Jeg skulle have brugt en anden formulering i X - måske "jeg kan ikke bestemme mig", eller også skulle jeg have føjet til i 1 og 2, at man naturligvis godt kan forstå den anden part. Jeg tror eksempelvis godt, at russerne kan forstå, at ukrainerne vil være selvstændige; de mener dog bare, at deres egen ret til sikkerhed/det historiske Rusland er vigtigere, og så ender man i den der med, at magt er ret.
Jeg kan nemmere sætte mig ind i at være pro Rusland end ikke at kunne beslutte sig, fordi krig er den ultimative situation, og enten vejer man Ukraines ret til selvstændighed tungere, end Ruslands indirekte påstand om separatisme og territorial integritet (det er det, de siger, når de anfører, at området har været under Rusland de foregående 300 år - bortset fra de seneste 30 år), eller også mener man, at Rusland har mere ret til at regere området, end ukrainerne har på selvstændighed. Man kan også være pro Rusland, fordi man har et tilhørsforhold til den side, eller man kan afsky Vesten så meget, at Rusland lader til at være et bedre alternativ. Når man har sat sig ind i krigen og dens optakt, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor man tænker videre.
Det er så simpelt, når det er krig. Kommunikationen, overvejelserne og forhandlingerne er brudt sammen, og det handler nu om voldsudøvelse; kan man påføre modstanderen sin vilje.