Snak

Hvis noget har været overset, er der i hvert fald rådet bod på det i bold.snaks Ukraine-tråd, til fulde.

Rusland sad jo ret så sikkert på Krim og dermed også adgangen til Sevastopol og der var intet der lignede at de ikke ville blive ved med dette.

Det er ikke rigtigt. Krim var ukrainsk, men man var på Kreml-holdet før revolutionen. Revolutionen handlede netop om at vende sig væk fra Kreml og mod vest, så dit skrevne er ganske enkelt ikke korrekt. Man kunne ikke vide sig sikre på, at Sevastopol “forblev” russisk.

Er vi dermed nede på, at eneste årsag til at Rusland valgte den seneste invasion pga. Ukraines vender sig mod Vesten, flirten med NATO og, at Rusland ønsker at være en stormagt?

Det er en grov forsimpling, men det korte svar er da ja.

Og du mener, at vestlig presse ikke tilstrækkeligt behandler Vestens rolle som årsag til krigsudbruddet? El. russernes syn på Vesten i den forbindelse? Hvad mener du rent konkret ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt?

Det russiske perspektiv og narrativ er i det hele taget ikke et, man dyrker særligt seriøst. Men du kan jo starte med et tankeeksperiment: hvad ville amerikanernes reaktion være, hvis canadierne indgik en forsvarsalliance med kineserne, der medførte, at sidstnævnte opstillede 100.000 mand langs grænsen til USA?

Det er ikke rigtigt. Krim var ukrainsk, men man var på Kreml-holdet før revolutionen. Revolutionen handlede netop om at vende sig væk fra Kreml og mod vest, så dit skrevne er ganske enkelt ikke korrekt. Man kunne ikke vide sig sikre på, at Sevastopol “forblev” russisk

Nu var det kun i forhold til den seneste invasion jeg mente. Her sad russern jo godt og grundigt på Krim og Sevastopol og udsigten til at Ukraine nogensinde ville få det tilbage var jo tæt på 0.

Derudover, har jeg fået svar på hvad jeg spurgte om. Jeg må dertil sige, at jeg personligt ikke finder det specielt interessant at se på det russiske perspektiv. Jeg mener, at det er blevet behandlet i vestlig presse at Rusland frygtede, at NATO ville komme for tæt på men, at det ikke er et relevant forhold at beskæftige sig nævneværdigt med. Rusland er en atommagt og ville derfor ikke blive angrebet. Derudover er NATO en forsvarspagt og ikke en angrebspagt og ethvert angreb på Rusland ville automatisk føre til NATOs udslettelse pga. atomtruslen.

Personligt er min holdning, at det ville have været på sin plads med en udvidet mindretalsbeskyttelse af russiske minoriteter i Ukraine og, jeg forstår at man i Rusland har været forarget over omtalen af russere i Ukraine. På den anden side, kan jeg også se et problem i, at den russiske minoritet blev "en stat i staten". Et ganske svært problem at løse.

Jeg kan dog med min bedste vilje ikke få øje på noget som helst der kan berettige Ruslands invasion. At man i Rusland har forsmåede følelser over ikke længere at være en supermagt, må russerne selv rode med.

Rusland havde vundet langt mere ved den eksisterende orden og kunne have været blevet et ganske rigt land havde man ikke foretaget sig noget men blot fortsat med at forsyne Europa med olie og gas. Den indflydelse man kunne have opnået herved skal man heller ikke forglemme.

Det med afnazificering tror jeg man skal se som et symbol på EUs indflydelse i Ukraine.

Om man kæmper mod de faktiske nazister eller mod EU, er for Putin (og dermed Rusland) ét fedt.

Nogle af dem, vi kæmpede imod i Mellemøsten som f.eks. Islamisk Stat, blev vist også sammenlignet med nazisterne.

Det er hovedsageligt Ukraines flirt med EU og NATO, som man kæmper imod.


Både Ukraine og Rusland er jo gået all-in på den her krig efterhånden (for sidstnævnte), så for Putin kæmper man bare mod dem "på den anden side af muren".

Jeg mener, at det er blevet behandlet i vestlig presse at Rusland frygtede, at NATO ville komme for tæt på men, at det ikke er et relevant forhold at beskæftige sig nævneværdigt med. Rusland er en atommagt og ville derfor ikke blive angrebet. Derudover er NATO en forsvarspagt og ikke en angrebspagt og ethvert angreb på Rusland ville automatisk føre til NATOs udslettelse pga. atomtruslen.

Efter den argumentation må Polens og de Baltiske landes reaktion på krigen i Ukraine være at betragte som paranoid, idet de jo befinder sig under NATOs atomparaply.

Jeg må dertil sige, at jeg personligt ikke finder det specielt interessant at se på det russiske perspektiv. Jeg mener, at det er blevet behandlet i vestlig presse at Rusland frygtede, at NATO ville komme for tæt på men, at det ikke er et relevant forhold at beskæftige sig nævneværdigt med. Rusland er en atommagt og ville derfor ikke blive angrebet. Derudover er NATO en forsvarspagt og ikke en angrebspagt og ethvert angreb på Rusland ville automatisk føre til NATOs udslettelse pga. atomtruslen.

Dit samlede indlæg er for biaspræget til, at jeg finder det muligt at behandle konstruktivt. Denne citerede passage er dog for morsom til, at jeg kunne lade den ligge. Morsom, fordi det kommer fra en mand, der selv har haft ustyrligt travlt med at påstå alverden om, at russerne udelukkende ser verden gennem TASS og øvrig lokal propaganda. Ironien er flere kilometer tyk.

Så du mener at det er et relevant forhold st beskæftige sig med, at Rusland er i fare for st blive angrebet af NATO?

El. Du mener ikke, at Rusland ville bruge sit atomvåbenarsenal såfremt NATO angreb?

En krig mellem NATO og Rusland er realistisk som en angrebskrig fra NATOs side?

El. Vi bør beskæftige os med Ruslands forsmåede supermagtfølelser?

Den vestlige presse bør skrive væsentligt mere herom?

Efter den argumentation må Polens og de Baltiske landes reaktion på krigen i Ukraine være at betragte som paranoid, idet de jo befinder sig under NATOs atomparaply.

Hvorfor er det paranoid reaktion fra Polen og Baltikum?

Ingen af lande indikerer de frygter krig lige nu.
Der er ingen mobilisering i nogen af landene, og våben der ellers ville blive brugt lokalt sendes til Ukraine for at hjælpe.
Selvfølgelig støtter de mere end andre lande, da de har tættere bånd til Ukraine, det samme ville ske med DK og Norge hvis det havde været Finland/Sverige eksempelvis, (hvis ikke DK endda havde sendt soldater direkte).

Ligeledes er der vel hellere ikke noget mærkeligt i de øger meget på militær?
Deres sikkerhed kræver at NATO forsvarer dem så 2% giver god mening mindst at ramme, og gerne være førende, også for at (mod Rusland vilje) at holde og gerne forøge sikkerheden med flere NATO soldater i landene.

Det er også åbenlyst at en svækkelse af Rusland vil være en fordel for dem.
1) Rusland er deres eneste reale fjende
2) Især Baltikum har store russiske mindretal, det har Rusland brugt offensivt mange gange efter USSR sammenbrud
3) Rusland gennemfører sabotage, cyberangreb, og spionage i stor stil mod landene.
4) Rusland mål er at svække deres forhold til NATO eksempelvis Rusland krav før krigen i Ukraine om at NATO skulle rykke alle tropper tilbage til før 1997.

Det russiske perspektiv og narrativ er i det hele taget ikke et, man dyrker særligt seriøst. Men du kan jo starte med et tankeeksperiment: hvad ville amerikanernes reaktion være, hvis canadierne indgik en forsvarsalliance med kineserne, der medførte, at sidstnævnte opstillede 100.000 mand langs grænsen til USA?

Vinklen om at Rusland er bekymret over en invasion fra Nato er idiotisk. Der kommer aldrig nogen sådan invasion fra Nato-landende. Der er absolut ingen, der har lysten, evnerne, og viljen til at lægge tropper til det, og der er absolut ingen indikation på, at det vil komme til at ændre sig.

I den sammenhæng er der jo netop en forskel på vestlige lande, hvor civile soldater har rettigheder, og så Rusland, hvor der ikke er nogen rettigheder, men kun privilegier som kan fratages efter behag.

Dertil er det afsindigt påtaget at insistere på, at hvis Canada vendte sig mod Kina, så ville USA starte en invasion, afvise at Canada overhovedet er et land, agitere for at Canada ikke har eksistensberettigelse, og så køre en udryddelseskampagne hvor voldtægt og mord på civile canadiere er helt okay, og hvor folk kan komme ud af fængsel uanset forbrydelsen hvis de tager til Canada-fronten og myrder civile canadiere.

Men sådan er det jo altid hver evindeligt eneste gang nogen forsøger at snakke "det russiske perspektiv" op som andet end nogle få galninges rablende storhedsvanvid og imperialisme.

Påstanden var, at med atomvåben i ryggen har man intet at frygte. Polen har atomvåben i ryggen.