øvrigt så tænker jeg sagtens Rusland ville kunne tabe en krig, men så ville alle tabe. For så er vi i en Atomkrig :)

Hvorfor tror du at hvis Rusland tabte vil det per definition give atomkrig? Vi har jo set massevis af krige hvor atommagten har tabt og det har aldrig ført til atomkrig?

Men generelt har stedfortræderkrige vel ikke et godt ry for at dem der støtter allieret uden tab (vesten) stopper med at støtte medmindre deres allieret (Ukraine) selv giver op.

Der er heller ikke tradition for at proxyen selv giver op så længe den har våben mv nok i rykken.

Er der blandt dem du læser stadigvæk tro på NATO, USA, EU og de mange andre Ukraine støtter bliver trætte snart?

Nej, ingen træthedstegn, snarere tværtimod. Det vidner det nuværende samarbejde om våbenleverancer også om.

De forskellige valg i USA, Italien, DK, Frankrig osv. osv. i 2022 var lidt kritiske, da de kunne tippe til fordel for en opposition eller gruppering, der var imod den vedvarende støtte - og for en fredsløsning. Zelenskyy frygtede også udfaldene af de forskellige valg - der dog er faldet i Ukraines favør.

Jeg læser også en udbredt opfattelse a, at Rusland - ud fra Heartland teorien - med alle mulige midler skal stoppes i Ukraine, da de ellers bare vil fortsætte til andre lande. Det bliver dyrere, hvis Rusland ikke stoppes nu - er påstanden.

På tidspunkt har vi vel også engageret, investeret og støttet så meget, at vi ikke har andet valg, end at følge den til dørs. Klassisk mission creep - som vi også ser med den røde linje, der løbende rykkes.

En væsentlig ulempe for Rusland i forhold til umattelsekrig er at de faktiske mister soldater, folk har det med at blive træt af deres fædre/sønner/brødre/mænd bliver slået ihjel lidt ligesom NATO i Afghanistan.

Noget at det - jeg er mest skråsikker på - er, at det faktisk ikke er en væsentlig faktor i Rusland. Det er indkodet i den russiske DNA, at man falder i kamp for nationen.

Der er få storkonflikter med russisk deltagelse, hvor der er faldet under 100.000 mand. Peter Zeihan har 500.000 som smertegrænse for sårede og døde ift., hvornår mødrene og befolkningen begynder at råbe regeringen op - baseret på historiske data.

Det er vigtigt for os (Vesten, EU og NATO red.), at Putin bliver ved magten

JT idag 13:04

Forklar gerne lidt nærmere, hvis du har tid.

//hjst

"Brian Berlectic fra New Atlas begyndte tilbage i (sen)sommeren at kalde det en war of attrition, hvor missionen var at slide de ukrainske styrker og ressourcer ned. Mange af de andre har så fulgt den tese."

Berletic opfandt ikke udtrykket, men satte måske en tidlig diskurs blandt en del pro-russisk sindede. En del (pro)russere begyndte at tale om det allerede da russerne opgav at presse hhv. kup eller forhandlingsløsning igennem, og det har længe været almindeligt anerkendt blandt flere ukrainske iagttagere (tjek Butyrska m.fl.) og flere mere neutralt indstillede (Vershinin o.a.). Surovikin lagde mig bekendt også ved sin tiltrædelse i efteråret en linje, som signalerede dette (nedbrydelsen af fjenden er vigtigere end territorie). En del (pro-)ukrainske bloggere/mappere (bl.a. Combat Veteran Reacts og Reporting from Ukraine) påpeger desuden at bl.a. den ukrainske mobilisering af styrker i/omkring Bakhmut beror på at ukrainerne vil slide russiske styrker/udstyr ned, så attrition-perspektivet synes at være udbredt og klart til stede i krigsførslen.

Du har i øvrigt helt ret angående persongalleriet; det er Kuleba som forleden lagde på vedr. F-16, mens Yermak iflg. bl.a. The Guardian fastholder presset for flere Leoparder. Og enig vedr. F-16 ... det vil vel også være en både kompleks og omfattende affære at realisere noget sådant indenfor en kortere tidshorisont?

Zeihan (som jævnligt giver væsentlig information om energi- og ressourcekrigens perspektiver) og dennes fokus på smertegrænsen er jeg enig i kan være værd at lytte til, selvom historien sjældent gentager sig selv (men ofte rimer (i rette øren)).

MUSSEN, helt enig i at russerne bør tænke sig om - på alle mulige områder. Mht. stedfortræderkrige, så er det vel også et faktum at disse jævnligt eskalerer, forarmer stedfortræderen og på forskellig vis ender galt for alle parter.

Vincent

Tak for svaret, jeg ledte efter om de pro russiske bloggere mente vesten var ved at give op, som jeg kan læse dit svar var det ikke noget du var stødt på.


Noget at det - jeg er mest skråsikker på - er, at det faktisk ikke er en væsentlig faktor i Rusland. Det er indkodet i den russiske DNA, at man falder i kamp for nationen.

Der er få storkonflikter med russisk deltagelse, hvor der er faldet under 100.000 mand. Peter Zeihan har 500.000 som smertegrænse for sårede og døde ift., hvornår mødrene og befolkningen begynder at råbe regeringen op - baseret på historiske data.

Det kan desværre godt være du har ret i det første, selvom det vil være uendeligt tragisk for russerne og alle os andre.

Omkring konflikterne så udover 1. og 2. verdenskrig har der så været andre krige med mere end 100.000 russiske faldende?
Jeg var under opfattelsen at Afghanistan krigen var ret upopulær og markant færre end de 180.000 døde og sårede som USA estimerede for nogle dage siden, eller de 124k døde Ukraine opgør.

Jeg kan ikke komme på en mere kostbar krig for Rusland end Ukraine andet end første og anden verdenskrig (borgerkrigen er ikke talt med da den ikke kan sammenlignes).

Jeg har ingen ide om hvilke historiske data Zeihan skulle bygge det på, igen der er kun to krige hvor Rusland har haft 500k+ døde og såret 1. og 2. Verdenskrig, det gav så 50% revolution, men nok lidt voldsomt at drage en konklusion ud og opstille en smertegrænse begge gange var vi mange gange 500k før der skete noget.

Men jeg håber Zeihan skyder over og 500k er for højt, men selv hvis han har ret, så er vi meget tæt på (i følge ukrainske tal) eller måske 1-1,5 væk med USAs.

Tom Wanks

"MUSSEN, helt enig i at russerne bør tænke sig om - på alle mulige områder. Mht. stedfortræderkrige, så er det vel også et faktum at disse jævnligt eskalerer, forarmer stedfortræderen og på forskellig vis ender galt for alle parter."

Ja stedfortræder krige kan eskalerer, men jævnligt sker det ikke, igen aldrig atomart.
Ja krig forarmer det land der blev invaderet men det kan man jo ikke gøre så meget ved, når fjendens tropper først er rykket ind.

Ukraine er tydeligvis ligenu indstillet på at tage de tab deres frihed kræver, hvilket jeg synes er deres beslutning, de bestemmer jo også suverænt om de vil stoppe.

Oveni dette har russerne ifølge mange forlydender et ukendt antal frivillige (20-60k), som kan indsættes - og ligeledes forventes det at Rusland kan indsætte nogle hundrede k yderligere i april, hvor bl.a. et større parti værnepligtige skulle være klar (til indsættelse, om nødvendigt).

Det er rigtigt at russerne har nogle værnepligtige de kan indsætte men deres størrelse skal ikke overvurderes der er tale om 134k fra april faldende år fra år som følge af den ringe demografiske udvikling, 2021 var i 262k og 2022 vil så nok være noget tilsvarende som vil være over et helt år. Yderligere så er en del trænere sendt i kamp i Ukraine sammen med en masse udstyr så det besværliggør nok træningen.

"Tak for svaret, jeg ledte efter om de pro russiske bloggere mente vesten var ved at give op, som jeg kan læse dit svar var det ikke noget du var stødt på."

MUSSEN, jeg er som nævnt stødt på mange (pro)russiske bloggere og mappere, som mener at Vestens magthavere (ikke nødvendigvis befolkningerne) ikke har noget backgear (no reverse gear lyder lingoen bl.a.) og derfor vil køre på til Ukraines militærapparat bryder sammen, og derpå lappe videre på dét som stadig måtte stå/etablere nyt. Dette har flere af dem ment i nogle måneder, og det gør de fortsat. Hvad der på længere sigt vil ske, diskuteres vidt og bredt - men der er bred enighed om at Vestens nuværende politiske magthavere, sammen med store dele af befolkningerne, fortsat er indstillet på at russerne skal besejres militært ... og som nævnt har en del, senest Baerbock, offentligt udtalt at Vesten de facto er i krig mod Rusland. Også dette er der fokus på blandt bemeldte bloggere og mappers - som for de mere rabiates vedkommende er stensikre på at russerne vil vinde mod Ukraine, uanset hvad der hældes ind. De værste af de rabiate mener også (fortsat) at russerne kan håndtere NATO-styrker i Ukraine - og de er fra lidt til komplet ligeglade med hvad Vesten mener (tilsvarende dele af den pro-ukrainske lejr, som affejer al information og opinion fra (pro)russisk side).

"Ja stedfortræder krige kan eskalerer, men jævnligt sker det ikke"

Vietnam-krigen resulterede i både katastrofale indenlandske og flere regionale eskalationer, og det samme kan vel konstateres om en del øvrige (indledningsvise) stedfortræderkrige i bl.a. Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

I øvrigt enig i at de værnepligtige ikke i sig selv er noget særligt, men de vil alligevel kunne udgøre et bidrag - og indimellem er det vigtigt at se de potentielle helheder som kan vise sig længere fremme. Rusland har i øvrigt for nyligt skaleret antallet af fremtidige værnepligtige en del op, men ét er selvfølgelig (jævnligt ret opulente og i praksis svært opnåelige) målsætninger - noget andet er opfyldelsen af dem.

@Mussen

Det kom fra Jeppes kommentar om at Rusland ikke kan tabe, da de derved Kan tvinges til at bruges ABC våben som han formulerede det. Muligt at man skal snakke om at tabe i to forskellige sammenhænge.

Muligt at man tager en angrebskrig (hvis Rusland skubbes ud af ukraine) men en krig hvor Rusland trues på eksistensen ville modstanderen også tabe.

Pibe:
Du har nogle super fede kommentarer i dag.
Små ligegyldige stikpiller fra skolegården.