@ MUSSEN
Tjo, men vi må jo lige huske på, at vi for mindre end 15 måneder siden forventede, at Rusland ville løbe Ukraine over ende på nogle få dage. Nu sidder vi og er bekymrede for, hvorvidt Ukraine er i stand til helt at knuse den russiske hær!
Indtil videre har vi med andre ord på intet tidspunkt oplevet andet, end at Rusland på alle parametre har været så ekstremt overvurderet, at intet form for sammenbrud kan udelukkes. Af førstnævnte følger, at vi rent faktisk også kan undervurdere russerne; ikke mindst deres ekstreme brutalitet og foragt for menneskeliv og et gangsterregimes manglende ansvar over for retssystem, presse og befolkning.
Det kan godt være - og er beklageligvis nok også det mest sandsynlige, med mindre Vesten for alvor mander sig op i forhold til våbenstøtte - at Ukraine ikke helt kan presse russerne ud af deres land.
Ikke desto mindre har vi i Vesten det sidste års tid - omsider - fået et ædrueligt og nøgternt indtryk af Ruslands og Putins reelle styrke og beskaffenhed, og selv om det måtte ende med, at russerne snupper et par bidder af Ukraine, er tendensen så klar som stjerner på en frostklar nattehimmel; Ruslands kurs mod asiatisk tredjeverdenslandsstatus er fremskyndet med voldsom hast. Og vestens demokratier og retsstater er "Resten" lige så overlegne på alle parametre, som de alle dage har været.
Vi kan på ene side bebrejde os selv, at vi ikke lod Ukraine beholde deres atomvåbenarsenal, eller at vi ikke optog Ukraine i NATO; i så fald ville vi have sparet hundredetusindevis af ukrainere fra mord, voldtægt og tortur, og os selv for den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig - og den ditto største militære oprustning i Europa siden 2. verdenskrig.
Vi kan i endnu højere grad bebrejde os selv for ikke at taget et uundgåeligt opgør med Rusland i 2014 efter Krim og Donbass, hvor enhver illusion om et fredeligt handelssamkvem var gjort til skamme, og kun grådighed og fejhed fra Vestens side i forhold til Rusland regerede.
Vi kan omvendt prise os lykkelige for, at f.eks. balterne ved optagelse i NATO og EU blev forskånet for Ukraines skæbne, og at de derved i dag har udviklet sig til højtstående og civiliserede samfund. Vi kan ligeledes fokusere på, at vi - trods alt - begyndte at tage os selv alvorligt, var i stand til at sige "nok er nok!", og at små 20% af Ukraines territorium blev endestationen for et - meget voldsomt overvurderet - fascistisk diktatur med imperialistiske aspirationer.
Moralen er, at det kronisk tilbagestående Rusland på intet tidspunkt har udgjort en trussel mod Vesten. Den eneste trussel mod Vesten udgår fra Vesten selv; en overdreven trang til selvkritik og deraf manglende evne til - i tide - at skride ind over for forbryderregimer. Det betaler ukrainerne en ekstremt høj pris på for - men uha, regningen kunne være blevet meget højere!