Snak

Respekt til de russere, der går på gaden og protesterer mod krigen. Det kræver mod!

Ja respekt for dem. Desværre kræver det langt flere hvis Putin skal gå af.

Det ser desværre ud til, at det sydlige Ukraine falder.

Russerne har taget byen Kherson - og Ukraine kan umuligt holde den vigtige havneby Mariupol, hvor russerne både kommer fra vest og øst - og kan tage byen i en knibetangsmanøvre.

Dermed kan russerne skabe en korridor fra Krim til Donbass - og få nogle gode forudsætninger til at angribe det centrale Ukraine sydfra.

Falder Kiev, Khrakiv og evt. Odessa - er det jo reelt game over for Ukraine - ift. invasionen i hvert fald. Så det starter det lange efterspil, hvor russerne skal holde fastholde besættelsen.

Synes det er svært at finde opdateret status på beginvhederne i de danske medier.

Jeg tvivler på, at den unge mand i artiklen har nogen realistisk forestilling om, hvad det er for et rædselshelvede, han er ved at begive sig ind i. Kommer han ikke hjem i en ligpose, bliver det nok i stedet med en ødelagt sjæl. Det er beundringsværdigt, at unge mennesker vil tage ned og kæmpe side om side med ukrainerne. Men jeg er enig med formanden for veteranerne. Bliv hjemme! Det her er en opgave for professionelle soldater med kamptræning. Har vi sådan nogen, der frivilligt vil tage til Ukraine og kæmpe mod russerne, har de min største respekt.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-01-unge-danskere-tager-til-ukraine-for-at-kaempe-men-veteranformand-advarer

Har der nogensinde været tvivl om, at russerne stod godt i forhold til at kunne vinde første del af krigen?

Hvis ikke første del også bliver sidste del, så kan det jo komme til at trække i langdrag, og Ukraine er alt, alt for stort et land til at kontrollere for russerne. Det er noget helt andet end Tjetjenien, der er 1/3 af Danmark størrelse. Ukraine er små 15 gange større end Danmark.

A: "Fair nok at udvise stot sympati og medfølelse over for Ukraine - men ingen grund til at være fordoumsfuld og stigmatiserende over for andre dele af verden og andre flygtningegrupper.

B: Og så har jeg et naivt håb om - at vi også mødte mennekser i flugt fra krig og forfølgelse - fra fjernere dele af verden - med samme forståelse og sympati, som vi møder ukrainerne med.

C: Nærhedsprincip og alt det der, ja - men hvis man kan forholde sig til en fra Ukraine på flugt - hvorfor kan man ikke forholde sig til en syrer på flugt (der tilmed mødes af mistænkliggørels fra mange og alt det jazz)."

1: Hvem er fordumsfulde og stigmatiserende overfor andre dele af verden og befolkningsgrupper?

2: Det er et naivt håb at håbe på, at mennesker kan forholde sig til andre mennesker i nød, når de befinder sig langt væk. Det er alment kendt, at mennesker kan forholde sig til ca. 100-150 mennesker. Alt andet bliver for abstrakt og fjernt. Det er bl.a. derfor, at man altid fokuserer på et barn i nød, når humanitære organisationer søger hjælp og støtte. Vi kan ikke holde os til (intenst og indgående), at fx befolkningen i Rwanda slagter hinanden med macheter, eller at 1000-vis af både søger væk fra Afrika mod Europa, eller de 32 mio slaver der findes i verden, eller alle de børn, der arbejder på tøjfabrikker i Asien, eller de brasilianske gadebørn der fjernes og også får fjernet organer til fordel for rige menneskers mangler etc.

Derudover er det logisk, at mennesker forholder sig til, hvad der sker lokalt og ikke globalt. Vores hjerner og hjerter kan ikke håndtere det.

3: Vi forholder os bedst og mest til dem, der ligner os. Ukraine ligner vores land signifikant mere, end fx Syrien, Rwanda, Indien og Uganda

Nærhedsprincippet er aktuelt for vores interesse for krige i mellemøsten kontra krige i Europa, klart nok. Men det ændrer sgu ikke på, at man kan tage imod flygtninge fra Syrien på nøjagtig samme måde som vi tager imod flygtninge fra Ukraine. Det er mennesker, og personligt kan jeg i hvert fald godt se igennem, at syrerne er lidt mørkere i huden og har en anden religion. Men det er der så åbenbart andre, der ikke kan - hvilket er helt fair at påpege.

Alle på flugt fortjener at blive mødt med varme frem for spytklatter.

@toon toon, Enig! Det er de fleste og de fleste tog da også skarpt afstand fra den mentalt forstyrrede mand der stod og spyttede. Der vil dog altid være nogle der er uden for pædagogisk rækkevidde - dem gider jeg dog ikke at blive sidestillet med, fordi jeg tilfældigvis bor i samme land

Det gør du heller ikke, men det var selvfølgelig også ekstremen. Helt generelt: den måde vi tager imod flygtninge fra Ukraine på burde være nøjagtig sådan vi også tog imod syrere. Og det ved alle overhovedet ikke var tilfældet. Hverken på regeringsniveau eller i befolkningen.

Eller burde og burde, det er selvfølgelig helt op til den enkelte hvordan man forholder sig her. JEG synes det var skammeligt den måde vi behandlede og behandler flygtninge fra mellemøsten på - og at det er smukt sådan som vi hjælper ukrainerne i en svær tid, for at sige det mildt.

@toon toon, som jeg husker krisen i Syrien var velkomsten nogenlunde det samme. Folk der hjalp med at hente, nødombygning af offentlige faciliteter til at modtage, gratis kørsel med DSB, venligboer konceptet. Den eneste forskel var et mindretal af skingre racister der også lige synes de skulle høres når de nu havde muligheden - og ja, der er racister, men de udgør ikke hovedparten af befolkningen