Snak

Inden krigen, vurderede flere kilder, at Rusland havde 400 aktive T-90 tanks og 200 i reserve. Rusland har minimum mistet 50 T-90 tanks i Ukraine og det reelle tal er sikkert højere.

Omvendt ser det dog også ud til at Rusland stadig er i stand til at producere nye T-90.

T-90 er jo for bygget op omkring T-72, så langt hen ad vejen, har den de samme fejl og mangler.

@kimochi

Det er godt du er blevet beroliget.

Du skulle være mere urolig for om de russiske straffe fanger kan vedligeholde deres egne kampvogne, for de får noget at se til nu.

Jeg tænker, at vedligeholdelses og træningsdelen netop er indtænkt i eks. den lange leveringstid. Der er ingen, hverken Ukraine eller bidragerne, der er interesserede i, at man brænder det nye materiel af i en forhastet indsættelse af ressourcerne.

Mon ikke Nato i et eller andet omfang er indeover en hensigtsmæssig brug og koordinering af ressourcerne.

"Rusland har med 40+ visuelle bekræftet tab af T 90, og hvad man må forvente en del flere ikke bekræftet samt en del på rotation grundet skader der kan løses, på ingen måde sparet deres mest moderne tank"

Hvis det er sandt at russerne har investeret T-90’ere lige så massivt som deres øvrige tanks i Ukraine, så har de klaret sig markant bedre end f.eks. T-72 og T-80 (som jvf. Oryx’ tal begge har mistet omkring/mere end halvdelen af deres operationelle udgangspunkter, mens T-90 har mistet mindre end en ottendedel (44) af sit). En anden/supplerende faktor bag dette relativt lavere tabstal kunne være at russernes meldinger (via bl.a. deres forsvarsministeriums talsmænd) om at de begrænser indsættelser af T-90’ere i kampzoner rent faktisk holder nogenlunde vand. Hvad kan i øvrigt bakke dette ræsonnement op? Russerne har de facto mistet nogle T-90’ere i kampzoner, mens flere andre tab er lidt via dronetræf bag de russiske frontlinjer eller udgøres af efterladte (og for nogles vedkommende af russerne destruerede) eksemplarer ifm. ukrainske indtagelser af russiske kommandocentre. Samlet set peger dette for mig at se ikke i retning af at russerne har givet den gas med mange T-90´ere i forreste frontlinje men at brugen af dem har været moderat (hvilket også stemmer med at russerne i stigende grad har indstillet sig på at vestlige tanks vil entre krigsteateret og at krigen vil blive langvarig).

Men uanset hvad, så ser det bestemt problematisk ud for russerne at de på knap et års krig har mistet mere end 10 % af deres bedste operationelle tanks. De produceres/klargøres dog fortsat i Rusland (og enkelte andre steder på licens). Forbes m.fl. omtaler 200 lagrede T-90’ere ud af 600 i alt i februar 2022, mens Military-Today anslår at russerne havde i alt cirka 700 (og bl.a. Military Factory omtaler man i 2015 havde produceret godt 900 til egen hær). Samlet set kan virkeligheden altså være at russerne p.t. fortsat råder over omkring 400 operationelle T-90’ere (samt en reserve på 2-300) og hen over 2023 kan levere 20-30 nyproducerede/klargjorte om måneden - men det kan selvfølgelig ikke udelukkes at russerne nu er nede på 300 operationelle og har mindre end 200 i reserve, mens nyproduktion/klargøring kun giver dem pebernødder månedligt. I så fald er situationen naturligvis temmeligt kritisk for dem, især hvis de heller ikke har andre våben at bruge, når hundredevis af effektivt fungerende vestlige tanks eventuelt begynder at strømme ind i Ukraine fra februar og fremad.

Ovenstående talsuppe er i øvrigt skrevet mhp. atter at mane til en smule forsigtighed og omtanke vedr. fjendens reelle kapaciteter. Jeg har også læst at bl.a. det britiske forsvarsministerium siger at russerne ikke kan indsætte T-14’eren, fordi de bøvler med bl.a. motorproblemer. Russerne siger at de ’holder øvelser’ med T-14’ere og kaster med påståeligt og pralrøvet videomateriale – men under alle omstændigheder har og producerer de ganske få af dem.

Hvis man havde foreslået at forbyde arabisk på CBS efter 9-11 eller Muhammedkrisen ville du have hylet op om Hitler og "lejre" osv. (invasioner og besættelser af MØ-lande kunne du derimod tilslutte dig)
Næh, det ville jeg ikke, for der er ikke nogen plausibel grund til, at kommunikation behøver foregå på arabisk på CBS.

Havde der derimod været tale om, at alle som snakker arabisk skal sendes i lejre, så ville jeg dog naturligvis have brokket mig over det. I modsætning til dig, der jo efterhånden ret tydeligt har markeret, at du ikke ser noget problem med diskrimination baseret på sprog, religion, hudfarve, og hvad vi ellers kan forestille os.

Der er endda den forskel, at russisktalende og den russiske minoritet i Ukraine faktisk har en historisk-kulturel aktie i landet og i Kyiv-Muhyla akademiet

Og lige for indeværende, så har Rusland også erklæret krig mod Ukraine, vel at mærke en krig som truer Ukraines fortsatte eksistens. Dermed virker det rimeligt, at man ikke just brænder for at være inkluderende over for russisk kultur.

Det samme sker vel også den anden vej i Moskva, gør det ikke? Har du noget problem med det?

Jeg konstaterer tørt, at Rusland var en del af verdenssamfundet 2000-22 under Putin, og det var de i højere grad, end de nogensinde ellers har været.

Du kan ikke se en pointe i, at Gorbatjov muliggjorde jerntæppets fald og dermed banede vejen for Ruslands vej ind i verdenssamfundet - og at dét var langt mere betydningsfuldt end at Putin i en kort periode så en fordel i at samarbejde med Vesten?

Fair nok. Men vil du endelig koge det ned til et tidsnedslag uden øje for kontekst og intention, vil jeg hævde, at det var under Jeltsin, Rusland var mest åbent mod omverdenen. At det gik helt af helvede til, er så en anden historie.

Gorbi er til grin i hele verden, på nær i "Verdenssamfundet", ironically.

Det selvom han var imod NATO-udvidelse og støttede annekteringen af Krim.

@Spider

Jeg gør mig ikke til dommer over ukrainernes hardcore etnonationalisme, kun over din uvidenhed og manglende selvindsigt.

@friedchicken

Hvorfor i alverden skulle jeg være urolig? Det var da noget mærkeligt noget at skrive

Du kan ikke se en pointe i, at Gorbatjov muliggjorde jerntæppets fald og dermed banede vejen for Ruslands vej ind i verdenssamfundet - og at dét var langt mere betydningsfuldt end at Putin i en kort periode så en fordel i at samarbejde med Vesten?

Nej, det kan jeg ikke. For Rusland blev ikke en del af verdenssamfundet før mindst et årti senere - i den mellemværende periode døjede de voldsomt med armod, som selv efter deres ærgerlige standarder var meget omfattende.

Fair nok. Men vil du endelig koge det ned til et tidsnedslag uden øje for kontekst og intention, vil jeg hævde, at det var under Jeltsin, Rusland var mest åbent mod omverdenen.

For det første: det vil jeg ikke. Jeg vil bare moderere din ret glorificerede beskrivelse af Gorbatjov, som var: "Gorbatjov havde en politisk ideologi og forsøgte at gøre Sovjetunionen/Rusland til en del af verdenssamfundet". Det er i bedste fald at betragte som en tilfældig konsekvens, at Jerntæppet faldt - men selv denne påstand, at Gorbatjov banede vejen for dette, er trods alt også en, der kan debatteres. Som minimum er det en påstand, der savner mange nuancer.

For det andet: At Rusland var mere åbent mod omverden i midt- og slut-90´erne, end det var i 00´erne og 10´erne, er også en påstand, der ikke kan bestå. Det passer jo ikke.

For det tredje: At Rusland blev inkluderet i omverdenen i det 21. århundrede, vedrører dog også selvsamme omverden. Eksempelvis havde såvel briterne som tyskerne og franskmændene en Rusland-politik, der set i bakspejlet fremstår uhyre... "optimistisk".

Altså; jeg går ud fra, at vi kan blive enige om, at der var et før og efter jerntæppets fald? Jeg tænker også, at vi kan blive enige om, at Gorbatjov spillede en central rolle i, at den skarpe opdeling af verden i øst og vest i hvert fald for en stund blev udfordret?

Ville samhandlen og de politiske tilnærmelser mellem øst og vest gennem de senere årtier have været mulig, hvis jerntæppet stadig lå ned over Europa som før 1989?

Jeg er udmærket klar over, at det gik rigtig dårligt i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud. Det havde Gorbatjov sin del af ansvaret for. Men han stod nu også nærmest med en umulig opgave. Sammenbruddet havde længe været undervejs, og både Vesten og stærke kræfter i Rusland gjorde sit til, at Gorbatjov ikke kunne få succes med sine reformer.

Senere kom den reaktionære redaktion på 90’ernes hovedløse liberaliseringer i form af Putin. Han kom til i en periode, hvor globaliseringen stormede henover kloden. På den måde landede der lidt tilfældigt nogle muligheder for politisk og økonomisk samarbejde i hans turban. Men bestemt ikke noget, som jeg vil tilskrive Putin nogen videre kredit for.

Tværtimod har vi i Vesten været rigtigt gode til at lukke øjnene for Putin som autokratisk kleptokrat, selvom vi reelt har fået det tørret op i fjæset. Nu har han så sat globaliseringen 30 år tilbage, og der tegner sig et billede af et ny opdeling af verden i øst og vest.