Tak for din gennemgang VG.
Som du skriver, så er det begrænset hvad Putin har opnået ved Bakhmut. De har haft ret begrænsede fremrykninger i og omkring Bakhmut, igennem en offensiv over flere måneder med enorme tab.
På trods af det, så ses den nuværende situation, fra russisk ledelses side, som den meste positive længe, fordi de har taget lidt ekstra meter, selvom det er vanvittig dyre meter i mennesketal.
Det er utroligt Putin bliver ved med at slagte sit eget folk på den måde, men nu har han så heller aldrig kæret sig om folk i Ukraine eller russere, for den sags skyld, især når de kunne byttes for lidt jord.
Jeg er naturligvis med på, at når personen der fører krig er så ligeglad med mennesker, som vi har set det med Putin, så er den barske sandhed jo nok, at de ser de menneskelige tab som en værdi af 0. Så derfor kan de se alt som værende positivt på en eller anden måde, selv Bakhmut offensiven, fordi det bliver holdt op mod et tab på en værdi af "nul".
Mere pragmatisk set, når realismen rammer, så løbes der jo tør for de ressourcer(/mennesker) en dag, selvom de menneskers værdi vurderes til at være lig nul på papiret, af Putin.
Jeg er en smule uforstående over for, at du når frem til den slutkonklusion ud fra min gennemgang.
Russerne har taget halvdelen af Bakhmut, som de presser fra 3 sider – og kontrollerer samtlige veje ud og ind med undtagelse af én. Det er lidt mere end nogle ’ekstra meter’.
At prioritere ensidigt på at tage Bakhmut og allokere/investere ressourcer vil være genstand for en politisk eller symbolsk målsætning.
Jeg vil gerne være med på at kritisere russerne, men de har ad flere omgang og i flere perioder ageret taktisk og operationelt klogt ift. Bakhmut regionen – og for en sjælden gangs skyld i overstemmelse med ´realiteten på landjorden´. Ved bl.a. gå i gang med at sikre deres ene flanke, så man ikke risikerer samme scenerier som i Lyman-ormådet.
Se gerne selv efter - og se de tanger, der bevæger sig uden for Bakhmut :
https://liveuamap.com/Andre pro-ukrainske kort som ISW’s viser samme billede. Vi taler om lidt mere end ’ekstra meter’.
Ukraine har derimod prøvet at forfølge en politisk eller symbolsk målsætning ved at prøve at holde og forstærke Bakhmut – uden p.t. at have de nødvendige ressourcer eller kampkraft til det, hvorfor meget uerfarne rekrutter og reservister er sendt afsted. Det sidste kommer også ud i forskellige ukrainske medier (og bliver så i det ene medie bortcensureret efterfølgende – se Toms link).
Når du vurderer, at russerne erobring af Bakhmut har været en bekostlig affære baseret på tid og mænd, så skal du have med i vurderingen:
1) at ukrainerne har været yderst velforsvaret og befæstet i dette område, som de har brugt 8 år på at forskanske og forstærke. Der er kommet billeder ud af forsvars- og fæstningsværker samt trench networks - og wow sikke et arbejde af ukrainerne.
2) at Bakhmut ad flere omgang har fået tilfært forstærkning fra forskellige ukrainske enheder. Det har fået belejringen til at trække ud - og har på seneste også kostet rigtig mange ukrainske liv.
Vi har -fra vestlige side - jo nok lagt en vestlig optik og tolkning ift. russernes målsætning i Bakhmut, som en del tyder på, er lidt mere omfattende og langsigtet.
Hvad har du på russernes tab ift. at indtage Bakhmut? Nogle af de ukrainske meldinger er blevet tilbagevist som misinformation (Toms andet link).