Rusland er en rendyrket forbryderstat, og krigen i Ukraine er en rendyrket angrebskrig med ren og skær imperialistiske motiver. Heldigvis er Vesten så småt ved at vågne op efter et par årtiers dvale og synes igen - i det små - at være begyndt at tage sig selv og sine idealer nogenlunde alvorligt igen.
Jeg synes, at din retorik er for hård og konfrontatorisk.
Rusland drives lige nu af imperialister, men den almindelige russer trænger nok mest til at komme fri fra misinformationens klør.
Hvilken dvale har Vesten været i?
Ah, nu mente jeg rimelig Rusland som nation - på samme måde som Nazi-Tyskland som nation. Ligesom der fandtes millioner af rimelige tyskere under Nazi-Tyskland, findes der naturligvis millioner af rimelige russere under Putins Rusland. Jeg kender såmænd et par i Danmark bosiddende af slagsen - lige for en god ordens skyld.
Vestens dvale kræver selvfølgelig en længere og uddybende forklaring, men jeg vil her forsøge at skitsere det i - urimelig - kortform.
Det begyndte såmænd i fin idealisme efter Murens fald, gled over i en tilstand af naivitet for til sidst at degenerere i ren grådighed og umoral. Jeg hentyder her til den liberale verdensorden, som Vesten knæsatte i kølvandet på kolde krigs ophør. Intentionerne om at inddrage Rusland i en ligeværdig europæiske var såmænd smukke nok, men som et absolut minimum har det siden 2014 stået klart, at for så vidt Rusland købte ind på den liberale dagsorden, drejede det sig alene om den rent økonomiske del. Det har længe stået klart, at den europæiske - og navnlig tyske - energipolitik i stadig mindre grad drejede sig om russisk inklusion, snarere end basal grådighed og umoral.
Det samme har i lang tid været tilfældet, hvad angår Kina; det tog lang tid, før vi helt fattede implikationer af at tillade private kinesiske firmaer - der i praksis repræsenterede den kinesiske stat at få fodfæste i Europa (uden at det omvendte blev tilladt af Kina!). At EU eksempelvis tillod kinesiske firmaer - altså den kinesiske stat - at opkøbe central infrastruktur i Grækenland oven på finanskrisen, tangerer slet og ret et overgreb på det europæiske folk!
I det hele taget står det klart, hvor problematisk og potentielt fatalt det er i stadig stigende grad at lade sig integrere i et gensidigt afhængighedsforhold med stater, hvis ledere ikke er underlagt et retssystem, en fri presse og en befolknings vilje. I stedet for at disse lande "blev som os", fjernede de sig længere og længere fra "os".