Snak

Mere indhold efter annoncen
@hjst

Her er kilde til de amerikanske tal (50 % af amerikanerne er for våben og 40 % er for at sende penge til Ukraine - jeg havde byttet om på de to tal):

https://www.pbs.org/newshour/politics/support-for-ukraine-aid-softens-in-u-s-public-poll-says

Den danske meningsmålng:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-17-hver-tredje-dansker-mener-ikke-at-danmark-boer-vaere-i-front-med-hjaelp-til

Og der er nok dokumentation på, at mange tyskere er på gaden og demonstrerer imod våbenleverancer.

@MUSSEN

Jeg svarer senere vedr. evt. recession.
@VG
Tak for tal.

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1. "Klubånd i solskin - troskab i regn"
Jeg tror ikke, at du har ret.

For ikke så længe siden bakkede 60 % af amerikanerne i meningsmålinger op om at støtte Ukraine med våben, nu er det tal 40 %.

Ved sikkerhedskonferencen i München, var der store folkelige protester i byen og andre steder i Tyskland (det er åbenbart blevet en folkesport i Tyskland at demonstere imod alt- især ting, der er i Tysklands interesse).

Herhjemme er det nu kun 33 %, der mener, at Danmark skal lægge sig i selen og være et af de mest bidragsydende lande. Det er kun de første hurtige indikationer, jeg har hevet frem - jeg kunne sikkert finde meget mere.

Når effekten af renteforhøjelser og andre pengepolitiske stramninger rammer i sensommeren, og vi er godt på vej ind i en recession - så rimer milliardbidrag til Ukraine ikke særlig godt. Især fordi kravene til leverancerne bliver dyrere og dyere - og våbene mere og mere avancerede samt slagkraftige.

Jeg ser og hører flere og flere røster for fred og fredsforhandlinger.


Jeg tror bestemt der kan være noget om det du skriver, hvilket dine tendenser også viser. Men det er værd at bemærke, at EU ikke umiddelbart er på vej imod en recession i 2023. Man forudser i EU-kommissionen en vækst på 0,8 % (0,9 % i EURO-zonen) i 2023. Ikke voldsomt men dog stadig en vækst. I USA er der vist meldinger om, at man tror der kommer en recession, men at den skulle være mild. Arbejdsmarkederne er stærke og arbejdsløsheden er lav begge steder og inflationen er (langsomt) på vej ned. Jeg tror ikke støtten lige foreløbelig forsvinder blandt politikerne i vesten. De ser formentlig et større billede, end den enkelte måske altid er i stand til. I USA kommer det helt sikkert ikke til at ske, så længe Biden er præsident.
Det bliver dog spændende hvis denne krig fortsætter og bliver et tema til kommende valgkampe rundt omkring i de toneangivende lande. Kan man vinde et valg på at ville trække støtten til Ukraine?
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Herhjemme er det nu kun 33 %, der mener, at Danmark skal lægge sig i selen og være et af de mest bidragsydende lande.


Som man spørger, får man jo svar. Andre spørgsmål, de åbenbart ikke stillede er fx "skal Danmark fortsat yde bidrag til Ukraine?" og "skal Danmark yde et gennemsnitligt bidrag til Ukraine?"

På den måde kan det ikke rigtig sammenlignes med de amerikanske tal. (Det ved jeg godt, du heller ikke gjorde.)

Tyskland er jo et oplagt mål for informations- og disinformationskampagner fra begge sider, se fx https://www.reuters.com/investigates/special-report/ukraine-crisis-germany-influencers/
Batman Close. London W12.
nyt indlæg, det blev for rodet med opdaterede indlæg.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Slettet fordi det hjalp at læse artiklen igen
Tyskland er jo et oplagt mål for informations- og disinformationskampagner fra begge sider


Jeg tror, at der skal hverken informations- eller disinformatonskampagner til at få flertallet af den tyske befolkning til at være imod krig, bidrag/leverancer til krig - og især bidrag til tidligere Lebensraum i øst.

Det er ikke uden grund, at de tyske politkere har været så nølende, tøvende og fodslæbende.

men mest fordi jeg fandt det spørgsmål der er svaret på ualmindeligt vagt formuleret.


´Undersøgelsen´ er lidt af et makværk - enig. Men jeg mener ikke, at der p.t. forligger nogle bedre og mere præcise meningsmålinger.

Der skal ikke lægges al verden i TV2´s voxpop - men den giver sammen med nogle andre meningsmålinger et billede af dalene folkelig opbakning til (den militære) støtte af Ukraine.

og inflationen er (langsomt) på vej ned


Ja og nej. Energipriserne er faldet væsentligt, hvilket har bragt inflationstallet ned.

Men kigger du på kerneinflationen - altså minus energi - så stiger den støt.
https://da.tradingeconomics.com/denmark/core-inflation-rate
https://www.lsb.dk/nyheder/2023/januar/kerneinflationen-stiger

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/detailhandlen-forventer-saette-priserne-yderligere-op

Jeg skal se, om jeg kan uddybe yderligere ift. tankerne om evt. recession eller i bedste fald lavvækst.

Vi har også en helt atypisk situation p.t., hvor arbejdsudbuddet under corona faldt til et historisk lavpunkt især i USA, hvorfor vi ikke ser øgede arbejdsløshedstal - men efterspørgsel efter arbejdskraft.
Forleden gav jeg udtryk for, at russerne så ud til at have overtaget. Dette kunne folk ikke forstå, og jeg blev bedt om at forklare, hvorfor jeg troede, som jeg gør.

Overordnet set tror jeg stadig, at krigens udfald er 50/50. Der er simpelthen for mange bevægelige dele til, at jeg kan tro andet.

Lige nu er situationen den, at 2 slidte hære er i færd med at udkæmpe en krig, der bliver udkæmpet i overensstemmelse med den sovjettiske militære doktrin. Begge hære har erfaring med at kæmpe på denne måde, og det er sådan set også det, de er blevet trænet i hele sovjet-tiden. Krigen bliver kæmpet sådan her og nu. Krigen har i skrivende ikke rigtig set luftvåbnet spille en nævneværdig rolle, så det er reelt set kun landstyrkerne, der kæmper. Kampvognene formår af forskellige årsager (som jeg ikke kommer ind på her) ikke at skabe gennembrud. Dette har ført til, at det er blevet en artillerikrig, hvilket er fuldstændig i overensstemmelse med den sovjettiske doktrin. I denne situation vinder den part, der kan hælde flest artillerigranater i hovedet på modstanderen nærmest altid. Taktikken er den, at man finder ud af, hvor fjenden ligger gravet ned, og så hælder man ellers lag efter lag i hovedet på modstanderen, og så rykker man stille og roligt frem over ruinerne. Det hedder i øvrigt et lag, når man skyder med artilleri. Batteri-lag, afdelings-lag, osv. op.

Denne situation er til russernes fordel, og hvis ukrainerne ikke formår at få vendt situationen, så kan de ikke stå mod dette i længden, og så VIL de tabe. Eneste undtagelse er, at de pludselig formår at tildele russerne tab i forholdet 1 til minimum 5 (jeg går ikke længere ned :D ) Det taler ydermere til russernes fordel, at de har mange flere mand, flere artilleripjecer og langt flere artillerigranater. Russerne og nordkoreanerne har derudover indgået forskellige aftaler, som vi her i tråden ikke kender detaljerne i, men Nordkoreas militære doktrin er fuldstændig som den sovjettiske. De har derfor uendelige mange artillerigranater liggende på lager, og de har kapaciteten til at producere endnu flere. Nordkorea har derudover været på et lavt beredskab i 70 år, så der er ikke tale om, at de skal omstille en hel masse. Russerne har ligeledes forberedt sig på dette siden 2014, så de har også et kæmpe forspring i forhold til Vesten.

I den nuværende situation er der ikke rigtig noget, der taler til ukrainernes fordel. De har godt nok hele Vesten bag sig, og de har også opbakning fra så godt som hele NATO og EU, men hele Vesten har været på beredskab 10 år, så vi er blevet taget på sengen. Vi kan i hele Vesten i skrivende stund ikke producere nok artillerigranater til, at ukrainerne kan følge med/skyde igen. Vi har kapaciteten til det, men vi skal omstille produktionen, og det sker ikke bare på samme måde, som når man spiller Civilization/Command&Conquer og den slags spil. Det kan tage mange måneder og nogle gange år. Joken kan lidt siges at være, at vi siger:" Ses i 2032, Putin. SÅ er vi klar."

Det KAN blive en fordel for Ukraine, at Vesten blev enig med sig selv om at sende kampvogne, og det er en god ting. Det bliver afgørende, om de kommer frem i tide, i et tilpas stort antal OG om ukrainerne formår at lære at bruge dem rigtigt. Meldingerne lyder på, at de FØRSTE er klar til maj. Det er lang tid, når man er under pres, og 3 måneders oplæring er heller ikke meget.

Derudover er det også afgørende, at ammunitionen kommer frem i rigelige mængder, og at ukrainerne lærer at vedligeholde dem. Det er helt utrolig krævende at holde en kampvognsflåde operationel.

I slaget om Bakhmut ser man også, hvordan Wagner-gruppen begynder at have succes på slagmarken. De vinder territorium, og de viser også, at de har lært at manøvrere. De omgår byen og kæmper skovkamp syd for byen, og nordpå nærmer de sig forsyningsvejen. De laver ikke længere frontale angreb, og de er ved at fange ukrainerne i en knibtangsmanøvre. Jeg tror, at det er ved at blive rigtig svært at få materiel og mandskab ind og ud af Bakhmut. Russerne har sandsynligvis gjort det, at de har et par observationshold liggende forskellige steder op til 2 km fra forsyningsvejen. Alternativt har de droner flyvende. Begge dele holder øje med aktivitet, og hver gang ukrainerne forsøger at køre ind eller ud, så er der nogle forberedte skydninger hos russerne, så de kan ramme vejen det rette sted med 30 sekunders varsel. Jeg tror derfor, at Bakhmut ikke er langt fra at falde, og medmindre der sker store ændringer, så er den faldet, inden de første kampvogne kommer i maj.

Hvorfor har ukrainerne så ikke trukket sig tilbage, hvis nu det går så dårligt, hva´ Jeppe?

Det har de ikke, fordi Bakhmut og omegn udgør hhv. første og andet led i forsvaret. Trækker de sig derfra, skal ukrainerne have nye stillinger klar længere tilbage. Og her har vi forklaringen, som jeg ser det. Selvom ukrainerne er presset i Bakhmut, så har det indtil nu været at foretrække at forsvare sig her fremfor at forsvare sig 10-20 km længere tilbage. Jeg tror, at ukrainerne ikke er klar længere tilbage i landet.

Jeg tror derfor, at russerne opnår succes på dette afsnit af fronten.
Som jeg ser det er russerne ikke tættere på at opnå deres mål nu end de var for et år siden - snarere tværtimod.

De står overfor en stærkere modstander nu end for et år siden, som er væsentligt bedre udrustet nu end Feb 2022.
De har reduceret deres beskydninger med 50-75% - hvilket jf. det der skrives omkring en artillerikrig ovenfor er kritisk.
Deres Sortehavsflåde er reduceret til at lægge ved kaj og kan kun i begrænset omfang støtte operationer på landjorden.
De har mistet meget af deres materiel og mange af deres bedste soldater.

Det er igen kun min personlige amatørvurdering men vil mene at russerne er længere væk fra en sejr nu end for 12 måneder siden, og at krigen reelt set er tabt for dem. Eneste spørgsmål er hvordan nederlaget kommer til at se ud.
Annonce