Euromaidan - den korrekte version (helt uden stikpiller til Wanks)
Efter 7 års forhandling med EU stemte 91% af det ukrainske parlament for en aftale der ville betyde et nærmere samarbejde mellem EU og Ukraine.
Rusland reagerede meget kraftigt på dette, trods en overvældende parlamentarisk ukrainsk tilslutning til aftalen i det ukrainske parlament. Man truede med at lukke for Ukraines eksport til Eurasian Economic Union bestående af Rusland, Belarus og Kazakstan. I august 2013 skred man til handling og lukkede Ukraines grænser mod Rusland for al eksport. Herudover truede man med at lukke for russisk gas til Ukraine, gøre Ukraine bankerot o.l. På dette tidspunkt gik ca. 50% af Ukraines eksport via Rusland. Det var dermed sanktioner der langt overgik Vestens nuværende sanktioner mod Rusland og truede med at gøre Ukraine bankerot.
I stedet insisterede Rusland på, at Ukraine skulle indgå i det russisk kontrollerede handelssamarbejde mellem Rusland, Belarus og Kazakstan. Såfremt Ukraine ville gøre dette ville Rusland desuden yde Ukraine et lån på 15 mia. USD uden nogen form for krav samt sælge billig gas til Ukraine.
Ukraine oplevede et meget kraftigt fald i økonomien som følge af de russiske sanktioner. Janukovich besluttede derfor - i modstrid med 91% af parlamentets medlemmers beslutning - at lade være med at underskrive aftalen med EU og i stedet indlede forhandlinger med Rusland om at indgå i det russisk-kontrollerede handelssamarbejde mellem Belarus, Rusland og Kazakstan. Janukovich beslutning skete ved, at han ophævede parlamentets beslutning og i stedet begyndte at regere via dekret imod Parlamentets beslutninger.
Som følge heraf begyndte de folkelige protester under navnet Euromaidan. Protesterne var imod at Janukovich nægtede at følge det parlamentariske flertal om en aftale med EU (91% flertal) og i stedet regerede via dekret og havde påbegyndt forhandlinger med Rusland der ville indlemme Ukraine i det russisk-kontrollerede handelssamarbejde. Demonstranterne krævede at Janukovich præsidentielle beføjelser blev indskrænket og at man fulgte flertalsbeslutningerne i Parlamentet. Desuden, at Janukovich trådte tilbage. Herudover en række andre mindre krav, såsom løsladelse af politiske fanger.
Sikkerhedspolitiet ryddede demonstrationerne men, det lykkedes demonstranterne at tilbageerobre pladsen og det kom til flere voldelige sammenstød mellem sikkerhedspoliti og demonstranter. Herunder at demonstranterne byggede barikader, brugte skjolde, gasmasker. Ved den største demonstration deltog 400.000 ukrainere. Demonstranterne forsøgte at indtage bygninger og flere demonstranter blev dræbt i sammenstødene, tusinder blev fængslet og også få politifolk og sikkerhedsstyrker blev såret.
Kulminationen kom da sngskytter fra sikkerhedsstyrkerne åbnede ild mod demonstranterne. En beskydning der i mindre omfang blev besvaret fra nogle få bevæbnede demonstranter. Over 100 døde i dette sammenstød - næsten udelukkende blandt demonstranterne. Janukovich har senere udtalt, at sikkerhedsstyrkene ikke overskred deres beføjelser men, at han burde have gjort mere for at stoppe volden. Desuden, at det ikke var ham der beordrede sikkerhedsstyrkene til at beskyde demonstranterne.
Janukovich underskrev herefter en aftale der i vidt omfang imødekom demonstranternes krav og ville have ført til nyvalg. Samme dag forlod Janukovich dog Ukraine og blev, ligeledes samme dag, afsat af Parlamentet uden, at nogen af parlamentets medlemmer stemte imod. 73% af alle medlemmer stemte for hans afsættelse. Resten undlod enten at stemme el. var ikke til stede. Få dage senere blev Janukovich desuden ekskluderet af sit eget parti.
Janukovich flygtede til Rusland og anmodede Putin om at sætte russiske styrker ind i Ukraine. For dette er han i Ukraine idømt 13 års fængsel for højforræderi.
Under protesterne udtalte flere vestlige politikere støtte til demonstranterne. Flere vestlige politikere dukkede endda op på pladsen for demonstrationerne og udtalte deres støtte. Der er dog ingen indikationer på, at det var et vestligt arrangeret el. finansieret kup, selvom dette ofte er udbredt af pro-russiske medier. Blandt de ukrainske oligarker var der både tilslutning og modstand mod demonstranterne.
Blandt protestdeltagerne var også højre-radikale. En gruppe blandt disse tog bl.a. ansvaret for en bombesprængning. Tilsyneladende var der også en del af disse højre-radikale (og andre) som bevæbnede sig som forsvar mod sikkerhedsstyrkerne og/eller med henblik på et væbnet angreb på parlamentet. Der er dog ikke grundlag for at kalde Euromaidan for et neo-nazistisk kup.
Som følge af Euromaidan iværksatte Putin en delvis invasion af Ukraine med hjælp fra bl.a. Wagner-gruppen. Man bevæbnede desuden pro-russiske ukrainske hærstyrker og sendte regulære russiske tropper over grænsen og indtog dele af Donbass.
Under revolutionen forekom flere brud på lov og orden. Tom Wanks har i flere indlæg i meget grundige detaljer beskrevet den del af dem som blev begået af demonstranter der ønskede Janukovich afgang.
Ovenstående kan rimelig let efterkontrolleres ved at google, slå op på anerkendte leksika o.l. Vil man have en lidt grundigere gennemgang kan anbefales flg. dokumentarserie på dr.dk med udtalelser fra flere af de involverede:
https://www.dr.dk/drtv/serie/putins-kamp-mod-vesten_363707 Ovenstående kan uddybes med flere detaljer der går mere i dybden, men burde præsentere Euromaidan i hovedtræk. Jeg skal ikke udelukke, at enkeltdetaljer kan diskuteres.