I øvrigt mener jeg, at BRIKS er en term skabt af Goldmann-Sachs. Et marketingsbegreb.
Både og. Analysen gik jo på at finde de næste store investeringsmarkeder og næste store politiske spillere i en geopolitisk orden der var mindre USA-styret. Sydafrika kom med senere, og er den åbenlyse odd-man out. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en samlet blok, men om regionale stormagter, der skulle styre slagets gang i deres nærområde. Jeg tror dog, at man ganske enkelt undervurderede hvor meget stærkere Kina ville være, og at det for Brasilien, SA, Indien og Rusland udelukkende ville blive et spørgsmål om at vælge side.
Jeg er sådan set enig i dine betragtninger vedr. de nævnte lande, og foruden Kina er det jo lande der har langt flere problemer end potentielle løsninger. Indien er jo eksempelvis et kæmpe land, og er vel sådan groft optegnet nærmere 10-20 mindre lande, med hver sit sprog sprog og kultur, samlet under samme flag. Det er svært at se Indien nogensinde skulle blive en samlet stormagt ala Kina.
Derudover kan de ikke bare kopiere den kinesiske udvikling, eller konkurrere om at blive verdens produktionscentrum. Dels er produktion, ala den der blev outsourcet til Kina ikke lige så relevant for verdensøkonomien som for 30 år siden, og så er Kina jo bare allerede Kina. Inderne har heller ikke været så gode til at få kvinder ud på arbejdsmarkedet, og i takt med at de enkelte familier bliver rigere, jo mindre vil kvinderne komme på arbejdsmarkedet, da det er status i Indien at kunne have kvinder gående hjemme.
Sydafrika er, set i bakspejlet, jo bare et grinagtigt forslag. Har tæt på ingen af de positive elementer fra de øvrige lande, men har alle deres problemer plus lidt til. Et land på vej i afløbet. Et ægte shithole vil nogen mene.
Som samlet enhed bliver de aldrig til noget. For lande som især Sydafrika og Rusland gælder det, at Kina er den bedre samarbejdspartner økonomisk set, men at eliterne i landet ikke ligefrem ser sig som asiatere, eller nogen der skal danse efter kinesernes pibe, og allerhelst vil de bare gerne være inde i varmen i de europæiske og amerikanske regeringshuse.
For både SA, Rusland, Brasilien og Indien gælder det i øvrigt stadig at deres bedste hjerner helst vil ud af landet asap, og allerhelst vil til USA eller Europa