Et forsøg på tabuisering af forhandling og fredsambitioner, når sådanne ikke passer ind i ligningen. Aktuelt har vi da også Washington ude med bashing af brasilianerne, der beskrives som bl.a. ´misguided´, fordi de insisterer på at militariseringen af Ukraine skal indstilles og fredsforhandlinger iværksættes. Kineserne har som nævnt også fået klar besked på at rette ind, mens sanktionspolitikkerne langsomt lægges på bordet.
Det er jo helt godnat det der.
Russerne har gjort det klart, at en fred kun kan komme på tale såfremt de kan beholde Krim. De dele af de fire regioner de har indtaget samt, de dele af de fire regioner de endnu ikke har indtaget. Herudover er der så også krav om, at Ukraine ikke må være medlem af Nato, skal afnazificeres, stoppe folkemord - for slet ikke at tale om satanisterne og narkomanerne der jo også skal væk.
På den baggrund skal man stoppe med at forsyne Ukraine med våben. Den eneste mulighed Ukraine så ville have, ville være at gå ind på Ruslands krav. Det burde være en uantagelig løsning for alle med den mindste smule omdrejninger i pæren.
Rusland skal selvfølgelig ikke belønnes for at have invaderet og smadret Ukraine og begået krigsforbrydelser. Den eneste måde man kan få Rusland til forhandlingsbordet er, at vise dem, at deres mål ikke kan opnåes og presse dem i defensiven. Hertil hører også sanktioner. At nægte at medvirke til en "militarisering" af Ukraine vil jo blot få Rusland til at tro, at de kan opnå deres mål og fortsætte krigen.
Ang. fredsambitioner så er det jo Rusland der er den krigeriske part mens Ukraine blot forsvarer sig imod en ulovlig invasion. Har man fredsambitioner bør man stække Rusland, hvilket bl.a. sker ved sanktioner. Derudover bør man selvfølgelig give Ukraine mulighed for at forsvare sig selv.
Forhåbentlig trænger den kommende offensiv Rusland i defensiven, så de vil være villige til at slække på deres krav og fredsforhandlinger kan komme i gang.