@Mussen
Ja, HIMARS gjorde en stor forskel, og HIMARS har sikret nogle sejre, der ændrede krigen på næsten strategisk niveau.
Kort sagt, HIMARS har været "for nice" (som de unge sagde, da jeg var ung). Sagen er dog bare den, at fronten er helt utrolig lang, og Ukraine har ikke nok HIMARS til at at kunne dække hele fronten. De har dog helt klart gjort en forskel, for pludselig kunne Ukraine skyde på russerne, uden at russerne kunne skyde tilbage.
Og jo, præcisionsvåben er gode - især når de også er langtrækkende. NU ved jeg ikke, om du kan huske, at jeg tidligere også har fortalt om russernes logistiske problemer; det er noget, de har lidt under hele krigen, og det er ikke umiddelbart et problem, de har fået løst. De har svært ved at få tingene frem i nærheden af fronten uden at samle det hele på centrale steder, og det er helt utrolig svært at få det frem til soldaterne på fronten og til artilleristerne bag fronten, fordi netværket af veje i det østlige Ukraine er sløjt. Det er også sløjt i Rusland.
HIMARS har dog den ulempe, at ammunitionen er meget dyr, så derfor bruger du den stort set kun på mål af høj værdi. Når hele 3. motoriserede riffelkorps (navn jeg selv har fundet på til lejligheden red.) angriber over en bred front, så har du ikke brug for HIMARS; så skal du bruge billige granater, og du skal bruge mange af dem. Når du skal blødgøre fjendens soldater i forreste geled, så er det de billige granater, du skal bruge. Det er dem, der får det hele til at ryste, larmen er uudholdelig, og det er ren terror at opleve det dag ud og dag ind. Der er intet varsel, for du kan ikke høre, at det bliver affyret, så pludselig springer du og dine kammerater til alle sider, og det slider dig ned over tid, for du får før eller siden granatchok/PTSD, og så er du sgu ikke meget værd. Det er i øvrigt derfor, at man optimalt set hyppigt roterer kamptropper (det må jeg lige forklare en anden gang).
I forhold til produktionen af granater til artilleriet, så ved jeg fra en artikel for ganske nylig, at Rheinmetalls direktør fortalte, at de godt kunne øge produktionen af granater. I skrivende stund blev der dog kun produceret 60.000 om året. Russerne har i lange perioder skudt det der og mere om dagen. Derudover er der heller ikke specielt mange våbenfabrikanter i Vesten længere. Den danske hær eksempelvis har haft problemet med at skaffe ammunition i årevis. Producenterne annullerer ordrer, fordi de ikke kan nå det i tide.
En ubekendt i hele spørgsmålet om støtte er Kina. Hvis Kina begynder at støtte russerne med andet end bløde varer såsom uniformer og førstehjælpssæt, så kan det blive farligt. Hvis Kina pludselig sælger lastbiler til transport, våben og ammunition, så kan det blive vanskeligt at stå imod igen.
I forhold til kampvognene så mener jeg, at hvis de ankommer drypvis fra begyndelsen af maj frem til oktober, så bliver det svært at have nok af dem klar samtidig til en egentlig operation. 50 kampvogne i en krig i denne skala og langs en så lang front, gør ikke en stor forskel. Det er kun nok til en panserbataljon. Som med kamptropper forholder det sig også sådan med kampvogne, at de bliver roteret. Soldaterne bliver udkørte, og kampvognen skal løbende vedligeholdes.
Jeg tror ikke, at krigen er overstået inden maj. Det ville kræve et kollaps, og det tror jeg ikke sker inden maj. Ukraine lader til at have nok til et par måneder endnu, og russerne lider ikke i en sådan grad, at de hverken militært eller politisk ser ud til at kollapse.